Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang
Writer:
Michael Doobs
Directed by:
David Fincher
James Foley
Carl Franklin
Joel Schumacher
Skuespiller:
Robin Wright som Claire Underwood
Kevin Spacey som Francis Underwood
Jaclyn Jones som Staffer
Reuel Pendleton som Blair
Sakina Jaffrey som Linda Vasquez
Mikael Kelly som Doug Stamper
Gilbert Stoll som Peter Russo
Sandrine Holt som Gillian Cole
Rachel Brosnahan som Rachel Posner
Michael Gill som Præsident Walker
Beskrivelse:
Francis Underwood sidder i den amerikanske kongres og det kommende valg står for døren. Francis er sikker på han får en ministerpost og alt er klarlagt til skiftet og til at han rykker endnu højere op i hierakiet. Men, noget går galt og Francis får ikke ministerposten alligevel. Francis bliver gal, virkelig gal, da han har været med til at bygge hele regeringen op til hvor den er nu. Han allierer sig med nogle få folk han ved han kan stole på og så begynder han at fælde folk en efter en.
Zoe der er journalist på Washington Herold får kun de små kedelige historier. Det er lige indtil hun møder Francis. Francis ser Zoe som en del af hans plan, da han giver oplysninger om regeringen videre til Zoe. Hun sender det videre til seerne og hurtigt bliver Zoe en meget vigtig journalist for Washington Herold. Men det er ikke alle der synes om Zoe's beskidte metoder. En af hendes chefer bliver hurtigt mistænksom og da oplysningerne er meget fortrolige skal Zoe begynde at se sig over skulderen før hun møder Francis.
Francis kone er også en magtfuld kvinde. Hun er leder af en velgørende organisation der gennem 10 år har arbejdet sig op til at hjælpe andre i nød. Pludselig vælger hun at fyre 19 ansatte der har været med fra starten frem for at ansætte nye kræfter. Hun er ligeså kold og kynisk som hendes mand.
Sammen med hendes mand Francis er de et dødbringende par der vil gøre alt for at få mere og mere magt, koste hvad det vil.
Anmeldelse:
En serie der stort set kun handler om politik kan være et ret så tørt emne. Det er så lykkedes ret godt med den danske serie Borgen. Med amerikanske House of Cards går de så noget mere hårdt til den og det giver da også seerne noget for pengene. Det kan stadigt være et tørt emne til tider. Men med kendte skuespillere som Kevin Spacey og Robin Wright der har hovedrollerne i serien, og at de dermed spiller deres roller virkelig godt trækker det op i point til House of Cards.
Noget der ikke passer så godt ind, for nogen ihvertfald, er når Spacey taler direkte til kameraet. Det gør han i stort set hvert et afsnit og det virker noget malplaceret at han pludselig står og fortæller hvad der vil ske om lidt. Når han taler til kameraet er det kun os seere der kan høre hvad han siger, lidt som at vi kan høre hans tanker. Noget andet der er anderledes er at når Spacey f.eks sender eller modtager en sms så kommer teksten op i små tale bobler på selve tv skærmen. det er anderledes og ses ikke så tit.
Magt, magt og mere magt. Det handler denne serie om i store træk. Efter Spacey blev droppet i sidste øjeblik til en ministerpost, er han ude på et hævntogt. Kold og kynisk piller han regeringen fra hinanden, men alligevel er den ham man holder med i serien. House of Cards passer perfekt til denne serie om politik. For om noget i politik så tager det lang tid at blive bygget op, men falder sammen meget hurtigt med de forkerte handlinger. Det gør personerne også efter at Spacey og Wright har haft deres tag i dem. Serien er Netflix store satsning og det klarer de rigtig fint med House of Cards.
|