Anmeldelse skrevet af Kristian Fuglsang
Writer & Creator: Kurt Sutter
Genre: Crime, drama, thriller
Skuespiller:
Charlie Hunnam som jax Teller Mark boone som Bobby Munson Katey Sagal som Gemma Teller Kim Coates som Alex Trager Tommy Flanagan som Fillip Telford Maggie Siff som Tara Knowles Ron Perlman som Clarence Morrow Ryan Hurst som Opie William Lucking som Piney Johnny Lewis som Kip Epps Taylor Sheridan som David Hale Ally Walker som Agent Stahl
Beskrivelse: Jax og Clay har stort set været uvenner siden Alex ved en fejltagelse dræbte Donna, og Jax har søgt om forflyttelse til en af de andre afdelinger i Sons of Anarchy der ligger spredt ud over USA. Forflyttelsen når dog ikke at ske da Gemma fortæller hele sandheden om hendes voldtægt der blev udført af nazisten Zobelles mænd. Efter den voldsomme nyhed bliver Jax og Clay gode venner igen og så skal der tages hævn over Zobelle og hans mænd.
Midt i det hele bliver Jax's søn kidnappet og hele hans verden bryder sammen da det går op for ham at han måske ikke får hans søn at se igen. Hans kæreste Tara føler det er hendes skyld da hun var sammen med Abel da det skete. "Lærlingen" Kip Eggs forsøger at stoppe kidnapperen men bliver stukket ihjel med en kniv i maven. Jax er så langt ude at at han drikker sig fra sans og samling, og gør det forbi med Tara, men hun er ikke parat til at give slip i Jax.
Da Kip Eggs skal begraves samles flere grupper af The Sons som de også kaldes, og da det er en kæmpe forsamling af rockere er politiet der naturligvis også. Pludselig kommer der en varevogn forbi hvor 3 mænd skyder vildt ind i mængden af rockere. Folk springer til side for kuglerne og da Sherif Hale forsøger at stoppe dem går det helt galt, og så kommer Jax, Clay, Alex, Bobbie og Opie igen på en ny hævn mission alt imens de leder efter Jax's søn Abel.
Anmeldelse:
Sons of Anarchy blev stiftet af Jax's far sammen med Clay og Piney der stadig er i klubben men meget lidt aktiv da han er syg. Der var 9 stiftere af den nu meget store gruppe og vores venner tilhører Redwood gruppen som kaldes for Samcro. De andre grupper er spredt rundt i USA, men når der er brug for assistancen hjælper de hinanden med det samme. Det har der været brug for i kampen mod ny nazisten Zobelle og hans mænd.
I de første to sæsoner så man en Jax der ville vende gruppen væk fra den hårde måde at køre den på da Jax's far havde lavet en dagbog om hans liv i gruppen. Det gav dog en masse splid mellem Jax og Clay og resten af gruppen delte sig op mellem de to ledere.
Nu er spliden glemt da Opie har accepteret at hans kone blev dræbt under uheldige omstændigheder, og så kan hele gruppen igen koncentrere sig om deres arbejde.
Efter at Jax's søn er blevet kidnappet er han blevet meget mere hård og det passer godt til ham at vise at der er en grund til han er leder af Samcro, som de andre grupper ser om til.
Selvom serien er blevet mere voldelig og der sker flere ting mellem grupperne så forbliver serien i det samme tempo, og til tider kan der snige sig en lille kedsomhed ind over en. Men er man ude efter vold, mord og en masse Harley larm så skuffer serien absolut ikke.
|