Doctor Strange in the Multiverse of Madness UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Doctor Strange in the Multiverse of Madness UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
Doctor Strange in the Multiverse of Madness UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 6 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1
HDR: HDR10

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 25. juli 2022
Distributør: SF Studios / Disney
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray 

Genre: Fantasy, action
Biograf premiere: 4. maj 2022
 
Instruktør: Sam Raimi
Manuskript: Michael, Steve Ditko
Producere: Victoria Alonso, Mitchell Bell, Eric Hauserman Carroll
Fotograf: John Mathieson
Klip: Bob Murawski, Tia Nolan
Musik: Danny Elfman
 
Skuespiller:
Benedict Cumberbatch som Doctor Stephen Strange
Elizabeth Olsen som Wanda Maximoff / The Scarlet Witch
Chiwetel Ejiofor som Baron Mordo
Benedict Wong som Wong
Xochitl Gomez som America Chavez
Rachel McAdams som Dr. Christine Palmer
Michael Stuhlbarg som Dr. Nic West (as Michael Stühlbarg)
Hayley Atwell som Captain Carter
Anson Mount som Black Bolt
Lashana Lynch som Captain Marvel
John Krasinski som Reed Richards
Patrick Stewart som Professor Charles Xavier
 
Beskrivelse: 
Dr. Strange vender tilbage i ’Doctor Strange in the Multiverse of Madness’, hvor han må slå sig sammen med en mystisk teenagepige fra sine drømme, der kan rejse på tværs af multiverset, for at kæmpe mod flere trusler, som truer med at udslette millioner på tværs af multiverset.

Doctor Strange in the Multiverse of Madness ligger i forlængelse af den sidste Spider-Man film ’No Way Home’, og starter med en hæsblæsende jagt/flugt fra et monster i multiverset, men hvor Dr. Stranges udseende er lidt anderledes. Da jagten ender katastrofalt, vågner vores ’normale’ Dr. Strange op og det hele lader til at være en drøm. Mens Dr. Strange deltager i et bryllup, ser han pludseligt at et monster angreb er i gang i New Yorks gader og han springer ind i kampen, hvor en ung pige jages af en kæmpe kyklop blæksprutte. Den unge pige der jages, besidder den særlige evne, at hun kan rejse på tværs af multiverset og den evne er der andre skumle kæfter der gerne vil have fat i med risiko for katastrofale følger for hele multiverset. Efter at monsteret er blevet nedkæmpet fortæller pigen at Dr. Stranges drøm ikke var en drøm, men noget der foregik i et andet multivers. Dr. Strange opsøger nu Scarlet Witch for at få hjælp, men hun viser sig hurtigt at være den forkerte allierede, da hun selv vil have fat i evnen til at rejse i multiverset. Scarlet Witch viser sig desuden at være en hensynsløs og mægtig fjende og Dr. Strange og hans allierede fra forskellige dele af multiverset kommer til at trække på et hvert tricks i bogen i forsøget på at slå hende.
 
Doctor Strange in the Multiverse of Madness UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Pyha, jeg fik vist skrevet ’multiverset’ vel mange gange i handlingsbeskrivelsen, men trods det komplicerede setup fungerer Doctor Strange in the Multiverse of Madness faktisk overraskende godt og handlingen er skruet så godt sammen af den erfarne instruktør Sam Raimi (Evil Dead, Spiderman 1-3 med Tobey Maguire), at man sjældent mister tråden. Der er fuld knald på allerede fra starten og det fortsætter konstant gennem de 2 timer filmen varer, så der aldrig er et kedeligt øjeblik. De forrygende actionsekvenser er lavet med stor opfindsomhed og teknisk overlegenhed og er generelt meget medrivende. Instruktøren Sam Raimi får endda også afløb for hans hang til splat og levende døde, da en halvrådden Dr. Strange på et tidspunkt i filmen vækkes til live.

Som altid i Marvel filmene er rollebesætningen i top med Benedict Cumberbatch i hovedrollen samt Elizabeth Olsen, Chiwetel Ejiofor, Benedict Wong og Rachel McAdams i de ledende biroller og nu med tilføjelsen af helte fra andre filmuniverser, som John Krasinski og selveste Patrick Stewart som Professor Charles Xavier fra X-men serien.
 
Doctor Strange in the Multiverse of Madness UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Doctor Strange in the Multiverse of Madness udkommer på UHD blu-ray i en 2160p/HDR-transfer, som er udstyret med både HDR10, hvilket er med til at give os en utrolig flot udgivelse med ekstremt skarpe, detaljerede og farvemættede billeder, hvad enten det er ansigterne på skuespillere, detaljer på kostumer, eller omgivelserne. HDR10 giver flotte effekter ved f.eks. Dr. Stranges og Wongs orange glødende skjolde eller portalåbninger eller i kampene mod Scarlet Witch. Sammensmeltningen af levende billeder og CGI er fuldstændig usynlig og sortniveauet er ligeledes imponerende og giver en god dybde i billedet. Alt på denne udgivelse fra Disney / Marvel sidder således lige i skabet og får hver eneste scene til at virke troværdig og levende, så kort sagt er billedsiden af Doctor Strange in the Multiverse of Madness er en førsteklasses UHD udgivelse og oplagt demomateriale.
 
Doctor Strange in the Multiverse of Madness kommer 4K UHD udgaven med et fremragende Dolby Atmos lydspor, som imponerer allerede fra filmens første minutter med Dr. Strange og America Chavez’s flugt i multiverset. Ligesom resten af filmen er soundtracket yderst effektfuldt i filmens mange action- og kampscener, og der er hele tiden gode retningspanoreringer i samtlige surroundhøjtalere, der er med til at placere os i centrum for de intense kampe mellem vores helte og Scarlet Witch, og samtidigt er der godt med drøn på subwooferen. Dialogen fremstår i alle scener perfekt integreret, højtopløst og centreret i lydbilledet. Også på lydsiden vil Doctor Strange in the Multiverse of Madness på UHD disk helt klart kunne anbefales som demomateriale for et Dolby Atmos setup, for meget bedre bliver det ikke.
 
• Constructing the Multiverse (1080p, 11:10)
• Introducing America Chavez (1080p, 3:29)
• Method to the Madness (1080p, 5:02)
• Gag Reel (1080p, 2:28)
• Deleted Scenes (1080p, 3:06 total runtime)
• Audio Commentary: med Sam Raimi, Richie Palmer, Michael Waldron
 

Tak til SF Studios / Disney

Anmeldelse skrevet juli 2022

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser