Free guy blu-ray anmeldelse

 
Free guy blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen

Free guy blu-ray anmeldelse

Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) 
Spilletid: 1 time & 55 minutter 
Lyd: DTS HD Master Audio 7.1: Engelsk
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 4. oktober 2021
Distributør: The Walt Disney Company Nordic.
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: action, komedie
Biografpremiere: 12. august 2021 Kun vist i få Danske biografer

Instruktør: Shawn Levy
Manuskript: Matt Lieberman, Zak Penn
Producer: B.la. Greg Berlanti, Dan Cohen, George Dewey
Fotograf: George Richmond
Klip: Dean Zimmerman
Musik: Christophe Beck
 
Skuespiller:
Ryan Reynolds som Guy
Jodie Comer som Millie / Molotovgirl
Lil Rel Howery som Buddy
Joe Keery som Keys
Utkarsh Ambudkar som Mouser
Taika Waititi som Antwan
Aaron W Reed som Dude
Britne Oldford som Barista
 
Beskrivelse:
Har du nogensinde haft medlidenhed med de ”non-player characters” (NPC), eller baggrundsfigurer, som blot er med i computerspillet så gader og bygninger ikke føles så tomme. F.eks. når du kører dem ned eller nakker dem for sjov?

Bankmanden Guy er en NPC, uden at vide vel og mærke, og han lever sit ubekymrede liv sammen med de andre NPCs i Free City, som også er et populært og ultravoldeligt online spil i stil med Grand Theft Auto eller Fortnite, hvor rigtige mennesker spawner ind og interagerer med hinanden og hvad der ellers findes i byen. Indtil en dag hvor han møder den seje, solbrillebærende Molotov Girl og finder ud at han mangler noget i sit liv, nemlig hende. Guy bryder ud af de fastlagte rutiner og algoritmer, stjæler et par solbriller, (der blandt andet afslører, hvor spillets power-ups er) og forfølger Molotov girl. De får kontakt og hun fortæller ham sandheden om spilverdenen som han er en del af. Hun afviser dog at have mere med ham at gøre før han har nået level 100 i spillet og Guy går nu i gang med at høste point på rekordtid, hvilket bliver bemærket af spiludviklerne, som ikke forstår hvad der foregår. Molotov Girl aka Millie, som hun hedder i den virkelige verden, har sin egen agenda: Hun skal finde beviser på at spillets udvikler Antwan har tyvstjålet koden fra et spil hun har været med til at udvikle og Guy sætter sig for at hjælpe hende. Det bliver en kamp mod tiden, for Antwan har planlagt at udgive en ikke bagud-kompatibel opdatering af spillet, som vil slette alle beviser og alle NPCs inkl. Guy for evigt.
 
Free guy blu-ray anmeldelse
 
 
konstrueret computerverden, og må kæmpe for at bryde ud at de rutiner som spiludviklerne har lagt ned over ham. Setuppet giver associationer til film som Lego the Movie, Ready player One, Boss Level og mere ‘seriøse’ film som The Matrix og The Truman Show, men det er heldigvis løst på en ny, sjov og opfindsom måde og referencerne til forskellige computerspil og andre film står nærmest i kø, og man skal se filmen flere gange for at fange dem alle. En sjov detalje er det ’rejehop’ som onlinespillere også tit ses udføre når de spawner ind, mens Guy alterego ’Dude’ er fantastisk med hans ufærdige kode og dermed sprog. Disney, som står bag filmen, formår også at lufte flaget for at de nu ejer både Marvel og Star Wars universet. Ligeledes tages der tykt pis på både udviklere og nogle af de mere nørdede spillere, som også kommer under kærlig behandling. Ryan Reynolds kendt fra blandt andet Deadpool og Hitmans bodyguard er irriterende sjov i hovedrollen som Guy/Dude, Jodie Comer, kendt fra Killing Eve spiller rollen som Molotov girl, mens Taiki Waititi (instruktør og skuespiller kendt fra Jojo Rabbit, Marvel mv.) er forrygende, som den overfladiske og griske Antwan, som nærmest har udviklet sit eget sprog.

Når karakteren i denne anmeldelse alligevel ikke ryger højere op, så er nok fordi at mange af filmens jokes er for indforståede til at man skraldgriner, samt at præmissen med en konstrueret verden ligner noget man har set før, men hvis man trænger til en gang underholdende og effektiv action med et par gode grin undervejs, kan Free Guy alligevel helt klart anbefales.
 
 Free guy blu-ray anmeldelse

Billedsiden på Free Guy er en sand fornøjelse i denne 1080p blu-ray udgave, med de skarpe, farvemættede og detaljerige settings i Free City. Der er som oftest fuld knald på farvepaletten og computeranimationerne blender perfekt ind i scenerne med skuespillere, ligesom der skiftes ubesværet mellem liveaction og ting der foregår i spillet. Teksturer i tøj og ansigtsdetaljer gengives ned til mindste detalje og særligt imponerende er den deepfakede Dude. Sortniveauet er højt og giver god dybde til de mørkere scener og der var ingen synlige komprimeringsfejl at spore.
 
 
Free Guy leveres med et effektivt 7.1 DTS-HD MA-lydspor, som er energisk og præcist i filmes mange kaotiske actionscener, og hvor det på trods af at der foregår meget på en gang, aldrig er svært at høre dialogen. Der leveres generelt gode retnings-panoreringer i samtlige surroundkanaler og dyb bas til at understrege effekten af eksplosioner, slag og spark. Gode baggrundseffekter er med til at sætte scenen for hver lokation og dialogen fremstår i alle scener perfekt integreret, højtopløst og centreret i lydbilledet. Lidt mere kapow/overdreven retningsskabende effekter kunne godt være ønskeligt, når det jo ikke behøver at være så realistisk, men det må være gemt til Atmos lydsporet på 4K udgaven.
 
• Deleted and Extended Scenes
• Guy and Buddy Hit the Beach
• Hot Nuts Gets Blown
• NPC Rally (Extended)
• Gag Reel
• Dude vs Guy
• Creating Molotovgirl
•I t’s Taika’s World
 

Anmeldelse skrevet oktober 2021.

Tak til The Walt Disney Company Nordic.

Tilbage til Disney oversigten eller blu-ray anmeldelser