The Mauritanian blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Zone B Spilletid: 2 timer og 9 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 1.85:1 (16:9)
Blu-ray udgivelsesdato: 30. maj 2022
Distributør: SF Studios Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: Biografi, Drama, Thriller Biografpremiere: Ikke vist i de Danske biografer
Instruktør: Kevin Macdonald
Manuskript: Michael Bronner, Rory Haines, Sohrab Noshirvani, Producer: B.la. Adam Ackland,Michael Bloom,Michael Bronner,Leah Clarke Fotograf: Alwin H. Küchler
Klip: Justine Wright Musik: Tom Hodge
Skuespiller:
Tahar Rahim som Mohamedou Ould Slahi Nouhe Hamady Bari som Mohamedou's Niece Saadna Hamoud som Groom at Wedding Baya Belal som Mohamedou's Mother
Beskrivelse:
Den sande historie om Mohamedou Ould Slahi, der kæmpede i 10 år for sin frihed efter at have lånt Osama Bin Ladens fætters mobiltelefon til at lave et opkald…
Den mauretansk statsborger Mohamedou Ould Slahi blev tilbageholdt i den amerikanske Guantánamo Bay-fangelejr uden sigtelse fra 2002 indtil sin løsladelse i 2016.
Slahi skrev en erindringsbog i 2005, mens han var fængslet, som den amerikanske regering afklassificerede i 2012. Memoiren blev udgivet som Guantánamo Diary i januar 2015 og blev en international bestseller. Slahi var den første Guantánamo-fange, der udgav en erindringsbog, mens han var fængslet. “The Mauritanian” skildrer denne historie der er et juridisk mareridt, der afdækker den amerikanske stats metoder via Pro-Bono advokaten Nancy Hollander (Jodie Foster) og den svære, langtrukne sag, hvor staten tilbageholdt Slahi uden nogen form for rettergang i 14 år, mens han jævnligt blev udsat for tortur, fuldstændigt isoleret fra omverdenen. Instruktør Kevin Macdonald har tidligere lavet fremragende historiske biografier, som f.eks “The Last King of Scotland” der skildrer Ugandas brutale diktator Idi Amin igennem hans læges oplevelser med ham i halvfjerdserne. Denne film havde en nerve og intensitet som “The Mauritanian” desværre aldrig opnår. Skildringen er tung, og fejler helt at bore ind til den emotionelle substans der må være i så stor en statssanktioneret uretfærdighed, og Sladis personlige kamp for at bevare sig selv. Det samme gælder for Jody Fosters portræt af advokaten Nancy Hollander, der ukueligt kæmper for Sladis ret til juridisk bistand med store personlige omkostninger.Intet af det, kommer rigtig ud over scenekanten, hvor vi får historien, men blot får overfladisk indsigt i karaktererne. Det er en vigtig historie og lære, der fortjener at blive set af så mange som muligt, og fortjener en plads i enhver filmsamling.
Filmen bruger flere visuelle fortælleformer, hvor tilbageblik på behandlingen af Shahi vises i 4:3 format med et lidt grynet look. Det giver en dejlig “trang” fornemmelse, der gør at vi mærker oplevelserne på en anden måde. Det er effektivt, når advokaten oplever alt igennem papir, dokumenter og rapporter, at det hun læser om vises på denne måde. “Realtime” handling er i 2.39:1. Billedsiden veksler således mellem sprød, farvemættet med flot detaljegrad, til nusset i større eller mindre grad.
Lydmixet er velafbalanceret og vellydende, overvejende front orienteret. Dialogen er naturligvis prioriteret og desværre lidt for komprimeret efter min smag. Jeg er ret vild med den ret minimalistiske score, der bredes lækkert ud og virkelig får noget “sceneplads” i mixet.
Set/hørt på: Billede: LG CX OLED 77” Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), IW150T (4xHEIGHT). 2x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, , Lyngdorf MP60 surround processor.
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DTS HD MA 5.1 afspillet native uden upmix
Anmeldelse skrevet juni 2022.
|