Scrooged UHD 4K blu ray anmeldelse

 
Scrooged UHD 4K blu ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Scrooged UHD 4K blu ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 41 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk
Aspect Ration: 4K - 1.85:1
HDR: HDR10 + Dolby Vision

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 6. november 2023
Distributør: SF Studios / Paramount
Antal disk:  1 x UHD 4K blu-ray

Genre: Komedie, drama, Fantasi
Biograf premiere: 9. december 1988
 
Instruktør: Richard Donner
Manuskript: Mitch Glazer, Michael O'Donoghue
Producere: B.la .Richard Donner, Peter Frankfurt, Raymond Hartwick
Fotograf: Michael Chapman
Klip: Fredric Steinkamp, William Steinkamp
Musik: Danny Elfman
 
Skuespiller:
Bill Murray som Frank Cross
Karen Allen som Claire Phillips
John Forsythe som Lew Hayward
John Glover som Brice Cummings
Bobcat Goldthwait som Eliot Loudermilk
David Johansen som Ghost of Christmas Past
Carol Kane som Ghost of Christmas Present
 
Beskrivelse: 
Bill Murray på slap line i Charles Dickens' klassiske fortælling om den selvoptagede, kyniske person, der bliver hjemsøgt af tre ånder, der leverer uindpakkede livslektioner til jul i en moderne version anno 1988…
 
Scrooged UHD 4K blu ray anmeldelse
Billedet er ikke et screen shot fra UHD blu-ray 

Selvom dette er et forsøg på at omdanne Charles Dickens' klassiske fortælling "A Christmas Carol" til en moderne version, er det nu med dagens øjne en gammel film, lavet i 1988. Denne jul bød på et eksemplar til anmeldelse i en nordisk genudgivelse i 4K. Ja, tak!

Desværre er det en udfordring for filmen at få mig engageret i hovedkaraktererne i fortællingen, samtidig med at præsentere et velkendt plot.

F.eks ideen om, at Murrays karakter erkender sine fejl, eller er værdig til forløsning i øjnene på en kærlighedsinteresse, virker alt for “tvungen”. (En Bill Murray-film, der til gengæld gør dette godt er “Groundhog Day”) . I det hele taget virker Scrooged som en sjov ide, med Bill Murray i rollen som en kynisk TV producer, der behandler alt og alle som skidt og hader julen. De tre spøgelser går kold efter det første spøgelse, virker unødvendige og overspillede til en grad, der kan overskygge Bill Murrays overspil. Måske det var sjovt i 1988, men det holder ikke rigtig i dag, og ender med at slå ethvert forsøg på lidt varm julestemning ihjel. Gensynet var med andre ord ikke en succes for mig, men for trofaste fans af Bill Murray er det naturligvis et “must have” i samlingen.

Jeg så en forrygende Jim Carrey i Robert Zemeckis (back to the future, Forrest Gump) animerede/motion capture julestemnings ekstravaganza “a Christmas Carol” lige inden (der er den samme historie) , hvilket også kan have påvirket min lidt lunkne modtagelse af en overgearet Bill Murray anno 1988.
 
Scrooged blev skudt på 35mm film og præsenteres på denne UHD Disk i en flot ny 4K transfer. Farvepaletten er en smule støvet, men med lækre, naturlige hudtoner.

“Filmgryn”, der kan være voldsom på tidligere firserfilm, bliver generelt flot behandlet på denne udgivelse, der fremstår meget “clean” i langt de fleste scener med enkelte undtagelser. Jeg synes at sortniveauet er lidt klemt, hvilket går lidt ud over skygge detaljerne. Generelt, tager det ikke fra en lækker og skarp præsentation med veldisponeret udnyttelse af HDR i den nye grading. Scrooged har aldrig set bedre ud.
 
5.1 lydsporet er dialog fokuseret, med diverse mere energiske scener. Det er et typisk firser lydspor, der var mixet til Dolby Stereo og har fin dynamik.Der er aktivitet i surround kanalerne til diverse effekter, og enkelte effekter understøttes også i LFE kanalen.Det er en lydside, der ville have haft godt af et nyt besøg hos sound designerne for denne udgivelse og et engagerende Dolby Atmos mix. "
 
På en enlige 4K disk får vi et fint potpourri af ekstramateriale, herunder et fint kommentarspor med instruktør Richard Donner, og hele seks forskellige featurettes: "A Christmas To Remember", , "Updating Ebenezer", "Bringing The Ghosts To Life", "The Look Of Scrooged" , "On The Set With Bill Murray" og "ShoWiest Clips With Bill Murray
 
Set/hørt på:
Billede: LG 77” CX OLED TV
Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR),IW150T (2xHEIGHT). 2 x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor.

Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DTS HD MA 5.1 uden upmix.
 

Tak til SF Studios / Paramount

Anmeldelse skrevet december 2023

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser