Projektor Guide / LED Projektor

LED Projektor

LED er den nyeste teknik som bruges til projektor i bla. hjemmebiografen og er helt sikkert den teknik som vi vil se i flere og flere projektor i løbet af de næste par år.

LED teknikken benytter LED-lamper, en for hver grundfarve Rød, Grøn og Blå, lyset fra disse sendes via DLP-chippen ind i optikken uden brug af det traditionelle farvehjul som bruges i en almindelig single-chip DLP projektorer. En LED lyskilde kan udsende et meget smalt og rent lysspektrum, hvilket giver en højere effektivitet og perfekt farvepræcision.

Fordele:
LED lyskilden leverer en unik renhed i grundfarverne med et bredere og mere ensartet farverum.
LED leverer en ekstremt stabil farvekarakteristik over hele deres livstid.
LED’erne har en forventet levetid på 30.000 timer. Ingen vedligeholdelse eller udskiftning af lampe systemet er nødvendigt.
Lyset skiftes mellem de røde, grønne og blå LED dioder med ekstremt høj hastighed, hvilket skaber farvegengivelsen helt uden brug af farvehjul.
Ekstremt hurtig tænd/sluk funktion.
Lavere strømforbrug.