The Conjuring: Last Rites UHD 4K blu ray anmeldelse

The Conjuring: Last Rites UHD 4K blu ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen

Antal disk:  1 = 1 x UHD 4K blu-ray

Genre: Gyser

Biograf premiere: 3. september 2025

 

Instruktør: Michael Chaves

Manuskript: Ian Goldberg, Richard Naing, David Leslie Johnson-McGoldrick
Producere: Michael Chaves, James Wan, Pete Chiappetta

Fotograf: Eli Born

Klip: Elliot Greenberg, Gregory Plotkin

Musik: Benjamin Wallfisch

 

Patrick Wilson som Ed Warren
Vera Farmiga som Lorraine Warren
Mia Tomlinson som Judy Warren
Ben Hardy som Tony Spera
Steve Coulter som Father Gordon
Rebecca Calder som Janet Smurl

 

Beskrivelse: 
Efter tolv år i selskab med Patrick Wilson og Vera Farmiga som Ed og Lorraine Warren er det blevet tid til at sige farvel. Og The Conjuring: Last Rites vælger en uventet, næsten stille og vemodig måde at gøre det på. I stedet for at skrue op for dæmoner, jump scares og hvinende violiner, sætter filmen sig ned sammen med sine hovedpersoner og spørger, hvad der egentlig er tilbage for dem, som mennesker, som par og som familie. Det er langt fra den gængse tone for denne franchise, der med tiden er blevet udvidet til et hav af spinoffs og uendelige forsøg på at skræmme publikum fra vid og sans. Men her rammer den noget mere poetisk og eftertænksomt, og det klæder den faktisk.

 

Desværre er det ikke eftertænksomheden og på reflektionerne, instruktør Michael Chaves har lagt den største del af filmens energi. De sekvenser, som filmen tydeligvis regner med skal være de store trækplastre, de lange, stemningsfulde opsætninger og de bombastiske “nu sker der noget”-scener, ender ofte med at virke lige så forudsigelige og generiske som i hans tidligere horrorfilm. Et par scener er optaget til IMAX, hvilket lyder flottere, end det i praksis føles. Man savner den visuelle opfindsomhed og den præcise timing, James Wan bragte til de første film.

Alligevel er der ét æstetisk greb, som virkelig fungerer: brugen af sekundære skærme. En gammel, næsten utydelig VHS-optagelse og et minutiøst studie af et magnetbånd, hvor noget skyggeagtigt måske, måske ikke, gemmer sig, giver filmen sit mest urovækkende øjeblik. Scenen, hvor Heather Smurl spoler frem og tilbage, zoomer ind og prøver at forstå, hvad hun ser, har en rå og hjemsøgt kvalitet, filmen ellers kun sjældent rammer. Et enkelt freeze-frame af en dæmon er faktisk mere effektivt end alle de store effekter til sammen.

Men her stopper Chaves også med at udforske Smurl-familien, der ellers kunne have været filmens følelsesmæssige centrum. Da Ed og Lorraine ankommer for at hjælpe familien sammen med datteren Judy og hendes forlovede Tony, bliver deres historie reduceret til bagtæppe, og man når aldrig rigtig at mærke deres frygt eller desperation. Det er ærgerligt, for her kunne filmen have fundet sin kerne.

I stedet er det Warrens’ indbyrdes tvivl og livskrise, der løfter filmen. Eds svækkede helbred og Lorraines bekymring for familien, særligt efter Tonys frieri til Judy, åbner for en stille og næsten lyrisk side af franchisen. En række montager, der viser deres liv, deres op- og nedture og den hverdag, der hele tiden har ligget i skyggen af dæmonjagten, er overraskende rørende. Der er især én scene, hvor Eds ansigt afslører alle tænkelige følelser på én gang, da Judy fortæller om sit forlovede. Patrick Wilson spiller det med en subtilitet, der rammer som et slag i maven, måske fordi det føles som et ægte farvel.

Derfor er det heller ikke gyset, man tager med sig ud af biografen. Det er følelsen af at sige farvel til to figurer, der trods franchisens svingende kvalitet altid har været dens hjerte. Slutscenen, hvor figurer fra hele Conjuring-universet samles, er måske lige lovlig sentimental, men også rørende nok til, at man godt kan tilgive filmen dens svagheder.

Last Rites er ikke seriens mest uhyggelige indslag, langt fra. Men den er et overraskende fint punktum for Warrens’ historie. Måske glemmes den om et par år, men i øjeblikket, hvor rulleteksterne rammer, er det svært ikke at blive rørt. Og det er mere, end man kan sige om mange af seriens øvrige kapitler.

 

4K UHD-udgaven af Last Rites byder på et solidt og velafbalanceret billede uden de store overraskelser. Den leverer dybe, sorte nuancer, veldefinerede skygger og kontrollerede farver, hvor varme og kolde toner går hånd i hånd. Farverne er generelt afdæmpede, kun enkelte scener, som en restaurant eller baghavegrill, skiller sig ud, hvilket passer perfekt til filmens mørke og melankolske stemning. HDR bidrager med en ensartet klarhed, der fremhæver detaljer uden at se mudret ud, og ingen komprimeringsartefakter er synlige.

Filmen skifter desuden billedformat fra 2.39:1 til 1.78:1 i to scener, da disse er i IMAX formatet, som giver variation dog uden at forstyrre oplevelsen.

 

Dolby Atmos mixet i Last Rites leverer en solid og velafbalanceret lydoplevelse, som holder sig tro mod franchisen og genren. Dialogen er klar og tydelig, mens surround- og sidekanalerne subtilt understøtter både jump scares og filmens stemningsfulde øjeblikke. Resultatet er en effektiv og raffineret lydside, der understøtter filmen uden at virke overdrevet, hvilket desværre ikke altid er tilfældet med moderne gyserfilm.