Margrete den første blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Zone B Spilletid: 2 timer Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 3. december 2021
Distributør: SF Studios Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: Drama Biografpremiere: 16. september 2021
Instruktør: Charlotte Sieling Manuskript: Jesper Fink,Maya Ilsøe,Charlotte Sieling Producer: Ellen Alveberg,Leifur B. Dagfinnsson,Lars Bjørn Hansen Fotograf: Rasmus Videbæk
Klip: Sverrir Kristjánsson Musik: Jon Ekstrand
Skuespiller:
Trine Dyrholm som Margrete Søren Malling som Peder Morten Hee Andersen som Erik Jakob Oftebro som Man from Graudenz Bjørn Floberg som Asle Jonsson Magnus Krepper som Johan Sparre Thomas W. Gabrielsson som Jens Due
Beskrivelse:
Dansk storfilm i for små sko
Året er 1402. Margrete har opnået, hvad ingen mand har formået før. Hun har samlet Danmark, Norge og Sverige i en union, som hun på egen hånd styrer gennem sin unge, adopterede søn, Erik. Foreningen er dog plaget af fjender, og Margrete planlægger derfor et ægteskab mellem Erik og en engelsk barne-prinsesse. En alliance med England burde sikre unionens status som en ny europæisk magt, men en betagende sammensværgelse er på vej, der kan rive Margrete og alt, hvad hun tror på, fra hinanden.
Margrete den første er en solidt dansk forsøg på en stor fiktiv-historisk film sat i det 1400 århundredes norden instrueret og co-skrevet af Charlotte Sieling, der b.la har instrueret afsnit i f.eks TV Serierne Borgen, krøniken og Broen, og har haft karriere som skuespiller siden firserne.
Med filmens budget i tankerne er det visuelle resultat i topklasse, dog med en stor begrænsning i antallet af lokationer, hvilket hæmmer fortællingen lidt der foregår storpolitisk i norden, hvor Margrete forsøger at samle de nordiske lande i en militær union efter hendes søn, kongens påståede død. Da han pludselig dukker op igen i levende live, efter at have været i fangenskab i 15 år, står margrete overfor at skulle ofre hendes livsværk, Kalmar unionen, eller hendes egen hjemvendte søn.. der er offer for et komplot.
Det er en film om politik, værdier og magt med et snert af et Game of Thrones magtspil.
Desværre forsøger filmen at være politisk korrekt i en 1400 tals kontekst, hvilket for din anmelder var et hårdt slag, når metoo og cancel culture pludselig ødelægger portrættet af fortiden, i et forsøg på at være politisk korrekt overfor et publikum i 2021.
Trine Dyrholm spiller hovedrollen som Margrete, men mangler i denne rolle autoriteten i karakteren, hvilket desværre gjorde at jeg aldrig blev tilladt at smide tøjlerne og træde ind i filmens verden, på trods af fremragende præstationer fra b.la Søren Malling som den magtfulde Biskop Peder, og Jakob Oftebro der spiller Margretes ægte søn, Kong Olaf.
På trods af en fantastisk scenografi og en virkelig flot lydside, dør filmen i middelmådig eksekvering, en fejlcastet hovedrolle og politisk korrekthed på vegne af 1400 tallet. Her kunne Charlotte Sieling have lært meget af Game of Thones...
Det er en flot produktion med overbevisende visuelle effekter der sætter stemningen helt rigtigt. Fin grade, ingen støj eller artefakter af nogen art, heller ikke i et par virkelig krævende mørke scener.
Især musikken af Jon Ekstrand løfter Margrete den første til et højt niveau, med en stor, pompøs lydside leveret som et DTS HD MA 5.1 lydspor, velmixet med god dynamik og fremragende dialog. Top arbejde på en dansk film her, hvor filmen aldrig lyder presset og raspende. Som altid med de danske udgivelser på bluray, savner vi IMMERSIVE audio, som filmselskaberne åbenbart dropper på grund af den lille licensbetaling til Dolby.
Der er desværre intet ekstramateriale overhovedet.
Set/hørt på: Billede: JVC N7 projector (NYT!) Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), (nyhed!) IW150T (4xHEIGHT). 2 x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor. Afspiller: Oppo UHD 205
Anmeldelse skrevet december 2021.
|