Carl Mørck er en meget arrogant og stædig mand og kun få betjente har kunne holde hans opførsel ud. En dag på jobbet går Carl og hans to kollegaer ind i et hus uden forstærkning og det koster den ene kollega livet og den anden bliver lam i hele kroppen. Det var Carls beslutning om at gå ind, så han bærer på en enorm skyldfølelse der er ved at tage livet af ham. Ikke nok med det er hans kone gået fra ham og han er endt med at tage piller og drikke sig halvt ihjel.
Da han kommer tilbage på jobbet efter hans sygemelding regner han egentlig med at han skal tilbage til den gamle afdeling. Hans chef er derimod lodret uenig og Carl ender med at få den helt nyoprettede afdeling Q, som befinder sig i et lager rum i kælderen under politi gården. Jobbet går ud på at sorterer uopklarede sager og arkivere dem igen. Carl har mod hans vilje fået en assistent og det er den meget modsatte Assad. Han er bare glad for at komme til afdeling Q da han har sat og stemplet arkiver i to år.
Carl Mørch finder sig ikke i at skulle arkiverer sager der ikke er opklaret så sammen med hans nye assistent Assad begynder de at opklarer en sag om den tidligere politiker Merete Lynggaards såkaldte selvmord. Carl og Assad finder hurtigt en masse løse ender som gør at især Carl er sikker på at Merete ikke begik selvmord. Merete siges at have begået selvmord ved at springe i havet fra en færge 5 år tidligere da hun kom op at skændes med hendes hjerneskadede bror. Carl og Assad kommer tættere og tættere på en virkelighed som enhver for alt i verdenen ville undgå.
Anmeldelse:
Handlingen er der ikke blevet skrevet så meget om her i denne anmeldelse da det simpelthen skal være op til seeren selv at se hvordan filmen udvikler sig. Nikolaj Lie Kaas spiller som altid rigtig godt, men her i Kvinden i buret da viser han sider af sig selv som er ganske fremragende. Han er sur, gal og vred og der er kun få ord der kommer ud af hans mund. Han er gal på sig selv da han går rundt med en enorm skyldfølelse over at have sendt hans ene kollega i døden og lænket den anden til sengen for evigt. Men han spiller den sure og vrede man så flot at man ikke kan andet end at have ondt af ham.
