The Black Phone blu-ray anmeldelse

 
The Black Phone blu-ray anmeldelse
 
Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen

The Black Phone blu-ray anmeldelse

Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 39 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 7,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 7. november 2022
Distributør: SF Studios / Universal
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Gys
Biografpremiere: 24. kuni 2022

Instruktør: Scott Derrickson
Manuskript: Joe Hill, Scott Derrickson
Producer: Jason Blum, C. Robert Cargill, Scott Derrickson
Fotograf: Brett Jutkiewicz
Klip: Frédéric Thoraval
Musik: Mark Korven
 
Medvirkende
Mason Thames som Finney Shaw
Madeleine McGraw som Gwen
Ethan Hawke som The Grabber
Jeremy Davies som Terrence
E. Roger Mitchell som Detective Wright
Troy Rudeseal som Detective Miller
James Ransone som Max
Miguel Cazarez Mora som Robin
Rebecca Clarke som Donna
 
Beskrivelse:
Gyseren 'The Black Phone' følger den 13-årige Finney Shaw, der bor sammen med hans fordrukne far og hans lillesøster Gwen. Han er på trods af (eller måske netop derfor) at han er dygtig i skolen og skrap til baseball, et perfekt mobbeoffer, som bøllerne på skolen elsker at give tæsk. En børnelokker kaldet ’The Grabber’ er på spil i den lille amerikanske by og flere af byens børn forsvinder sporløst og politiet er på bar bund. Kun Finneys søster Gwen har nogle drømme, hvor der indgår en sort bil og nogle sorte balloner, men hendes far beordrer hende til at holde tæt med hendes tosserier, for undgå ballade med politiet. Det ender selvfølgelig med at Finney også bliver kidnappet af børnelokkeren, der er iført en uhyggelig djævlemaske og Finney bliver indespærret i en lydisoleret kælder. Her begynder en ellers afbrudt sort telefon pludseligt at ringe. Det viser sig at være genfærdene af børnelokkerens tidligere ofre, der vil hjælpe Finney med at flygte fra den maskeklædte morder, men når han det inden han falder i en af ’The Grabbers’ fælder?
 
The Black Phone blu-ray anmeldelse
 
’The Black Phone’ har alle elementerne til at blive en ikonisk gyser med en uhyggelig maskeklædt barnemorder, fed 70’er stemning, gode skuespillere, fedt stemningsopbyggende soundtrack osv. Alligevel synes jeg filmen taber de fleste af guldkornene på gulvet ret hurtigt. Instruktøren har valgt at fortælle historien fra børnenes perspektiv, hvor ting som en slåskamp udenfor skolen, heltedyrkelse af skolens seje fyre, en far der drikker og slår mv. får større vægt, da det er hovedpersonernes verden. Det er sådan set ok og virker fint i film som It, Super 8 og Stand by me. Hvad der fungerer mindre godt er den manglende uhygge; Trods masken virker ’the Grabber’, som en hyggeonkel, der udover kidnapningen ikke ses gøre noget ondt. Den sorte telefon, ja den ringer trods kablet er skåret over, men er det uhyggeligt? Nej, og så er der genfærdene af de tidligere ofre: De er kommer bare frem ind imellem og hjælper hovedpersonen Finney med ideer til at slippe væk fra kælderen. Et par enkelte ’jump scares’ kan The Black Phone godt mønstre, men det er alt for lidt til en gyserfilm. Instruktøren er ellers Scott Derrickson, der har stor erfaring med at instruere gyserfilm. Bl.a. har han instrueret 'Sinister', 'The Exorcism of Emily Rose' og 'Deliver Us From Evil' samt Marvel-filmen 'Doctor Strange', men The Black Phone er efter min mening ikke en af hans bedste.

Hovedrollen som Finney Shaw spilles af Mason Thames mens Madeleine McGraw har rollen som hans søster, Gwen, der har synske evner og de gør det begge glimrende. Ethan Hawke har hans første skurkerollen, som ’The Grabber’, og hvis instruktøren havde hjulpet ham på vej kunne det sikkert godt have været uhyggeligt, men desværre ikke denne gang.
 The Black Phone blu-ray anmeldelse

Billedsiden på denne Blu-ray udgave af The Black Phone fremstår med et højt detaljeringsniveau især i close ups af ansigtsdetaljer og andre teksturer på tøj eller af de forfaldne omgivelser i kælderen. Farverne er naturlige, men dog lidt til den afdæmpede side, som passer perfekt til filmens 70’er æstetik. Sortniveauet i de mørkere scener fungerer upåklageligt og jeg fandt ingen synlige komprimeringsfejl, så generelt en flot udgivelse.
 
 The Black Phone kommer med et effektivt og velbalanceret DTS-HD MA 7.1 soundtrack, der gør brug af samtlige højttalere til at formidle den uhyggelige atmosfære. Især soundtracket, der gør god brug af dybe lavfrekvente lyde, er afgjort medvirkende til at gøre filmen mere uhyggelig, så husk at skrue godt på for anlægget for at få det fulde udbytte. Filmens aktionsscener er udført med stor effektivitet og retningsmæssig præcision, mens dialogen i alle scener fremstår klart, tydeligt og centreret i lydbilledet.
 
• Deleted Scenes (1080p): Is This America Now? (0:49), No Dreams (0:29).
• Ethan Hawke's Evil Turn (1080p, 4:25)
• Answering the Call: Behind the Scenes of The Black Phone (1080p, 10:40)
• Devil in the Design (1080p, 5:15)
• Super 8 Set (1080p, 1:48)
• Shadowprowler: A Short Film by Scott Derrickson (1080p, 11:57)
• Audio Commentary: Producer/Co-Writer/Director Scott Derrickson
 
Anmeldelse skrevet november 2022.

Tak til SF Studios / Universal

Tilbage til blu-ray anmeldelser