Planes, Trains and Automobiles UHD Blu-ray anmeldelse

 
Planes, Trains and Automobiles UHD Blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Planes, Trains and Automobiles UHD Blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 33 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K - 1.85:1
HDR: HDR10 / Dolby Vision

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 5. december 2022
Distributør: SF Studios / Paramount
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray 

Genre: Komedie
Biograf premiere: 8. juli 1998

Instruktør: John Hughes
Manuskript: John Hughes
Producere: bl.a. John Hughes, Neil A. Machlis, Michael Chinich
Fotograf: Donald Peterman
Klip: Paul Hirsch
Musik: Ira Newborn
 
Skuespiller:
Steve Martin som Neal Page
John Candy som Del Griffith
Laila Robins som Susan Page
Dylan Baker som Owen
Kevin Bacon som Taxi Racer
 
Beskrivelse: 
komedien Planes, Traines and Automobiles er Neal Page en reklamedirektør som bare ønsker at flyve hjem til Chicago for at tilbringe Thanksgiving med sin familie. Men det eneste som Neal Page får, er ulykker. Ulykker i form af Del Griffith, en højrøstet men ikke desto mindre elskelig sælger som fører Neal ud på en vildmand på tværs af landet der forhindrer Neal i at sætte tænderne i sin kalkun.
 
Planes, Trains and Automobiles UHD Blu-ray anmeldelse
 
Planes, Trains & Automobiles eller Røvtur på 1. klasse som den kom til at hedde på dansk, er en nok det største Thanksgiving komiske drama fra min ungdom. I hovedrollerne ses Steve Martin og John Candy nogle af datidens største komiker. Dette manuskript, skrevet af John Hughes som blandt andet også skrev Breakfast Club,Ferris Bueller's Day Off og Home Alone, var det helt rigtige materiale for netop dette makkerpar. Første gang jeg så den, morede jeg mig hjerteligt. Og det gør jeg stadig, når jeg genser den.

Filmens handling er egentlig ret simpel og lever bestemt op til Murphys første lov som lyder: Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt. Alt går nemlig galt, da forretningsmanden Neal Page skal hjem til sin familie i Chicago. Først er hans billet til 1. klasse forsvundet, og han må derfor sidde ved siden af den røvirriterende Del Griffith. Senere må flyet nødlande i Wichita, og det bliver begyndelsen på en lang rejse fuld af mærkelige uheld for det umage par.

Planes, Trains & Automobiles er bestemt en morsom og sympatisk komedie med herlige skuespillere. En fin poleret komedie der ikke støder nogen, men gør det godt alligevel, og som seer underholdes man i alle minutter. Filmens intention er imidlertid ikke kun at underholde. Den har også et budskab. Nemlig det, at trods alle vores forskelligheder, er vil alle, når det kommer til stykket, mennesker.

Som følge af førnævnte budskab, er der uundgåeligt i filmen også en del alvorlige scener. For eksempel en scene på et motelværelse, hvor Neal i form af Steve Martin i en længere svada gør det klart for Del spillet af John Candy hvor uudholdelig han er. Her er der ikke noget at grine af og det gør man heller ikke. I stedet lytter man til Neal og forstår ham, imens man betragter en berørt og stiltiende Del og ligeledes har ondt af ham. At putte sådanne scener ind i en komedie og få dem til at fungere, er lidt af en kunst.

At filmen for mig er ren nostalgi og et glædeligt gensyn skal der ikke herske nogen tvivl om. Min karakter afspejler helt sikkert gode minder fra ungdommen, men også at filmens kvalitet er høj og det er simpelthen bare supergodt skrevet. Om filmen vil kunne få unge til at grine i dag, har jeg min tvivl om men det ændre ikke på at Planes, Trains & Automobiles er meget bedre skruet sammen end mange af nutidens komiske dramaer og er en af de mest vanvittige og højtelskede komedier nogensinde.
 
Planes, Trains and Automobiles UHD Blu-ray anmeldelse
 
Filmen bliver leveret i et 1.85:1 HEVC / H.265 transfer leveret af Paramount og det er desværre lidt knald elle fald med deres behandlingen til 4K. Kildematerialet stammer fra en 35mm negativ så udgangspunktet for et godt transfer er på plads, desværre er Paramounts tilgang til behandling af grain ikke just optimal. Man har i visse scener prøvet helt at eliminerer grain med DNR og bibeholdt en fin mængde i andre scener, det er ret inkonsekvent. Når det er sagt er billedet dog faktisk generelt godt der bare scener indimellem hvor man lige skulle have haft mådehold med elimineringen af grain. Farverne er meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dybde i de mere mørke scener som der er en del af. Detajlegraden er generelt god hvor skægstubbe, ar og andre skrammer tydeligt kan ses. Jeg kan ikke andet end ærgre mig over den visuelle side af filmen især set i lyset af den flotte behandling mange af den tids tilsvarende film har fået. Filmen får dog en positiv karakter da den er en opgradering værd i forhold til tidligere blu-ray udgivelser som tilmed kun var en minimal opgradering i forhold til dvd-udgivelserne.
 
Filmen kommer med et DTS-HD 5.1 Master. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét flot stykke arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op til at passe til de overraskende momenter. Dialogen som er vigtig i en film som denne går rent igennem. En rigtig hæderlig lydside hvor alle kanaler på anlægget får lov at lege med uden at blive forvrænget hvis der bliver skruet godt op. Bare lige for at gøre det helt klart, dette er det samme DTS-HD Master lydspor som vi har fået på tidligere blu-ray udgivelser.
 
 

Tak til SF Studios / Paramount

Anmeldelse skrevet januar 2023

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser