Dune Part Two UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Dune Part Two UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Dune Part Two UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 46 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 4K - 2.39:1
HDR: HDR10, Dolby Vision

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 21. maj 2024
Distributør: SF Studios / Warner Bros
Antal disk:  2 = 1 x UHD 4K blu-ray + 1 x blku-ray

Genre: Action, drama, eventyr
Biograf premiere: 28. februar 2024
 
Instruktør: Denis Villeneuve
Manuskript: Denis Villeneuve, Jon Spaihts
Producere: B.la Diala Al Raie, Trevor Bagge, Gergö Balika
Fotograf: Greig Fraser
Klip: Joe Walker
Musik: Hans Zimmer
 
Skuespiller:
Timothée Chalamet som Paul Atreides
Zendaya som Chani
Rebecca Ferguson som Jessica
Javier Bardem som Stilgar
Josh Brolin som Gurney Halleck
Austin Butler som Feyd-Rautha
Florence Pugh som Princess Irulan
Dave Bautista som Beast Rabban
Christopher Walken som Emperor
Léa Seydoux som Lady Margot Fenring
Stellan Skarsgård som Baron Harkonnen
 
Beskrivelse: 
Fortsættelsen af (gab) Sagaen…
 
Dune Part Two UHD 4K blu-ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray

"Dune ll” fortsætter historien om Paul Atreides og udforsker det komplekse politiske landskab på Arrakis og i universet. Filmen begynder med Paul (Timothée Chalamet), der slutter sig til Chani (Zendaya) og Fremen for at hævne ødelæggelsen af Huset Atreides. Den centrale konflikt handler om Pauls bestræbelser på at vælte de undertrykkende kræfter, inklusive den manipulerende Kejser Shaddam IV (Christopher Walken) og det forræderiske Huset Harkonnen, ledet af Baron Vladimir Harkonnen (Stellan Skarsgård) og hans fucked-up sadistiske nevø Feyd-Rautha (spillet awesome af en helt skaldet Austin Butler)

Er man til Politisk Intrige og Magtkampe kombineret med lidt “game of thrones” og er fan af Dune universet, vil man ikke blive skuffet med denne omgang, instrueret med sikker hånd af Denis Villeneuve der også leverede DUNE og film som “Arrival” og “Blade Runner 2049”.

Det politiske landskab er indviklet og mangesidet. Kejser Shaddam IV, som orkestrerede Huset Atreides' fald, er nu på Pauls hævn liste. Hans datter, Prinsesse Irulan (Florence Pugh), fungerer som fortæller og giver indsigt i de gabende kedsommelige politiske manøvrer og udviklinger.

Lady Jessica (Rebecca Ferguson), Pauls mor, bliver en betydningsfuld religiøs figur blandt Fremen, hvilket yderligere komplicerer de politiske dynamikker. Hendes indflydelse og Pauls lederskab udfordrer de traditionelle magtstrukturer og rejser spørgsmål om legitimiteten og moralen i deres styre. Dette tema udforskes gennem Chani og andre Fremens skeptiske øjne, som undrer sig over, om en udenlandsk leder virkelig er i deres bedste interesse?

Filmen dykker ned i temaer som religiøs fanatisme og manipulation af tro for politisk gevinst. Lady Jessicas opstigning som religiøs leder og hendes vejledning af Pauls opgang skildres både som styrkende og foruroligende. Historien undersøger, om deres lederskab vil befri Fremen eller underlægge dem en ny form for kontrol… nemlig det helt store spørgsmål, man altid bør stille.

Dune filmene er ikke min kop te. Jeg har nydt dem for de tekniske perler de er, og for den visuelle originalitet. Jeg finder dog den type plot tungt, og synes at filmen er en time for lang.
 
Dune ll har bare sit helt eget fede look, hvor der virkelig leges med de forskellige huses universer i den visuelle stil. Det er en saftig og filmisk visuel præsentation med perfekt håndværk. Jeg ville ikke have noget imod, at de havde droppet den ellers vel-disponerede tilsætning af filmkorn, som jeg synes er noget fjol der bare stresser encodningen i en tidsalder hvor man er gået digitalt. Dolby Vision gradingen har fremragende balance med store farver, highlights og nydelige sort niveauer på niveau med en film som Max Max Fury Road.
 
Aspect ratio på filmen præsenteres hele vejen igennem i scope format. Det ærgre mig lidt, for filmen blev præsenteret i IMAX format, og kæmper således i flere scener med en dum framing når den skal “skæres” til scope. Faktisk ville den nok gøre sig bedre i rent 16:9 format der er tættere på IMAX formatet efter min mening. Det har været en svær artistisk beslutning med denne film, det er helt sikkert. Det kan være der kommer en udgave hvor man går den anden vej, det vil tiden vise!
 
Hvor er jeg glad for at jeg nu endelig har hørt soundtracket som tiltænkt (i en let modificeret form) efter en uhyggeligt ringe præsentation på bagerste række i Cinemax (nu VUE) biografen på fisketorvet. Dolby Atmos-mikset på 4K Blu-ray er for det meste utroligt godt filmlyd arbejde,med perfekt håndteret dynamik og “bid” i lyden, der er omsluttende og luftig.

Jeg bemærker dog en ualmindelig løftet dialog niveau, hvilket førte til at jeg dæmpede center kanalen 3dB for en mere naturlig balance. Dette er desværre efterhånden en normal for mastering af lydspor til hjemme visning. Hans Zimmers musik lyder exceptionelt godt i sammenhængen, hvor man virkelig kan nyde HVOR brillant unik den er i dette veldisponerede super saftige lydspor der er absolut demo værdigt. Man har måske været en bitte smule forsigtig med LFE kanalen der ikke synes at gå helt så dybt som den kunne, på trods af at der er rigeligt med LFE action. I det hele taget udnyttes alle kanaler incl . højde kanalerne til stor cinematisk effekt. Dialogen kan forekomme lidt u-konsistent, måske med vilje for et mere dokumentarisk præg?

Det ændrer ikke ved at dette er et reference lydspor der fortjener et seriøst hjemmebiosystem!
 
Vi beriges med en masse super interessant ekstramateriale om Hans Zimmers arbejde, anekdoter fra produktionen og ikke mindst om skabelsen af de vilde “orm ridning” scener
Yes sir! Ekstra materialet er sjovt nok tilgængeligt på begge diske.

Set/hørt på:
Billede: LG 77” CX OLED TV med Dolby Vision
Lyd: M&K S-300 system, Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 2.1 surround processor.
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: Dolby Atmos
 

Tak til SF Studios / Warner Bros

Anmeldelse skrevet maj 2024

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser