|
Sunset Boulevard UHD 4K blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 50 minutter
Lyd: Dolby True HD 5.1 (restauereret) + original Mono (restaureret)
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 4K - 1.37:1
HDR: HDR10, Dolby Vision
UHD Blu-ray udgivelsesdato: 6. oktober 2025
Distributør: SF Studios / Paramount Pictures
Antal disk: 1 = 1 x UHD 4K blu-ray
Genre: Film noir, Hollywood-satire, psykologisk drama
Biograf premiere: 25. januar 1951
Instruktør: Billy Wilder
Manuskript: Charles Brackett, Billy Wilder, D.M. Marshman Jr. Producere: Charles Brackett
Fotograf: John F. Seitz
Klip: Arthur P. Schmidt
Musik: Franz Waxman
Skuespiller:
William Holden som Joe Gillis Gloria Swanson som Norma Desmond Erich von Stroheim som Max Von Mayerling Nancy Olson som Betty Schaefer Fred Clark som Sheldrake
Beskrivelse: Sunset Boulevard er 75 år gammel – men dens portræt af berømmelsens mørke og narcissismens gift føles skrevet til i dag!
Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray
En afdanket manusforfatter. En falmet stumfilmstjerne. Et palæ i forfald med skodder for vinduerne og en butler, der tidligere var instruktør. Når man gensér Sunset Boulevard her, 75 år efter premieren i 1950, mærker man ikke blot et af de mest velskrevne og atmosfæriske værker i filmhistorien – man ser også en film, der på foruroligende vis taler mere direkte til vores tid, end den nogensinde kunne have gjort ved sin udgivelse, nu i en flot, restaureret 4K version, der får det hele med.
Billy Wilders mesterværk om narcissisme, fortrængning og berømmelsens pris, er en eviggyldig fabel forklædt som film noir. Gloria Swanson ER Norma Desmond – et navn, der i dag nærmest er blevet en arketype. Ikke kun på den aldrende diva, men på hele det mentale landskab, der opstår, når berømmelse smelter sammen med selvopfattelse – og efterlades i skyggen af en ny tid, nye stjerner og nye medier.
Filmen handler i overfladen om Joe Gillis (spillet med træt charme og desperation af William Holden), en falleret manuskriptforfatter, der søger skjul for kreditorer og ender i kløerne på den gale Norma Desmond. Men det Sunset Boulevard egentlig handler om, er den psykologiske nedbrydning, som sker, når vi nægter at acceptere forandring. Og ikke mindst: hvad berømmelse gør ved mennesker – og hvordan Hollywood, og i dag måske sociale medier, først løfter individer op, kun for brutalt at smide dem væk, når de ikke længere passer ind i nutidens kasse.
Denne tematik er blevet genbrugt og genopfundet i en perlerække af film siden: Mulholland Drive, Black Swan, Birdman, The Wrestler, Babylon, La La Land, ja selv The Artist – alle trækker tråde tilbage til Norma Desmonds mørke fangehul af fortrængning og drømme. Men ingen har ramt tonen og den isnende ironi så præcist og nådesløst som Billy Wilder.
Og så er der naturligvis de to ikoniske replikker, der siger alt om filmens dobbelthed af tragik og satire: “I am big. It’s the pictures that got small.” “All right, Mr. DeMille – I’m ready for my closeup.”
Disse linjer fungerer som portal til en verden, hvor skellet mellem performance og virkelighed er udvisket. At Cecil B. DeMille spiller sig selv, og at Erich von Stroheim – selv en legendarisk stumfilm instruktør – portrætterer den fallerede tjener Max, giver filmen en metatekstualitet, der kun vokser med årene. Swanson selv havde sin storhedstid i 1920’erne – præcis som Norma. Det er denne spejling, der gør det hele uhyggeligt troværdigt og rørende.
Set i dag, i en verden hvor alle har deres eget “publikum” og deres egen “platform”, står Sunset Boulevard tilbage som en advarsel og en meditation. Om at miste sig selv i selvbilledet. Om ikke at kunne give slip. Og om hvor svært det er at være menneske i en verden, der konstant kræver fornyelse og “relevans”.
Jeg er en sucker for disse filmhistoriske perler. Ikke fordi de er gamle, men fordi de stadig taler tydeligt – måske tydeligere end nogensinde. I en tid præget af konstant støj, distraktion og informationsoverload, føles denne film næsten meditativ i sin præcision og kompromisløshed. Den er isnende, brutal, dybt menneskelig – og helt uimodståelig.
Sunset Boulevard er en eviggrøn klassiker og i denne udgave føles den frisk og spændstig som aldrig før.
En herlig filmoplevelse der fortjener en plads i enhver filmsamling.
Paramounts 2160p/Dolby Vision-transfer af Sunset Boulevard bevarer filmens originale 4:3-format og fremstår som den klart bedste version til dato. Det er slående, hvor meget detaljerigdom der kan hentes ud af et 75 år gammelt negativ – ansigter, tekstiler og scenografi står nu med en klarhed og dybde, der overgår den ellers glimrende Blu-ray fra 2012. Grain strukturen er naturlig og let, med få undtagelser, og der ses ingen spor af støjreduktion eller digital overbehandling, andet end en lille smule spor af støjreduktion i højlyset. Dolby Vision-gradingen giver filmen et diskret løft med bedre højlys og gråtoner, selvom enkelte skyggeområder virker lidt klemte (mest nok grundet belysningen). Alligevel: teknisk set er det en stærk opgradering, og en påmindelse om hvor langt Hollywood var foran i 50’erne – især når man sammenligner med danske produktioner fra samme tid

Paramount forkæler os med et restaureret mono-lydspor i Dolby TrueHD – men også et nyt, diskret udvidet 5.1-mix som det primære lydspor, hvor man smagfuldt har givet musikken lidt mere luft og bredde, lydbilledet åbner sig lidt mere op, og der er lidt mere tyngde i de musikalske passager. Dialog og voice-over forbliver klart centreret, og det hele er balanceret flot med respekt for originalen. Det føles aldrig påklistret – blot en nænsom modernisering der lige ligger make-up de rigtige steder.
For purister er det dog mono-sporet, der stadig er det rigtige valg. Det lyder krystalklart, detaljeret og autentisk, med al den charme og nærhed, kun et godt restaureret monotrack fra filmens storhedstid kan levere. Det er en fornøjelse at høre William Holdens fortællerstemme præcis som den oprindeligt lød for maximal autencitet.
Som lydnørd bemærker jeg lidt artefakter fra brugen af støjreduktion, men det er i småtingsafdelingen. Godt gået Paramount! Mere af den slags!
En næsten kriminel handling er det, at vi på den nordiske 75 års anniversary udgivelse bliver berøvet for den bluray, propfyldt med spændende ekstramateriale som amerikanerne og englænderne får… Hvilket bør lade den interesserede filmnørd overveje denne version..
Set/hørt på: Billede: JVC DLA-N7 Lyd: M&K S-300 system, Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 2.1 surround processor. Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DOLBY TrueHD
Tak til SF Studios / Paramount Pictures
Anmeldelse skrevet oktober 2025
Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser
|