Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang
Genre: Crime, drama, thriller
Skuespiller:
Bryan Cranston som Walter White Anna Gunn som Skyler White RJ Mitte som Walter White Aaron Paul som Jesse Pinkman Dean Horris som Hank Schrader Betsy Brandt som Marie Schrader Bob Odenkirk som Saul Goodman Jonathan Banks som Mike Ehrmantraut
Beskrivelse: Langt om længe lykkedes det Walter at få Gus slået ihjel, og så er Walter den helt store chef på markedet for Metamfetamin. Det skal selvfølgelig udnyttes så Jesse og Walter kan begynde at tjene penge igen. Walter's kone Skyler mistede hele deres formue som Walter havde tjent ulovligt. Skyler og Walter taler ikke med hinanden, eller det vil sige at Skyler ikke taler med Walter og hun ser faktisk gerne at kræften kommer tilbage og slår ham ihjel.
Hank der er svoger til Walter bliver forfremmet til chef for narko politiet, og de har altid været et skridt efter Walter og hans ulovlige forretning. Men Hank vil ikke give op og nu sætter han fuld bemanding på Mike som Jesse og Walter samarbejder med. Denne overvågning gør det at Walter og Jesse må tage andre planer i brug for at skaffe de nødvendige midler så de kan koge videre, men denne beslutning viser sig at ende med et brutalt mord.
Mike, Jesse og Walter har stadig den kriminelle advokat Saul, og han sætter dem i forbindelse med et andet hold kriminelle folk der skal hjælpe Walter og de andre med at gøre klar til kogningen af deres kvalitets stof. Mike og Walter stoler ikke på hinanden og stod det til Mike så skulle Walter dø lige med det samme. Men Mike mangler penge og derfor hopper han med på Walters vilde ideer, men nogle af dem er meget meget farlige og de kan ende med at koste deres liv.
Anmeldelse: Breaking Bad er og bliver en af de mest geniale serier der er lavet. Den starter stille og roligt ud men bliver vildere og vildere som afsnit og sæsoner slutter. Det umage par Jesse Pinkman og Mr. white som Jesse kalder ham, de starter op med at skulle tjene 737.000 Dollars på at koge deres eget kvalitets Metamfetamin og det hele ender med at de styrer markedet totalt. Målet er for længst glemt og nu skal der bare tjenes så mange penge at 5 mand ikke kan nå at bruge dem uanset hvor meget de bruger.
Som skuespiller da er Walter White (Bryan Cranston) helt sublim som efter at fået kræft ændre sig fra at være en stille og genert fysik professor med nok verdens kedeligste job, til at være kongen over alle konger i narko verdenen. Han spille denne rolle så fantastisk at man ikke kan andet end at holde med ham selvom han burde sidde bag tremmer resten af hans liv. Hans søn Walter White Jr. Der spilles af RJ Mitte får desværre alt for lidt spilletid i de sidste sæsoner. Over hele linjen passer de forskellige skuespillere perfekt til deres roller, og det ser man sjældent at der ikke bare er en som man synes spiller dårligt. Men det er jo også derfor denne serie blev overdynget med priser.
Slutningen af sæson 4 kunne egentlig godt have sluttet helt på den måde, men man valgte altså lige at presse det sidste ud af denne geniale serie med 8 afsnit mere. De 8 afsnit er også rigtig spændende og i nogle af afsnittene sidder man klistret til skærmen. Den kunne egentlig godt have fortsat et par sæsoner endnu uden det ville gøre noget, men på den anden side skal man også slutte mens legen er god, og Breaking Bad slutter også med et brag. Nogle vil måske nok blive irriteret over slutningen men det må være op til den enkelte at afgøre.
|