Anmeldelse: Pure Business

 
Pure Business anmeldelse
 
No budget = Pure Business

Pure Business er en dansk produceret actionkomedie, som kunne skabe en helt ny niche indenfor filmens verden, nemlig no budget film, da pure business er lavet uden penge, men til gengæld med hårdt arbejde og en kærlighed til at skabe en god historie. Samtidig er der tale om en kort spillefilm på 43 minutter som er spækket med action og god humor.

I Pure Business møder vi Nathan, en tidligere politimand, som er gået den dystre vej og er blevet hitman for sin tidligere chef, mr. X. Nathan har fået en ny opgave som lyder på at slå Jurek Zarnowski, en østeuropæisk narkobaron og hans følgesvende ihjel. Nathan mødes med hans makkere, Trent Wilson- hans trofaste ven, Raj- en tidligere frihedskæmper og Francis-en freelancehacker, som ikke kun er nørdet, men også rå. Sammen angriber de Jureks højre hånd, Mr. Harrison i en narkohandel, i håbet om at få ram på Jurek, men Jurek er ikke til stede og nu starter kampen om at finde Jurek og hans folk og likvidere dem.

 
Pure Business anmeldelse

Action, humor og høj pistolføring

Pure business har en typisk actionhistorie som leder tanken hen mod en Marvelfortælling, men alligevel har Pure Business en masse elementer som leder tanken hen mod film som ”Snatch” og ”lock, stock and two smocking barrels”, fordi den er klippet på en helt unik måde og karaktererne præsenteres på sådan vis at hvis man har set ”Snatch”, er man ikke i tvivl om at de to instruktører også har. Samtidig har pure business flere morsomme scener, hvor publikum ligger flade af grin og det er med til at gøre filmen levende.

Oftest når man ser en dansk actionkomedie er humordelen meget sort og dansk, hvor pure business har formået kombinere den danske og britiske humor med den britiske klippemetode og en amerikansk historie, hvilket giver en god actiongriner med højt tempo og fede one-liners.

Pure Business anmeldelse

Nye aktører på plakaten

Pure Business er skabt af et hold, som ikke har nogen erfaring indenfor filmmaking og selvom det kan skræmme nogen væk, så burde man alligevel unde sig selv at se filmen, for det er virkelig godt arbejde. Samtidig er effekterne virkelig vellavet og det er svært at se at denne film er lavet uden nogen form for budget at arbejde med. Også skuespillet kunne man sætte spørgsmålstegn ved, men alt i alt spiller karaktererne overraskende godt og på et tidspunkt mærker man ikke at det er nybegyndere der står bag Pure business. Det eneste som virkelig afslører dem er at deres engelske har en tyk dansk accent til tider og her kunne man diskutere om ikke filmen skulle have været lavet på dansk.

Men hvis du har 45 minutter, hvor du vil forkæle dig selv med dansk action og god gennemført humor, så er Pure business helt klart filmen. Så find popcornene frem, sæt dig godt til rette og glæd dig til at blive forbløffet over hvor god en film man kan skabe unden en krone men med masser af dedikation.

Jeg giver den 4 ud af 6 stjerner.

Anmeldt af Mia Christensen den 16/12-2013

Anmeldelse lånt fra Movieview.dk Tilbage til Biograf film anmeldelserne