Harry Potter and the Deathly Hallows Part 1 UHD 4K blu-ray anmeldelse

Harry Potter and the Deathly Hallows Part 1 UHD 4K blu-ray anmeldelse

 

Læs anmeldelsen af Harry Potter Part 2

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen

 

Antal disk: 3  = UHD 4K blu-ray + Blu-ray + Blu-ray med ekstra.

Genre: Eventyr

Biograf premiere: 11. november 2010.

Instruktør: David Yates

Manuskript: : Steve Kloves, J.K. Rowling

Producere: bl.a. David Barron, David Heyman, J.K. Rowling

Fotograf: Eduardo Serra

Klip: Mark Day
Musik: Alexandra Desplat

 

Daniel Radcliffe som Harry Potter
Emma Watson som Hermione Granger
Rupert Grint som Ron Weasley
Alan Rickman som Professor Severus Snape
Ralph Fiennes som Lord Voldemort
Tom Felton som Draco Malfoy

Beskrivelse: 
I denne syvende og næstsidste del af fortællingen om Harry Potter sætter Harry, Ron og Hermione sig for at finde og ødelægge hemmeligheden bag Voldemorts kræfter – Horcruxerne. De tre er helt alene og på flugt, så de må nu stole på hinanden mere end nogensinde før. Mørkets kræfter truer dog med at splitte dem ad og venskabet kommer til at stå sin prøve. Denne 7. del er mere dyster end nogensinde før og lækker perfekt op til den afsluttende begivenhed.

 

 

Tingene begynder at spidse til for Harry Potter (Daniel Radcliffe) i denne 7. del af hans rejse. Ikke alene har han til opgave at finde de tilbageværende Horcruxer, som hver især indeholder dele af Voldemort, men også en emotionel turbulent tid indledes for alvor i denne film. Oddsene forhøjes konstant for de mennesker, der omgiver Potter, og nogle må betale dyrt for deres loyalitet. Samtidig er det dem, der står Potter nærmest, som er i størst fare, da en af de tilbageværende Horcruxer findes og begynder at påvirke den lille gruppe drastisk.

Til en start må man give pengemændene bag serien ros for beslutningen om at dele den sidste film i serien op i to dele. Selvom det formentlig har været en beslutning, der er taget for at hive de sidste penge ud af franchisen, før den er slut, giver det lykkeligvis også instruktør David Yates en masse frihed til at gå i dybden med de karakterer, som vi har fulgt igennem de sidste mange film, og hvis historie vi snart skal tage afsked med. Denne film er tydeligvis dedikeret til at udforske forholdet vores tre hovedkarakterer imellem. Ikke alene er de i store dele af filmen de eneste på skærmen, men samtidig er mange af de store actionsekvenser ganske hurtigt og effektivt afviklet. Det efterlader plads til, at vi kan dele de små triumfer og særligt de store nederlag med vores tre karakterer, og det er et skarpt træk fra folkene bag filmen. Det markerer også den første gang en af disse film for alvor skaber sin egen identitet og har mulighed for virkelig at give tilskueren noget, bogen ikke kunne. De mange smukke landskaber tilføjer såvel realisme som kulde til fortællingen, og det er noget, Yates har arbejdet på at skabe omkring serien, siden han instruerede seriens 5. film “Harry Potter and the Order of the Phoenix”. Problemet hidtil har været, at seriens afsluttende bøger er så stopmættet med handling, at selv den relativt lange spilletid som størstedelen af Potter-filmene har haft ikke har kunnet få plads til alt det hele og samtidigt nå, for alvor, at skabe sin egen identitet som filmisk værk.

Filmens indledning viser hurtigt, hvad vi kan forvente af filmen, vi skal til at se. Ovenpå den forrige films dramatiske slutning, sætter indledningen til denne film øjeblikkeligt en langt mere nedspillet og indadvendt historie i gang. Såvel filmens mørke tone som dens fokus på karaktererne bliver allerede her sat i bevægelse og særligt stærkt tilbage, står det emotionelle punch som Hermiones del af denne indledning indeholder. Det er, som nævnt, også filmens tone, der her slås an, og det er smukt at se, hvordan selv de actionprægede dele af filmen formår at have samme nedspillede tone som resten af filmen. Flere af actionsekvenserne kommer i langt højere grad til at fremstå som hårdkogte shoot-outs, end som de spændende magiske kampe tidligere film har overvældet os med. Det er et yderst klogt træk at forrå actionen i denne indledning til hvad, der formentlig vil blive en eksplosion af en sidste del.

Denne serie har altid været befolket af store skuespillere til at støtte op om det unge cast. Denne film er ingen undtagelse. Ralph Fiennes vender tilbage i rollen som den onde Lord Voldemort. Fiennes levering minder mest af alt om Max Schrecks præstation i 1922’s "Nosferatu". Ligesom Schreck fremstår Fiennes skræmmende og bizar i sin fremtoning, og ligeledes minder den sårbarhed, som på mistænkelig vis gemmer sig i Fiennes' øjne, også om Schrecks. De to karakterer er imidlertid ganske ulig hinanden. Voldemort er ond på et langt mere grundlæggende niveau, og den sårbarhed, der gemmer sig i ham, er for længst skjult af års bittert had. En anden genganger er Helena Bonham Carter, som altid er brillant. Hendes ondskab har en humor, som kun hun kan levere, og som ikke nødvendigvis var til stede i bogens Bellatrix. Som tidligere nævnt er det de tre unge mennesker, som vi kender så godt, der stjæler billedet. Overraskende nok er det ikke Potter, der er den mest interessante karakter men snarere Hermione og Ron. Begge går de igennem en stor udvikling gennem denne film og må foretage store ofre for fortsat at hjælpe Harry.

Det er ikke den nemmeste opgave at skulle bygge bro imellem, hvad der forventeligt vil blive de to mest actionprægede film i hele serien om Harry Potter. Men med den neddæmpede tone formår denne film ikke bare at være et interessant syn på vores karakterer, men den opnår også at være original. Selvom den følelsesbetonede del af slutningen bliver en smule overspillet i forhold til dens indhold, og selvom visse romantiske subplots bliver en smule for groft understreget, er det overordnet en meget helstøbt film, vi her har med at gøre.

 

Filmen bliver leveret i et 2.40:1 2160p/H.265 HEVC transfer som har en rigtig god dybde og detaljegrad, der igennem hele filmen bliver holdt meget stilren. Detaljegraden er for det meste utrolig god og der kan både anes uren hud samt skrammer når der bliver zoomet ind på de forskellige skuespillere og generelt bliver mængden af detaljer holdt på et højt niveau. De mange actionsekvenser som pryder filmen er flotte og farvelægningen i især disse scener er konsekvent forstærket. Sammenlignet med blu-ray udgivelsen er der ikke den store detajlegradsforskel og der spekuleres også i at filmen ikke er optaget i 4K. Der hvor man få den helt store valuta for pengene ved denne udgivelse er dog udnyttelsen af HDR som giver meget mere dybde i billedet og skaber endnu flere detaljer især i de sorte scener.

 

Udgivelsen kommer med et nyt DTS:X lydspor, som afspilles som DTS HD-Master Audio 7.1 hvis man ikke har den mulighed. Allerede fra starten hjælper lydsiden til at skabe den intensitet, som hænger over hele denne film. Igennem resten af filmen er det ikke bare atmosfæren der bibeholdes igennem lyd, men særligt drager actionsekvenserne også effektivt brug af lydsporet. Alexandra Desplat har i denne omgang lavet soundtracket og træder i såvel John Williams (som skabte det oprindelige tema og de tre første soundtracks), som Nicholas Hoopers fodspor. Særligt førstnævnte John Williams er svær at følge efter. Men da Williams tema heldigvis er gået igen i alle filmene, er det fint, at det øvrige soundtrack med dets mindre originale og mere actionprægede lyd er med til at tilføje en smule af den barskhed, som de film Williams selv skabte musik til ikke i samme grad besad.