Migration(Langt fra andedammen) blu-ray anmeldelse

 
Migration(Langt fra andedammen)
 
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm

Migration(Langt fra andedammen) blu-ray anmeldels

Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 23 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.35:1

Blu-ray udgivelsesdato: 18. marts 2024
Distributør: SF Studios
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: thriller, Komedie, Action, Eventyr, Animation
Biografpremiere: 21. december 2023

Instruktør: Benjamin Renner, Guylo Homsy
Manuskript: Mike White
Producer: B.la. Delphine Le Roch,Christopher Meledandri, Meledandri) (p.g.a.), Joy Poirel
Klip: Christian Gazal
Musik: John Powell
 
Skuespiller som ligger stemme til original version:
Kumail Nanjiani som Mack
Tresi Gazal som Gwen
Elizabeth Banks som Pam
Caspar Jennings som Dax
Isabela Merced som Kim
Danny DeVito som Uncle Dan
 
Beskrivelse:
Masser af kvalitets fnis i selskab med en andefamilie!
 
Langt fra andedammen(Migration) blu-ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra blu-ray 
 
Migration er vel nærmest en road-movie… ;-) Filmen følger den overbeskyttende ande-far, Mack Mallard, der har neurotisk frygt for det store ukendte, og indgyder denne i hans børn der lærer at frygte verden udenfor, igennem en voldsom gennem-curling af ungerne og farlige godnathistorier. Som voksne seere, formår den brillante forfatter Mike White, at give os et par kærlige indblikke i, hvordan frygt leder til had der leder til lidelse og mistillid.

De amerikanske stemmer leveres af b.la Elizabeth Banks, Danny DeVito og Nora Lum, a.k.a Awkwafina, som alle bringer deres A-spil til (ande) dammen. DeVito, som den iskolde Onkel Dan, leverer replikker med perfekt gnavenhed.

De stakkels curling børn, inspireres af en stor flok der lander for at holde et hvil i dammen, der er på vej til eksotiske lande, og efter at have overtalt faderen igennem Onklen og moderen, - tager faderen endelig ledelsen og familien letter på vej mod hæsblæsende eventyr, hvor meget læres om livet og hinanden.

"Migration" leverer både latter og hjertevarme øjeblikke i lige store dele og den er fremragende fortalt, animeret og scenograferet, med masser af overraskelser undervejs der engagerede mig totalt i denne familie-film, hjulpet på vej af en flot teknisk præsentation, flot lydmix og pragtfuld voice-acting. Jeg har ikke hørt den danske version.

Kort sagt, hvis du er fan af familie-komedier og animation, er "Migration" på Blu-ray et klart valg. Det er en visuelt imponerende, latterfyldt rejse, der selv i denne politisk korrekte æra kan finde ud af ikke at tage det hele så alvorligt, men stadig svæver højt (i ordets betydning!), når det kommer til underholdningsværdi.

Perfektion til familien, med en smule kant der gør at filmen føles som noget man gerne vil se flere gange.

Et tip på hatten til instruktørerne Benjamin Renner og Guylo Homsy og ikke mindst den super-skarpe forfatter, Mike White.

Dette er en kvalitetsproduktion fra inderst til yderst. Gennemarbejdet animations luksus af bedste skuffe. PUT I KURV!
 
Flot præsenteret på bluray, hvor der ikke kunne spores nogen problemer. Processen med animationsfilm og de computerskabte og belyste billeder giver ofte virkeligt flotte resultater.Det gælder også her, hvor man guides så fint igennem med en visuel fremstilling der underspiller baggrunden og har lagt alle kræfterne i forgrunden med stor emotionel effekt.
Stilen er naturalistisk i farverne, med enkelte “smukkeserede” øjeblikke, der bruges intelligent og med god virkning. Top arbejde hele vejen igennem.
 
Det fine og effektive DTS-HD MA 5.1s lydspor er effektivt, veldisponeret med god luft og fornuftig brug af de seks kanaler. Et fortrinligt mix, jeg havde intet at udsætte på bortset fra en tand for høj dialog, der stjæler lidt for meget af opmærksomheden fra det øvrige. Har man et surroundsystem, kan med fordel dæmpe center kanalen 3dB for mere impact fra det øvrige.Jeg synes især det gjorde meget for den fremragende musik skrevet af John Powell med store temaer, fine detaljer og komisk finesse, der var i stand til at give gåsehud sammen med den smukke fremstilling af naturens vidundere.

Det bedste er, når lyden ikke gør opmærksom på sig selv, men bare lukker dig ind i historien.
Det er den erfarne Josh Gold der har været supervisor på lydproduktionen. Han stod f.eks også bag sounddesign på en anden animationsfilm med fremragende lyd, nemlig filmen “RIO” fra 2011.
 
R.I.P ekstramateriale på den nordiske udgave. I USA har jeg set en “collectors edition”. Her skal man måske overveje denne film i HDR på 4K disk?
 
Set/hørt på:
Billede: JVC N7 Projektor
Lyd: M&K S300 ATMOS lydsystem, Lyngdorf MP60 Processor.
Afspiller: Oppo UHD 205 Bluray afspiller, lydspor: DTS HD MA 5.1, hørt uden upmix.
 
 
Anmeldelse skrevet maj 2024

Tak til SF Studios / Universal

Tilbage til blu-ray anmeldelser