Father Stu dvd anmeldelse

 
Father Stu dvd anmeldelse
 
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm

Father Stu dvd anmeldelse

Zone B
Spilletid: 2 timer & 4 minutter 
Lyd: Dolby digital 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 1.85:1 (16:9)

Blu-ray udgivelsesdato: 27. juni 2022
Distributør: SF Studios
Antal disk: 1 = dvd

Genre: Biografi, Drama
Biografpremiere:Ikke vist i de Danske biografer

Instruktør: Rosalind Ross
Manuskript: Rosalind Ross
Producer: bl.a. Colleen Camp,Jordon Foss,Tony Grazia
Fotograf: Jacques Jouffret
Klip: Jeffrey M. Werner
Musik: Dickon Hinchliffe
 
Skuespiller:
Mark Wahlberg som Stuart Long
Mel Gibson som Bill Long
Jacki Weaver som Kathleen Long
Teresa Ruiz som Carmen
Aaron Moten som Ham
Cody Fern som Jacob
 
Beskrivelse:
Forrygende præstation og produktion af Mark Wahlberg, i den sande historie om Stuart Long, en Bokser i slutningen af hans karriere, der formåede at inspirere utallige mennesker…som præst..
 
Father Stu dvd anmeldelse
 
Bokseren Stuart Long (Mark Wahlberg) sidder fast. Han ELSKER at bokse, trods at hans karriere ikke rigtig kommer nogen vegne og kroppen nu fortæller at han er ved at være for gammel..

Han har altid villet være skuespiller, - og han fokuserer derfor hans ukuelige kampvilje på det i stedet, og flytter til LA for at blive “opdaget”. I første omgang forsøger han via et job i slagterafdelingen i et supermarked, der forekommer ham at være et lige så godt sted som noget andet at blive opdaget.

En dag viser hans drømmekvinde (katolikken Carmen, spillet af Teresa Ruiz) sig i supermarkedet og alt forandres igen, - nu med fokus på at blive præst i den katolske kirke, så han kan vinde Carmens hjerte. Livet forsøger iigen og igen at knockoute den ukuelige Stu, der har en evne til at se godt i dårligt der inspirerer alle omkring ham.

Father Stu er en fantastisk original, opløftende historie, baseret på en virkelig katolsk præst, som Wahlberg (der også er katolik) opdagede. Stuart Long så ud til at være alt, hvad en præst IKKE burde være, men alligevel skulle manden og jobbet vise sig at blive en inspirerende kombination. Det må have ramt noget hos Wahlberg, der ligesom Stuart Long havde noget af en broget karriere, før han fik succes som skuespiller.

Det er i høj grad Wahlberg der er primus motor bag filmen som producer. I den intense rolle som Stuarts far, finder vi Mel Gibson (der også katolik).

Bag manuskriptet står instruktør debutanten Rosalind Ross (der er Mel Gibsons partner!) der imponerede Wahlberg så meget med hendes screenplay, at han bad hende om også at instruere filmen, hvilket hun har gjort et fantastisk job med!

Vi finder solide karakterer, en original historie, absolut fremragende skuespil af Wahlberg, der er i topform i rollen som grove bokser, og senere som præst med en heftig muskelsygdom hjulpet af et fremragende makeup arbejde.

Filmen har en god balance med religion, og giver om noget indsigt mere end den prædiker. Den laver aldrig nogen af de alvorlige fejl, som film om kristendom eller katolicisme kan være tilbøjelige til. Begge forældre er skeptiske over for Stuarts nyfundne tro, og det hele har en aura af realisme og sandhed over sig. Hvis præsterne og seminaristerne falder lidt for stærkt tilbage på stereotyper, fungerer Mark Wahlberg virkelig fremragende som manden, der ødelægger sit liv, men gennem sin ukuelige kamp-vilje og lyst til at lære, have formål gennem religion eller Gud (afhængigt af hvordan man ser på disse ting), kommer til at påvirke en masse mennesker på en inspirerende og positiv måde, troende eller ej.

Mens han vokser og bliver mere moden i troen, mister han gradvist kontrollen over sin egen krop grundet sygdommen, og her formår Wahlberg at levere en præstation der er direkte bevægende.

Father stu er et karriere højdepunkt for Wahlberg, og det er en kæmpe fjer i hatten til Rosalind Ross, der med denne saftige lille sag af en film, bør stryge ind på a-listen og få gang i en stor karriere.
 
Father Stu dvd anmeldelse

Father Stu kommer også på Bluray, men ikke i norden lader det til. Jeg har derfor anmeldt DVD disken, der fra første optoning af SONY logoet, lider frygteligt af kraftig “banding” hele filmen igennem. Grading er holdt i naturlige, lidt sandede farver med til tider for stor eksponering.
 
Vi får med Father Stu et vellydende mix der for et drama har stemningsfyldt brug af surround kanalerne.
 
Vi får forskellige små features der klart er designet til brug på internettet under titlen “You dont know Stu”, hvor der jumpcuttes i interviews med forskellige personer om karakteren Stuart Long. Hertil en stak virkelig gode Deleted Scenes. Desværre er der ikke noget der fortæller mere indgående om tilblivelsen af filmen, og samarbejdet i mellem Wahlberg, Gibson og Rosalind Ross. Samme ekstra materiale er at finde på feks AppleTV udgaven (der udkommer med Dolby Vision, 4K og ATMOS lyd).
 
Set/hørt på:
Billede: LG CX OLED 77”
Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), IW150T (4xHEIGHT). 2x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, , Lyngdorf MP60 surround processor.

Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: Dolby Digital 5.1 afspillet med Dolby Upmix

Anmeldelse skrevet juni 2022

Tak til SF Studios

Tilbage til dvd anmeldelser