Inside Out 2 bluray anmeldelse

 
Inside Out 2 blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm

Inside Out 2 bluray anmeldelse

Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) 
Spilletid: 1 time & 36 minutter 
Lyd: DTS HD-MA 7.1: Engelsk, Dolby digital 5.1: Dansk, norsk, svensk, finsk
Undertekster: Dansk, Norsk, Svensk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 30. september 2024
Distributør: SF Studios / Disney/Pixar
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Komedie, romantik
Biografpremiere: 13. juni 2024

Instruktør: Kelsey Mann
Manuskript: Meg LeFauve, Dave Holstein
Producer: B.la Kim Collins,Pete Docter,Magdiela Hermida Duhamel
Klip: Maurissa Horwitz
Musik: Andrea Datzman

Skuspiller som ligger stemmer til):
Amy Poehler som Joy
Maya Hawke som Anxiety
Kensington Tallman som Riley
Liza Lapira som Disgust
Tony Hale som Fear
Lewis Black som Anger
Phyllis Smith som Sadness
Ayo Edebiri som Envy
Lilimar Lilimar som Valentina
Grace Lu som Grace
 
Beskrivelse:
Animerede film når de er bedst
 
Inside Out 2 bluray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray 
 
Med en vis nervøsitet blev Inside Out 2 lagt i blu-ray afspilleren. Hollywood har i de senere år kæmpet med film, der har været underlagt en moralsk kontrol, som næsten har koblet dem fra samfundets virkelighed. En trist udvikling, hvor filmskabere hurtigt dømmes, når de udfordrer grænserne. Resultatet er film, der er blevet støvsuget igennem for Hollywoods version af politisk korrekthed, hvilket ofte bliver pinligt at se på. Hvad der startede som tolerance og inklusion er nu blevet til undertrykkelse og udelukkelse, og alle, der taler imod dette, risikerer deres karriere. Som filmelsker er dette endnu en grund til at værne om fysiske medier, som ikke kan redigeres efter Hollywoods skiftende doktriner.

Heldigvis kan jeg rapportere, at Inside Out 2 ikke skaber den store frygt (mest lidt angst). Filmens tema om følelser leveres i en genial og underholdende pakke, der giver et kreativt indblik i, hvordan hjernen gemmer information. Det er en fest!af kreativitet!

Man har dog stadig omhyggeligt nomeret forskellige køn og racer, og mænd fremstilles som det efterhånden er standard, - som mere eller mindre komiske figurer… Magien fra det første møde med inside out universet er lidt væk i denne toer, men de nye karakterer og temaet kompenserer i nogen grad.

Inside Out 2 står som en af Pixars bedste film, på niveau med “UP”, “Monsters Inc.”, “Ratatouille”, og “Toy Story”.

De bedste animationsfilm appellerer ikke kun til børn, men også til et modent publikum. Denne film formår næsten at være en slags undervisningsfilm for voksne og giver en del svar på, hvorfor puberteten ofte gør børn (og os selv) forvirrede. Desværre berøres de fysiske forandringer kun kort, selvom de også spiller en stor rolle i usikkerheden over egen krop i denne alder.

Riley, nu 13 år, rammes af pubertetens udfordringer, og nye følelser slutter sig til hendes følelsesliv. Filmens moderne tone og mere nuancerede følelser gør, at temaer som angst og usikkerhed behandles kærligt og underholdende. Med nye karakterer som Misundelse, Angst og Apati skildret på brillant vis, relaterer filmen til de følelsesmæssige omvæltninger ved at blive ældre og fremstår som en værdig repræsentant for Pixars følelsesmæssigt intelligente historiefortælling, der er et herligt samtale grundlag for familien.

Et utroligt farvemættet billede med perfekt encoding pryder denne blu-ray. En sammenligning med Disney+ i UHD afslører en skarpere blu-ray med mere farvemætning!
 
Disney nægter fortsat at udstyre deres blu-ray-udgivelser med Dolby Atmos, men vi får et imponerende DTS-HD Master Audio 7.1 mix, som lyder langt bedre end Dolby Digital Plus ATMOS på Disney+. Der mangler dog noget af den dybde, topkanalerne tilbyder i et ægte Atmos-mix. Den eneste anke er, at dialogen til tider ikke er helt integreret.
 

Der er et par korte ekstramaterialer med skaberne samt en række fraklip fra storyboardet. Et fint, men beskedent udvalg.
 
Set/hørt på:
Billede: LG 76” CX Serie OLED Lyd: M&K S300 ATMOS lydsystem, Lyngdorf MP60 Processor Afspiller: Oppo UHD 205 Bluray afspiller, lydspor: DTS HD MA 7.1, hørt uden upmix.

Anmeldelse skrevet oktober 2024

Tak til Sf Studios / Disney

Tilbage til Disney oversigten eller blu-ray anmeldelser