Projektor Guide / LCD Projektor

LCD Projektor

På LCD projektor er der et godt forhold mellem pris og kvalitet og man får meget for pengene.

LCD fungerer ved at lyset fra en speciel metalhydrid lampe, hvis effekt typisk ligger mellem 100 – 250 W, først passerer igennem tre farvefiltre som deler lyset op i de tre grund farver ( rød, grøn og blå ). Videre frem til hver farves LCD panel, som består af et antal billede punkter/pixels, hvis antal er bestemmende for projektorens opløsning. Disse pixels er lavet af flydende krystaller, som i sig selv ikke afgiver lys, og derfor belyser man dem bagfra med en lampe.
De bliver styret af elektriske spændinger, og derved lader de så lyset slippe mere eller mindre igennem, ( eller lukker helt for lyset ). Lyset som nu indeholder billede informationerne, fortsætter så frem til en polariseringsprisme som blander de tre farver. Tilslut ud igennem projektorens linse, og op på lærredet - Nøjagtig som en gammeldags lysbillede fremviser.

Fordelene
De modeller som fås i dag har et godt kontrast forhold, og farvegengivelsen er også god. Det var to af de ting som haltede ved LCD typen for et par år siden.

Ulemperne
Er først og fremmest sortniveauet. Sort er ikke helt sort pga. LCD panelerne ikke kan lukke 100% for lyset, der slipper altid lidt lys igennem. Man kan dog hjælpe sortniveauet, ved at vælge en High Contrast dug ( grå dug ), frem for en alm. hvid, og samtidig mørkelægge rummet. ( En grundregel for billede kvaliteten ligegyldig hvilken projektor type man vælger, er at man ikke kan få sit billede mere sort, end dugen er i et mørklagt rum ). er som nævnt, at de er billigere at producere, og er ofte ikke særlige store. Samtidig er de mere støjsvage, da teknikken ikke udvikler så meget varme, og de derved ikke behøver så meget køling – altså mindre støj fra blæser.

En anden ulempe ved LCD typen er screen door effekten, eller hønsenet effekten. Det opfattes som et gitter over billedet, og skyldes den lille afstand der er imellem de enkelte pixels.
Det er selvfølgelig et spørgsmål om projektorens opløsning ( Jo højere opløsning, des mindre screen door effekt ). Oplever man denne screen door effekt, så er der to ting at gøre.
Enten at gøre billedet mindre ved at justere på projektorens zoom, eller flytte den fysisk tættere på lærredet, måske rykke sig selv længere væk fra lærredet. Man kan også justere projektoren lidt ud af fokus, og derved gøre billedet lidt sløret.

Teksten er lånt fra Romabio.dk / Redigeret af Biojensen.dk

Tilbage til Projektor guides forside