Anmeldelse: This is the end

 
This is the end anmeldelse
 
I 'This Is The End' er scenen spækket med kendte skuespillere, som alle sammen spiller sig selv i denne comedy katastrofefilm, som er skrevet og instrueret af Seth Rogen, der er kendt for komedien Knocked up og Evan Goldborg, der er kendt fra Pinapple express. Ikke nok med at de har skrevet og instrueret filmen. De er også selv med i den- som dem selv.
 
This is the end anmeldelse
 
I filmen får seth Rogen besøg af sin gamle ven Jay Baruchel og de har planlagt en hyggelig aften på sofaen, hvilket Jay har glædet sig til, men Seth har andre planer i tankerne. Han vil nemlig med til en fest, der er spækket med kendte, her iblandt kendte som Jay ikke er helt så vilde med og Jay protesterer, men alligevel lykkes det Seth at overtale Jay til at komme med.

Da de ankommer til festen er det som Jay havde forudset. Seth mænger sig med sine nye venner og Jay føler sig udenfor, men pludselig sker der noget. Verden er på vej mod sin ende og festen er slut, men ingen kan gå ud af huset og derfor bliver de nødt til at finde ud af det sammen.
 
This is the end anmeldelse
 
Historien lyder som en typisk apokalyptisk fortælling, men den er spækket med sjove kommentarer og underlige indfald, som er ganske prisværdige og får en til at grine. Filmen virker som Shaun of the dead, dog med verdens undergang som tema og så er den krydret med den mængde vanvid og barnagtighed, som både Seth Rogen og Evan Goldberg besidder.

Alt i alt er det kanonsjov for film med en masse mandehørm og dude-replikker, som er skræddersyet til det mandlige publikum. Den er helt perfekt til en mandeaften med film på plakaten, eller en søndag eftermiddag ovenpå weekendens bytur. Dog appellerer den ikke i overdreven grad til det kvindelige publikum, men hvorfor skal den da også det, når den er så godt sat sammen til at underholde det mandlige publikum? Fordi den er så tidssvarende med grineren replikker og gennemgående en sjov historie, er This is the end en skidegod film – Især hvis man er mand.

Jeg giver den 3 stjerner ud af 6.


Anmeldt af Mia Christensen 29/10-2013

Anmeldelse lånt fra Movieview.dk Tilbage til Biograf film anmeldelserne