Shooter UHD 4K blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 4 minutter Lyd: DTS HD Master audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk.
Aspect Ration: 4K - 2.35:1
UHD Blu-ray udgivelsesdato: 4. april 2022
Distributør: SF Studios / Paramount
Antal disk: 2 = UHD 4K blu-ray + Blu-ray
Genre: Drama, Thriller, action
Biograf premiere: 20. april 2007
Instruktør: Antoine Fuqua
Manuskript: Jonathan Lemkin Producere: Lorenzo di Bonaventura, Erik Howsam, Mark Johnson, Ric Kidney
Fotograf: Peter Menzies Jr.
Klip: Conrad Buff IV, Eric A. Sears
Musik: Mark Mancina
Skuespiller:
Mark Wahlberg som Bob Lee Swagger Michael Peña som Nick Memphis Danny Glover som Colonel Isaac Johnson Kate Mara som Sarah Fenn Elias Koteas som Jack Payne Rhona Mitra som Alourdes Galindo
Beskrivelse: Bob Lee Swagger ville bare gerne have fred i sin hytte i Rocky Mountains. Men så kaldte de på hans patriotisme igen, men begik den fejl at skyde ham…og lidt senere hans hund…..
Lyder det bekendt? Bare rolig, dette er ikke “John Wick”, men derimod historien om elite sniperskytten Bob Lee Swagger (Mark Wahlberg) , der har forladt militæret, (efter at være blevet efterladt bag fjendens linjer) på en dyb hemmelig etiopisk mission nogle år før.
Freden i bjergene slutter, da han bliver rekrutteret af en tidligere oberst til at hjælpe med at beskytte præsidenten mod et formodet attentatforsøg,- ved at udse mulige steder hvor en mester-snigskytte som ham selv kunne finde på at skyde fra.
Hvad han ikke ved, er at han kun er blevet hidkaldt for at blive brugt som syndebuk for et mord, der skal dække over store forbrydelser begået af USA i etiopien.
Såret og jaget af alle, går han under jorden, kun hjulpet af en rookie FBI agent der hænges ud af sine egne, og hans gamle snipermakkers enke, i en hæsblæsende jagt på sandheden. De skyldige har planlagt alt perfekt, men blot glemt at Bob Lee Swaggers ikke er hvem som helst, og har sans for retfærdighed, der vil blive serveret smart og uden nåde, til seerens store fryd.
Shooter er en fed nyere action/thriller/drama klassiker, der har det hele og stadig holder. Jagten på retfærdighed, klart definerede skurke der får deres bekomst, stærke, ORIGINALE karakterer og et politisk budskab der ikke er til at tage fejl af.
Filmen er fra 2007 og får her en kærkommen, om dog lidt halvhjertet release på UHD disk.
Shooter er ikke nogen visuel fest til at starte med, der er eksempelvis en del scener med fokus problemer. Der er dog et klart visuelt løft i forhold til bluray`en fra 2008 i denne smagfulde Dolby Vision præsentation, der undgår at være poppet, men derimod giver mere dybde til filmen der har et klassisk filmisk look. Det er rigtig godt, subtilt arbejde der er gjort her, uden at det går hen og bliver en revolutionerende remaster.
Blu-ray disken kom med et fremragende mix, dog til stor forundring kun leveret i et dolby digital encode, der trods lossy formatet var et af de bedre af slagsen. På UHD disken har det samme mix fået et DTS HD MA 5.1 encode, der umiddelbart giver lidt bedre LFE dybde. Mixet er fremragende balanceret, med en let, luftig lydside med klar men igen luftig dialog der ikke er “klemt”. Det er et mix der hele tiden fokuserer på hvad der er vigtigt, med tryk på skud og eksplosioner og generelt god, cinematisk dynamik, hvor lydsiden også tør at give plads til det emotionelle. Generelt fremragende og med god motion af kanalerne når påkrævet.
Vi får det samme ekstra materiale som på 2008 bluray udgivelsen på denne genudgivelse, der b.la omfatter en feature om Mark Wahlbergs skydetræning, interview med instruktøren m.v.
Set/hørt på: Billede: LG CX 77” OLED Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), IW150T (4xHEIGHT). 2x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor.
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DTS HD MA 5.1 med Neural:X upmixer.
Tak til SF Studios / Paramount
Anmeldelse skrevet april 2022
Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser
|