In the Heights blu-ray anmeldelse

 
In the Heights blu-ray anmeldelse
 
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm

In the Heights blu-ray anmeldelse

Zone B
Spilletid: 2 timer & 23 minutter 
Lyd: Dolby True HD 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 20. september 2021
Distributør: SF Studios / Warner
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Drama, Musical
Biografpremiere: 17. juni 2021

Instruktør: Jon M. Chu
Manuskript: Quiara Alegría Hudes
Producer: B.la. Anthony Bregman,Jill Furman,Quiara Alegría Hudes
Fotograf: Alice Brooks
Klip: Myron Kerstein
Musik: Alex Lacamoire, Lin-Manuel Miranda, Bill Sherman
 
Skuespiller:
Anthony Ramos som Usnavi
Melissa Barrera som Vanessa
Leslie Grace som Nina Rosario
Corey Hawkins som Benny
Olga Merediz som Abuela Claudia
Jimmy Smits som Kevin Rosario
Gregory Diaz IV som Sonny
Daphne Rubin-Vega som Daniela
 
Beskrivelse:
En musical filmatiseres - og det lykkedes over alt forventning!.
 
In the Heights blu-ray anmeldelse
 
 
In the heights er en klassisk broadway feel good musical, der her overraskende er blevet filmatiseret af selveste Jon M. Chu, manden bag “Crazy rich Asians”.

Det er en “gammeldags” musical med fede sange, et lille plot, store fantasifulde dansenumre og her også et portræt & kærlighedsbrev af og til latino bydelen i New York, hvor drømme er svære at have, leveret med et skarpt blik for den visuelle fortælling af M. Chu.

I en verden, hvor filmmusikken ofte er aggressivt moderne, og kan være noget overspændt i sin præsentation, kan kærlighedsbrevet til musicalen In the Heights ikke overvurderes. Det fungerer, trods sin sjove pompøse stil, og stilistiske look i 2021, hvor det spontant at bryde ud i sang midt i New York straks ville gå viralt.

Vi følger Usnavi (Anthony Ramos) der fra en strand fortæller sin historie til en gruppe unge om et sted kaldet Washington Heights i det fjerne New York. Det er dagene før blackout i 1999. Usnavi driver en bodega, men drømmer om at vende tilbage til sit barndomshjem i Den Dominikanske Republik. Han er vild med den smukke Vanessa (Melissa Barrera), der drømmer om at blive modedesigner. Nina vender tilbage fra Stanford og vil ikke tilbage, især ikke hvis hendes far Kevin Rosario (Jimmy Smits) skal sælge sin forretning for at betale undervisningen.

Vi får også USA aktuelle politiske budskaber f.eks DACA (dreamers) problematikken, og historier om papirløse indvandrere.

Det hele er pakket ind i en stor feel good feeling, hvor ingen er decideret onde ved hinanden.
Et friskt pust i en døende genre, der fortjener en plads i samlingen ved siden af film “the great showman”, “Happy Feet”, “La La land”, “Mama Mia” og ikke mindst “High School Musical”.

“In the heights” holder bare længere på grund af sin reelle substans.
 In the Heights blu-ray anmeldelse

Det visuelle er et break fra virkeligheden, med smukke, velbelyste billeder, poppende farver og god dybde. Ingen artefakter at bemærke.
 
 
In the heights leverer også i højden, da filmen kommer på Blu-Ray med et Dolby Atmos mix, med god spændvidde. Alt står flot og detaljeret, men jeg bemærker dog at filmen falder lidt sammen lydmæssigt i den sidste halvdel. Det er som om, at lydafdelingen løb tør for tid, men ikke noget der ødelægger filmen. Bare ærgerligt, at den ikke holder standarden hele vejen igennem!
 
• Paciencia y Fe: Making In The Heights (HD, 43:59)
• “In The Heights” Sing-Along (HD, 7:44)
• “96,000” Sing A-Long (HD, 6:06)

 
Set/hørt på:
Billede: JVC X7900 projector
Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), (nyhed!) IW150T (4xHEIGHT). 2 x X12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor.

Afspiller: Oppo UHD 205
 

Anmeldelse skrevet oktober 2021.

Tak til SF Studios / Warner

Tilbage til blu-ray anmeldelser