Contaigon UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Contaigon UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Contaigon UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 46 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk 
Aspect Ration: 4K - 1.78:1
HDR: HDR10

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 27. februar 2024
Distributør: SF Studios / Warner Bros.
Antal disk:  1 = 1 x UHD 4K blu-ray

Genre: Drama, Thriller
Biograf premiere: 3. november 2011
 
Instruktør: Steven Soderbergh
Manuskript: Scott Z. Burns Jason Momoa
Producere: B.la. Zakaria Alaoui, Chen-On Chu,On, Gregory Jacobs
Fotograf: Steven Soderbergh
Klip: Stephen Mirrione
Musik: Cliff Martinez
 
Skuespiller:
Gwyneth Paltrow som Beth Emhoff
Tien You Chui som Li Fai (as Chui Tien You)
Josie Ho som Li Fai's Sister
Daria Strokous som Irina
Matt Damon som Mitch Emhoff
Griffin Kane som Clark Morrow
Laurence Fishburne som Dr. Ellis Cheever
 
Beskrivelse: 
En dødelig virus, der hurtigt spredes til en global pandemi….lyder det bekendt? Filmen udkom i 2011.
 
Contaigon UHD 4K blu-ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray eller blu-ray

Contagion (“smitte” på dansk) udkom i 2011, og får nu re-release i en flot 4K udgivelse på disk, og hvorfor nu det?

Uden tvivl, er det en film man vil se igennem helt andre øjne efter verden var igennem en pandemi, og dermed har en meget anderledes oplevelse af filmen end publikummet havde i 2012.

Ligesom filmen "Network" havde “Contagion” den nærmest uhyggelige evne til at forudsige vores nære fremtid med forbløffende nøjagtighed. Dens hurtigt udfoldende fortælling rammer mange af de punkter, som blev alt for virkelige i 2020 og de kedelige år, der fulgte med tomme kontorer og fitnesscentre, social distancering (der måske endda radikalt har ændret os for altid?), kapløbet for at skabe en en vaccine, konspirationsteorier, frygt, karantæner, sofa lægerne der mistror autoriteterne, referencer til Den Spanske Syge i 1918 og en masse andet vi bare gerne vil glemme. Forfatteren og instruktøren vidste ikke, hvor hurtigt alt dette ville blive en slags realitet, omend ikke med helt samme hastighed eller alvor som i filmen her.

Det er en stor budget film med skuespillere som Matt Damon, Kate Winslet, Jude Law, Laurence Fishburn fra manden der godt kan skære en perfekt realistisk thriller, Steven Soderbergh (Erin Brockovich, Sex lies and videotape).

Det er den korte version... men den endnu kortere version er, at Contagion ikke bør ignoreres af nogen, ikke engang “anti-vax Lone” eller din knap så kvikke onkel, der "forsker selv". Den fortjener ros for en næsten urokkelig forpligtelse over for realistisk drama.

Warner Brothers giver med denne fine udgivelse, den perfekte nordiske release på 4K UHD-disk, løftet til højeste niveau og overvåget af instruktøren selv, muligheden for at genopleve den skræmmende film i et helt nyt lys, både i tiden vi lever i nu og teknisk.

“Contagion” trods roserne ikke en 100% perfekt film. Trods den relativt korte spilletid, føles den sidste tredjedel lidt tung. Jeg irriteres også over det lidt rodede persongalleri og især “Dr. Leonara Orantes” spillet af den skønne Marion Cotillards (Taxi, Inception, La vie en Rose) og flere andre, der bare ikke er på niveau med både Matt Damon og Kate Winslet der virkelig leverer i deres roller.
 
Contagion er originalt præsenteret i 1.85:1 format, men er på både den tidligere bluray udgivelse i 2013 og i denne perfekt polerede udgave præsenteret i 1.78:1, altså “fuld skærm”. . Der er ikke tale om en lidt hurtig indsats her, for instruktøren er en teknisk perfektionist (hvilket man bare må elske ham for!) og der er derfor blevet startet helt fra bunden fra de originale digitale kamera filer. Billedet er virkelig detaljeret, clean og giver nogle af de syn vi møder i “Contagion” (der ikke just er pæne) et ordentligt løft.

Farver er perfekt mættede, perfekt kontrast og smagfuld brug af HDR løfter denne 4K disk meget over den tidligere (også flotte) blu-ray udgivelse. Absolut en upgrade værd på billedsiden, der leveres uden nogen form for artefakter i et perfekt encode.
 
Man har desværre ikke benyttet lejligheden til at give lydsiden en ny overhaling, trods muligheden for at skabe endnu mere drama i et immersivt format. Vi får her, - en desværre, mere komprimeret udgave af soundtracket fra 2012, der til trods er et solidt mix med god taleforståelighed og udnyttelse af både LFE og surrounds. Det giver lidt et dilemma, når man vil se filmen… Hvorfor ikke bare inkludere begge versioner og gøre det til en feature?
 
Contagion kommer med de samme features vi så på 2012 release. ÆV.. Det ville have været så oplagt med et tilbageblik på tiden vi har været igennem, der har gjort denne film så speciel.
 
Set/hørt på:
Billede: LG 77” CX OLED TV og JVC DNLA-N7 projektor
Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), IW150T (2xHEIGHT). 2 x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor.
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DTS HD MA 5.1 med Neural:X upmix
 

Tak til SF Studios / Warner Bros.

Anmeldelse skrevet marts 2024

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser