Sons of Anarchy Woodbox

Anmeldelse
 
 

Sons of Anarchy Woodbox

Anmeldelse
 
Sons of anarchy sæson 4 dvd anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Steffen Schiller
 
Sons of anarchy sæson 4 dvd anmeldelse
 
I denne sæson bliver de helt store kriminelle drenge kørt i stilling og man føler at Samcro er ude, hvor de ikke længere kan bunde. Der bliver gjort rigtig meget for at gøre historien spændende, så publikum ikke opgiver serien. Jeg synes, at instruktøren og hans team af skuespillere gør et godt stykke arbejde for at holde os fast foran skærmen. Der har indtil nu ikke været nogle fyldafsnit, hvor man har siddet og kedet sig. Heldigvis formår teamet bag serien, at holde dampen oppe, så man som seer ikke går kold i tv-serien. De mange personligheder i Sons of Anarchy gør, at der hele tiden er en ny og interessant vinkel at se historien på. Det bliver aldrig kedeligt med alt det ballade, som sønnerne får rodet sig ud i.

Historien hænger ret godt sammen og de ting som mc-klubben kommer ud for, virker temmelig troværdige. Nogle af de ting, som gør denne sæson interessant, er de tiltag, som Jax beslutter for klubben og broderskabet. Alt hvad han prøver at føre ud i livet, er noget som han gør for at mc-klubben kan overleve og dermed bevare broderskabet i inderkredsen.

Sønnerne er ikke særlig sympatiske. De er rå og afstumpede, og slår ihjel uden at blinke med øjnene. Det kan godt være, at jeg ikke har sympati med deres livsstil og deres handlinger, men vi kommer ikke udenom, at der bliver leveret intens underholdning fra det ene afsnit til det næste, fra sæson til sæson. Det er også spændende at følge en verden og livsstil så forskellig fra min egen, at jeg sagtens kan se igennem fingre med den brutale måde, som Samcro lægger for dagen.

Tak til FOX-Paramount / PR Nordic

Anmeldelse skrevet marts 2015.

Tilbage til Sons of anarchy anmeldelse oversigten