Anmeldelse Af Udstyr / Artikel om JVC NZ7 Laser projektor
Udstyr anmeldelser
Udstyr anmeldelser Tryk her
Link
Besøg Biojensen.dk på Facebook

Artikel om JVC NZ7 Laser projektor

JVC DLA-NZ7 Laser projektor
I denne artikel fortæller jeg om mine oplevelser med
den nye JVC DLA-NZ7 Laser projektor
 
Skrevet af: Biojensen
 
Mine erfaringer med projektor i hjemmebiografen
 
Først lidt om mine erfaringer med projektor i hjemmebiografen. Det hele startede i august 2003 hvor der blev købte den første projektor til hjemmebiografen. Havde længe kigget på projektor, men der var ikke så mange butikker i 2003 hvor det var muligt at få en demo af en Panasonic projektor, men det lykkes at få en demo i Laserdisken i København og efter den demo var der ikke tvivl om der skulle købes en projektor til hjemmebiografen.

De to første projektor var fra Panasonic som begge var 720P uden HDMI, men i 2007 blev der skiftede til JVC HD-1 fuld HD (1080P) som flere fysiske blade og net sider i lang tid havde som deres reference projektor. I 2009 blev den skiftede ud med en JVC HD-350 som siden har været efterfuldt af X30, X35, X500 og nu NZ7. Må indrømme jeg har været vild med JVC siden den første blev installeret i hjemmebiografen.
 
Udpakning af den nye JVC NZ7 projektor

Projektoren kommer i dobbelt papkasse så den kan holde til noget under transporten. Projektoren holdes af 4 kraftige skumstykker så den ikke kan rykkes rundt i kassen 😊. Alt tilbehør ligger en kasse i toppen, der medfølger fjernbetjening, 230V kabel og brugsanvisning.
 
3 billeder med udpakningen
 Opsætning af projektoren

Det gamle Cheif vægbeslag måtte udskiftes da NZ7 skulle rykkes længere tilbage og den skulle hænges højre op da den fylder næsten det samme som 2 styk JVC X500 i højden. Der er monteret 2 sorte hyldeknægte hvor der er monteret en sort MDF plade. Der er monteret et Cheif Custom RPMA281 projektor beslag som kommer med en plade som passer til JVC projektor og et beslag som er skruet fast i MDF pladen. Det er super nemt at justere projektoren på beslaget med en stjerne skruetrækker, så man kan komme i gang med det sjove, test af projektoren 😊
 
4 billeder af forskellen imellem JVC NZ7 og X500 + projektoren monteret på beslaget
 Tilslutning til projektoren

Der er monteret et 15 meter BluStream PRECISION 48Gbps fiber HDMI kabel fra Marantz SR8015 Monitor out som understøtter op til 8K/60Hz. Projektoren bliver styret med RS232 via RTI (Remote Technologies) XP-6 kontroller, projektoren kan styres med en Ipad med alle indstillingerne eller en RTI T2i fjernbetjening med touch skærm og knapper. Der er monteret PK-EM2 Projection 3D Synchro Emitter for at kunne se 3D.

Kilder der er tilsluttede til Marantz receiveren. Oppo UDP-203, Oppo BDP-103D, Panasonic DP-UB820, Apple TV 4K (2021 versionen), Playstation 5 (disc udgave) og Yousee tv boks.

Projektoren bliver på et tidspunkt kalibreret af CSN-teknik, så til at starte med er den blevet justeret med Spears & Munsil UHD HDR Benchmark og DVE HD basic blu-ray udgaven, CSN-teknik har været forbi og lavet forskellige indstillinger da projektoren gerne må have kørt mindst 150 timer før den kalibreres. Der var dog rigtig mange indstillinger som skulle gennemgås før det var tid til test.

Efter diverse opsætning I projektoren er det blevet tid til at se hvad den nye JVC NZ7 kan præstere, kan kun sige WOW!.  Hold nu op den har lys, der kan vælges imellem 3 lysstyrker, har valgt MID mode da projektoren larmer en del i High mode, som enten kræver at projektoren bliver monteret i et teknik rum med glas foran linsen eller der laves en hush boks med blæser i, den billigste løsning er at man bare spiller MEGET højt, men den er ikke så nabo venlig hvis man bor i lejlighed 😊

Der er som sædvanligt med JVC projektor et godt sort niveau på den nye Laser projektor, flotte farver og en fantastisk dybde i billedet, glæder mig virkelig til at se projektoren når den har fået den helt store kalibrering, når der sendes 4K med HDR eller HDR+ til projektoren, så viser den sit sande potentiale, NZ7 levere et billede som ikke skuffer. De 3 nye laser projektor henvender sig til den mere seriøse hjemmebiograf entusiast og de lægger også i den dyre ende, de starter fra ca. 90.000 kr og slutter på ca. 200.000 kr.
 Endelig tid til kalibrering

blev det endelig tid til den helt store kalibrering af projektoren, har udskudt den endelig kalibreringen af projektoren, da JVC meldte ud at der ville komme ny firmware version 2.00 til alle de nye NZ laser projektor den 15. november 2022. 
 
Der er flere forbedringer i den nye firmware
  • Forbedringer til Frame Adapt HDR (a) Ny HDR-niveautilstand tilføjet
    (b) To ekstra billedtilstande, der kan justeres baseret på Frame Adapt HDR
  • Ny laser dynamisk kontrol.
  • FILMMAKER MODE™, en ny billedtilstand, der gengiver billedet som filmskaberen havde tiltænkt det.

Projektoren havde rundet de 500 timer da Christian fra CSN-teknik begyndte kalibrering af projektoren. Hold nu op en forskel på før og efter billede, synes det er synd at en projektor i denne prisklasse ikke er bedre kalibreret fra fabrikken. Det kræver dog rigtig meget tid at få den kaliberet men det var tiden værd.
 Til at teste JVC-NZ7 med er der brugt følgende disc:

UHD:
• Alita: Battle Angel / HDR+
• Ambulance / HDR
• Gemini Man / HDR
• No time to die / HDR
• Ghostbusters afterlife / HDR
• Earth: One Amazing Day / HDR
• Ready Player One / HDR
• Fast & Furious 9 / HDR
• Mad Max: Fury Road / HDR

Blu-ray:
• Alita: Battle Angel
• Mad Max: Fury Road
• Chris Isaak: Live in Concert and Greatest Hits Live Concert

3D blu-ray:
• Avatar
• Alita: Battle Angel
• Star Wars: Episode VII – The Force Awakens
• Mad Max: Fury Road

Apple TV 4K:
• Film og serier fra Disney+
• Film og serier fra HBO Max
• Film fra iTunes store
• Film og serier fra Netflix
 
Playstation 5:
• Gran Turismo 7
• Formula 1 2022
• Call of duty Vanguard
•Call of duty modern warfare 2
 Test:

Der er blevet testede med mange forskellige UHD disc siden projektoren blev installeret, blev imponeret over billede kvaliteten, hver gang der kom en ny disc i afspilleren. Der er godt nok mange film som skal genses. Men først skal der lige testes forskellige titler på UHD/blu-ray, 3D blu-ray og diverse streaming tjenester.
 
UHD test:
Som tidligere skrevet har JVC NZ7 et godt sort niveau, flotte farver og en fantastisk dybde i billedet. JVC´ s frame adapt HDR er virkelig med til at give en fantastisk billedeoplevelse som det nu er muligt med en projektor i denne prisklasse.

3D test:
Der kommer ikke længere så mange film i 3D, men var spændt på hvordan 3D blu-ray så ud på JVC NZ7, da 3D blu-ray samlingen er oppe på 228 disk og stadigvæk ses en gang imellem. Har 5 par PK-AG3 som er de sidste 3D briller som er kommet fra JVC X500 leverede et godt billede i 3D dog lidt til den mørke side, men med NZ7 får man tæt på det samme billede som hvis filmen blev set uden 3D briller, der er masser af lys og flotte farver, flot dybde i billedet og ting kommer virkelig ud af billedet, 3D har aldrig set så godt ud i min hjemmebiograf 😊.
 
Playstation 5 test:
Efter længere tid søgende lykkes det endelig at få en Playstion 5 (disk udgaven) købte en Gran Turismo 7 pakke med 2 joypad. Var spændt på at se hvordan spil i 4K på 104" så ud. Det hele startede dog med selve opsætningen af Playstation 5 så den kunne vise 4K120 hz, der er forskellige indstillinger som skal laves for at det virker, derefter skulle Marantz SR8015 receiveren lige sættes op, så den vil smide 4K120 Hz ud til JVC projektoren, efter en del arbejde med at få den det til at virke, viser det sig at kun 8K indgangen på Marantz er kompatible med 120Hz, Marantz er dog kommet med VS3003 HDMI switch boks med 3 indgang som understøtter 8K + 4K120Hz så man ikke er låst af kun en indgang til 8K/4K120Hz.
 
Startede med Gran Turismo 7 og blev ikke skuffet, spillet har fantastik grafik og uden nogle former for grafikbugs som man kender fra tidligere spille konsoller. Købte Formula 1 2022 + Call of duty Vanguard for at se hvordan JVC projektoren håndterer 4K120Hz signal. Var helt klart mest overraskede over billedet på Formula 1 2022 som kørt glidende uden nogle former for hakkene i billedet, synes ikke helt at jeg havde den samme oplevelse med Call of duty Vanguard. Med Low Latency Mode er slået til på JVC NZ7 projektoren skulle der være ca. 19-20 ms forsinkelse når der spilles, har indtil videre ikke oplevet nogle problemer når man spiller. 
 
en trailer og flere videoer med folk som havde prøvet Call of duty modern warfare 2 før det kom ud, det så fantastiks ud så det måtte bare prøves 😊 . Call of duty modern warfare 2 skuffer ikke hold nu op det ser fedt ud i 4K 120 hz.
 
Opdateret den 30/11-2022
UHD Blu-ray
Besøg UHD blu-ray siden Tryk her
Hjemmebiografer
Hjemmebiografer Tryk her