The Penguin sæson 1 blu-ray anmeldelse

 
The Penguin sæson 1 blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen

The Penguin sæson 1 blu-ray anmeldelse

Zone B (Nordisk udgave) 
Spilletid: 7 timer og 39 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 2.40:1

Blu-ray udgivelsesdato: 17. marts 2025
Distributør: SF Studios
Antal disk: 3 = Blu-ray

Genre: drama, action, gangster

Instruktør: Craig Zobel, Kevin Bray, Helen Shaver, Jennifer Getzinger
 
Skuespiller:
Colin Farrell som Oswald Oz Cobb
Cristin Milioti som Sofia Falcone
Rhenzy Feliz som Victor Aguilar
Deirdre O'Connell som Francis Cobb
Carmen Ejogo som Eve Karlo
Theo Rossi som Dr. Julian Rush
Clancy Brown som Salvatore Maroni
Daniel J. Watts som Bruno Tess
David H. Holmes som Nick Fuchs
Michael Kelly som Johnny Viti
 
Beskrivelse:
HBO-serien The Penguin fortsætter umiddelbart, hvor seneste The Batman film slutter. Gotham er delvist smadret efter sprængningen af dæmningerne og mange har mistet deres familie. Oswald 'Oz' Cobb, også kendt som Penguin, navigerer sig drevent igennem de rivaliserende gangsterbander efter hans chef Carmine Falcone er blevet dræbt af the Riddler. Carmines søn Alberto Falcone står til at overtage Falcone imperiet, men under et møde skyder Oz ham i vrede. Under bortskaffelsen af liget får Oz fat i den unge Victor, som sammen med nogle andre unge var ved at rippe Oz’ bil. Oz tvinger Victor til hjælpe ham med liget og da Victor mistede hele sin familie under oversvømmelsen, ser han efterhånden lidt af en faderfigur/ven i Oz. Falcones datter Sofia har været indlagt på sindssygehospitalet Arkham efter anklager om seriemord på en række prostituerede, men er nu efter 10 år kommet ud og søger efter hvem der har dræbt hendes elskede bror, men også hævn over dem der var med til at sende hende på Arkham. Et nyt vidunder drug er på vej til Gotham, men ledelsen i Falcone klanen vil ikke have noget med det at gøre, og Oz tager derfor sagen i egen hånd og får involveret den rivaliserende Maroni klan, i at stjæle stoffet under en transport. Oz overlever gang på gang med nød og næppe ved at spille den ene part ud mod den anden, men spørgsmålet er hvor længe han kan holde sandheden om Sofias brors død skjult for hende og hvordan hun i så fald vil reagere på dette.
 
The Penguin sæson 1 blu-ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray
 
The Penguin er endnu en virkelig flot HBO-serie, der er fyldt med storslået action, drama, og blændende billeder fra start til slut. Det er samtidigt en mørk, dyster og voldelig fortælling, der fortsætter med at udbygge den kendte Batman/Gotham verden som vi kender fa utallige film og serier. Som i The Batman er Colin Farrell overbevisende og uigenkendelig maskeret i hovedrollen som Oswald 'Oz' Cobb, inklusiv en imponerende halten eller vralten, men det varer ikke længe før Cristin Milioti, i rollen som Sofia Falcone, tager rampelyset, for hun leverer nok seriens bedste skuespillerpræstation, som den elegante men iskolde og hævngerrige arving til Falcone gangsterimperiet. Serieformatet fungerer fremragende til give os mere tid til at komme ind bag karakterernes facade og til bedre at kunne forstå deres handlinger. Seriens øvrige stjernebesatte cast omfatter blandt andre Michael Kelly, Clancy Brown, Mark Strong og Carmen Ejogo, som alle gør det godt med overbevisende skuespil i deres roller.
 
Seriens instruktører veksler afsnit for afsnit men bl.a. Craig Zobel er garant for 3 ultravoldelige afsnit, men de øvrige instruktører gør det også fremragende. Jeg kan godt lide denne mørke og ’realistiske’ udgave af Gotham, som The Batman og nu The Penguin repræsenterer og selvom der er sparet på fantasifulde gadgets, er der ikke sparet på hverken kulisser, special effects ved oversvømmelsen eller gennemførte locations i Gothams storby univers eller kostumer. Vi er milevidt fra den karikerede ’Gotham’ serie og det er en virkelig god ting. Umiddelbart ser der ikke ud til at der planlagt en sæson 2 af Penguin, men vi må se efter The Batman Part II’s planlagte premiere i 2027.

Som altid med serieproduktioner fra HBO, er billedsiden på The Penguin helt i top. Billedet leveres på blu-ray i tv-formatet 2.40:1 med et meget højt detaljeniveau på ansigtsdetaljer og andre overflader, som står knivskarpt. Sortniveauet er imponerende dybt med højt kontrastniveau i de mange mørke scener, mens der er fuld knald på farveskalaen i de scener der foregår i dagslys eller på Sofias smagfulde garderobe. Scenografien er imponerende og detaljeret både på de udendørs locations, men også indendørs i f.eks. Falcones mansion eller i Oz’ mors lejlighed. Der var ingen synlige komprimeringsfejl var at se på denne flotte udgivelse fra SF Studios / Warner.
 
Lydsporet til The Penguin leveres på blu-ray desværre kun i formatet DTS-HD Master Audio 5.1 og ikke med Dolby Atmos som på 4K udgaven. De mange actionscener kunne godt have fortjent et Atmos lydspor, for serien har rigeligt med skudsalver, biljagter og eksplosioner at tage af og lydsporet synes optimeret til tv-formatet. Dog fungerer DTS-HD Master Audio 5.1 lydsporet også ganske udmærket, hvor surroundkanaler bliver flittigt brugt og subwooferen får lov til at arbejde igennem i det dybe LFE-område. Dialogen formår i alle scener at fremstå velprioriteret og centralt placeret i lydbilledet.
 
Der findes masser af ekstramateriale fordelt på de 3 disc på udgivelsen, hvor man kan dykke ned i byen Gotham, som er baseret på byen Detroit samt uddybende portrætter af de to hovedkarakterer, Oz og Sofia og selvfølgelig making of dokumentarer.
 
• Inside Gotham
• Introducing the Penguin
• The Origin of Oz
• Welcome to Gotham
• Gotham Re-envisioned
• Becoming the Penguin
• Who is the Hangman: Portrait of Sofia Falcone
 

Anmeldelse skrevet marts 2025

Tak til SF Studios

Tilbage til blu-ray serie anmeldelser