Son of god blu-ray anmeldelse

Son of god blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Krarup

Manuskript: bl.a. Christopher Spencer og Colin Swash

Producere: bl.a. Khadija Alami, Mark Burnett og Richard Bedser
Fotograf: Rob Goldie

Klip: Robert Hall
Musik: Lorne Balfe og Hans Zimmer

 

Sebastian Knapp som Johannes
Diogo Morgado som Jesus
Dawin Shaw som Peter

Beskrivelse: 
Bibelen har altid været et velbevandret tema på både det store lærred og i indsigtsfulde tv-serier. Det betyder også, at man ofte falder over nogle halvsløje produktioner, som tydeligvis er blevet produceret i håb om, at kærligheden til Jesus er nok til at bringe filmen til succes. Siden Mel Gibson smed sin Passion of the Christ på banen, har jeg ikke set en værdig modstander til titlen som den bedste film om Jesus liv – Son of God eller bestemt heller ikke en kandidat til titlen.

 

 

Vi følger en ung mands forsøg på at ændre verden. Jesus. Han har Gud i ryggen og får folk til at få øjnene op for den sande levevej – men ikke alle er tilfredse med denne nye tilgang og Jesus er dømt til at lide for folkens synder. Historien om hans liv, død, korsfæstelse og genopstandelse er omdrejningspunktet i denne film, og den lange rejse udfolder sig langsomt og kronologisk.

Selve produktionen er desværre som forventet ikke den helt store fornøjelse. Man skal være bibelfan, da den på mange punkter prædiker lidt for meget – i stedet for at fortælle den egentlig ret interessante fortælling om Jesus, vælger de at gøre det mere til en film, som skal overbevise dig om religionens undere. Der er mange spændende aspekter, temaer og moraler i den bibelske historie om Jesus liv, men i stedet vælger filmen at hoppe i alt for mange klichéfælder. Den er alt, alt for grandios i sin opsætning og alt for amerikansk i sin opbygning. Den dvæler for meget ved taler, ansigtsudtryk og harpespillende baggrundsmusik – det duer ikke til en spillefilm, da man bliver irriteret over manglen på udvikling og tempo. Selve konceptet såvel som fortællerstemmen passer bedre til en dokumentar eller et BBC-program – ikke en spillefilm.

Den skal dog have ros for en utrolig flot scenografi, som pryder filmen fra start til slut. Filmen formår at opridse Bibelens vigtigste historier i et kort resumé i starten og her får man faktisk nogle ganske gode billeder taget budgettet i betragtning. Der er bestemt blevet kælet for detaljerne i strukturen og selve den bibelske korrekthed, da folk er klædt i tøj og genstande, som virkelig passer ind i sammenhængen. Den er dog lidt for finpudset og ’pæn’ i sin opbygning, og går slet ikke i dybden med de makabre detaljer eller uhyggelige, barbariske hændelser, som befinder sig i historien. Son of God er en børnevenlig udgave af Passion of the Christ, og det er ikke nogen positiv ting. Børn og unge skal nærmere se det på en form for tegnefilm, da spillefilmen bør vise en mere realistisk udgave af historien. Gibsons ’Passion of the Christ’ er måske ikke fejlfri, men formår at indramme nogle vigtige bibelaspekter, men samtidig hevet plottet ned på jorden ved hjælp af illustrationer af menneskelig had og modbydelighed.

Selve strukturen i filmen gør meget brug af slow-motion-effekten, som om de forsøger at presse lidt Spartacus eller 300 ind i den fine fortælling. Det passer slet ikke ind i sammenhængen, og meget af tiden går med storslået musik og ganske lidt tempo – musikken er ganske fremragende på visse punkter, men den er bare for overgearet og pompøs til produktionens værdi. Skaberne går ud fra, at man allerede ved, hvad der kommer til at ske – derved kigger personerne i filmen blot ud i horisonten med et overspillet, tankefuldt blik og så ved vi, hvad der skal ske. Det duer ikke, da en film uanset grundhistorien har brug for uforudsigelighed og overraskelser.

Samlet set er Son of God en middelmådig film, som fortæller en flot historie om Jesus liv, men slet ikke puster nok realisme, energi og underholdning ind i konceptet.

 

Billedet præsenteres i en 1080p High Definition 2.35.1 aspect ratio, som er et godt valg til denne film. Der er ikke særdeles meget vægt på effekter, omgivelser eller andre virkemidler, og med denne type billedformat er der mere fokus på ansigterne, samtalerne og de indbyrdes interaktioner. Den formår dog at skabe nogle formidable landskabsbilleder og fantastiske scenografier, som giver filmen sin tidslige korrekthed. Et flot og detaljeret billedformat som giver seeren det visuelt nødvendige og intet andet. 

Lyden er lidt en ambivalent følelse. På den ene side er lyden helt fantastisk, da man kan genkende Zimmers storslåede musikalske talent, men på den anden side slet ikke passer ind i filmens langsommelige plot. På den måde bliver den lydmæssige del en smule haltende, da den understreger en manglende struktursammenhæng mellem billede og lyd. Ser man på lyden alene, er den formidabel, men hvis man følger med i handlingen samtidig er man prisgivet til at blive træt af den.