Strange World blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) Spilletid: 1 time & 42 minutter Lyd: DTS HD-MA 7.1: Engelsk, Dolby digital 5.1: Dansk, norsk, svensk, finsk
Undertekster: Dansk, Norsk, Svensk, Finsk
Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 13. februar 2023
Distributør: SF Studios / Disney Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: Animation, Familie, Eventyr Biografpremiere: 24. november 2022
Instruktør: Don Hall, Qui Nguyen Manuskript: Qui Nguyen Producer: Jennifer Lee, Roy Conli, Laurie Au
Klip: Sarah K. Reimers
Musik: Henry Jackman
Skuspiller som ligger stemmer til):
Jake Gyllenhaal som Searcher Clade Dennis Quaid som Jaeger Clade Jaboukie Young-White som Ethan Clade Gabrielle Union som Meridian Clade Lucy Liu som Callisto Mal
Beskrivelse:
Animationsfilmen Strange World handler om en uopdaget og farlig verden med fantastiske skabninger, der venter på at blive udforsket af den legendariske familien Clade. Den eventyrlystne familie må overkomme deres interne stridigheder for at klare deres hidtil farligste, vigtigste og mest udfordrende mission nogensinde.
Disney's Strange World (En Forunderlig Verden på dansk) er en farverig, spændende og sjov film, der vil underholde hele familien. Med en unik og fantasifuld historie, en række fantastiske karakterer og imponerende animation, vil denne film helt sikkert glæde de fleste animationsfans.
Walt Disney Animation Studios’ originale, action-spækkede komedie-eventyr, Strange World, introducerer os til tre generationer af den legendariske Clade-familie, mens de forsøger at holde sammen og rejse gennem et ukortlagt, forræderisk land under deres egen verden. Denne eventyrlige rejse skal ske da deres levevis er truet da en vital afgrøde er ved at gå tabt. Clade-familien som før har sat deres liv på spil, gør det selvfølgelig igen og mon ikke deres rejse taget nogle uforudsete drejninger?
Blandt stemmeskuespillerne finder vi Jake Gyllenhaal som Searcher Clade, et familiemenneske, som pludselig befinder sig på udebane på en uforudsigelig mission; Dennis Quaid som Searchers far, Jaeger, der er stor i slaget; Jaboukie Young-White som Searchers 16-årige søn, Ethan, som tager med på det eventyr, han altid har higet efter, som blind passager; Gabrielle Union som Meridian Clade, en dygtig pilot og Searchers partner i alle livets aspekter; og Lucy Liu som Callisto Mal, Avalonias frygtløse leder, som fører an på ekspeditionen ind i den forunderlige verden.
Når man taget filmens emne i betragtning, stilles der helt sikkert spørgsmålstegn ved vores behandling er jorden og vores mangel på respekt for selvsamme. En sådan analyse kunne sikkert føre til en hel doktorafhandling så det vil jeg holde mig fra, men derimod komme med en anden betragtning. Både når man ser på filmens cover, font og filmens karakterer så kan jeg simpelthen ikke lade være med at tænke på Indiana Jones som jeg også er stor fan af. Selvom hovedkarakteren i Strange World ikke er helt identisk med Indiana Jones, er der bestemt nogle ligheder mellem de to karakterer. Både hovedkarakteren og Indiana Jones er eventyrere, der rejser til ukendte steder og støder på en række farer og udfordringer på deres rejse. Begge karakterer er også modige og er villige til at tage risici for at nå deres mål. En anden lighed mellem de to karakterer er deres vilje til at hjælpe andre. Indiana Jones er kendt for at redde skatte og artefakter, der har historisk betydning, mens hovedkarakteren i Strange World er villig til at hjælpe sine medrejsende og bekæmpe ondskaben i den mystiske verden, de befinder sig i.
Strange World er sammenlignelig med andre Disney-film, som f.eks. Toy Story og Monsters, Inc., når det kommer til dens kreative og fantasifulde tilgang til historien. Filmen er fyldt med sjove og livlige karakterer, og der er en fantastisk balance mellem humor og hjertevarme. Det er en film, som vil appellere til både børn og voksne, og dens magi og eventyr vil sætte fantasien i gang.
Animationen i Strange World er imponerende og ekstraordinær. Der er en fin detaljerigdom i både karakterernes design og omgivelserne, og farverne er levende og livlige. Det giver filmen en magisk følelse og hjælper med at skabe den unikke og fantasifulde verden, som karaktererne bevæger sig igennem.
Alt i alt er Strange World en hyggelig Disney-film, der nok skal underholde og begejstre hele familien. Den er som nævnt fyldt med sjove og livlige karakterer, en fantasifuld historie og imponerende animation. Hvis du er fan af andre Disney-film bør du ikke snyde sig selv for denne. Det er ikke en af de bedste Disney har lavet og mindre kan også sagtens gøre det for deres standard er utrolig høj. Læn du dig roligt tilbage og nyd denne magiske og eventyrlige film.
Filmen bliver leveret i et 2.39:1 MPEG-4 AVC transfer, som er fremragende behandlet på denne blu-ray udgivelse. Der er ikke en finger at sætte på den visuelle del. Farverne er dejlig varme og overdimensioneret som man forventer det med tegne- og animationsfilm. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige, hvor den sorte også får lov til at have en god dybde. Detaljegraden er også utrolig god, hvor alene den store mængde af detaljer på de forskellige helte ikke kan undgå at imponere. Man føler virkelig at der er blevet kælet for detaljerne, og filmens visuelle formåen er som man forventer det, når det kommer fra Disney.
Filmen kommer med både et engelsk DTS-HD Master 7.1 samt blandet andet et dansk Dolby Digital 5.1 lydspor. Jeg valgte at se filmen med både dansk og engelsk lydspor, hvor det engelske klart er at foretrække for voksne, selvom det danske lydspor absolut ikke er dårligt. Lige fra start er der på denne udgivelse gang i samtlige af de højttalere der skulle være sat til ens system og der er virkelig kælet for øregangene hvad angår effekter, musik og snak. Alle kanalerne bliver brugt, både for og bag og subwooferen får også lov til at fortælle at den lever. Det er i det hele taget en rigtig god lydside som er på denne udgivelse som supplerer den visuelle stil rigtig godt.
Anmeldelse skrevet marts 2023
|