Crisis blu-ray anmeldelse

 
Crisis blu-ray anmeldelse
 
Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen

Crisis blu-ray anmeldelse

Zone B
Spilletid: 1 time & 59 minutter 
Lyd: DTS HD Mater Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 3. maj 2021
Distributør: SF Studios / Universal 
Antal disk: 1 = Blu-ray

Genre: Action, Thriller, krimi
Biografpremiere: Ikke vist i de Danske biografer

Instruktør: Nicholas Jarecki
Manuskript: Nicholas Jarecki
Producer: Mohammed Al Turki, David Bernon, Kean Cronin
Fotograf: Nicolas Bolduc
Klip: Duff Smith
Musik: Raphael Reed
 
Skuespiller:
Gary Oldman som Dr. Tyrone Brower
Armie Hammer som Jake Kelly
Evangeline Lilly som Claire Reimann
Greg Kinnear som Dean Talbot
Michelle Rodriguez som Supervisor Garrett
Luke Evans som Dr. Bill Simons
Lily-Rose Depp som Emmie Kelly
Guy Nadon som Mother
 
Beskrivelse:
I Crisis flettes 3 personers historier og skæbner sammen om den fælles ’fjende’: Ulovligt salg og fremstilling af smertestillende stoffer, de såkaldte opioider, eller smertestillende piller. En undercover betjent arbejder på at få et større narkohandel på plads, så man kan fange de virkelige bagmænd, en universitetsprofessor, skaffer bevillinger til universitetet ved at teste og dermed blåstemple nye opioider for en medicinalvirksomhed inden de frigives til markedet, samt en mor, hvis sportsaktive søn pludseligt og uventet dør af en overdosis opioider. Alle tre tvinges de af omstændighederne til at forholde sig til og reagere mod de stoffer, der truer med at strømme ud på markedet.
 
Crisis blu-ray anmeldelse
 
 
Crisis er rimelig effektiv actionthriller tematisk i stil med den 20 år gamle film Traffic, der gøres relevant ved at belyse et samfundsaktuelt emne, nemlig det stigende misbrug af afhængighedsskabende opioder, som oxycodon, fentanyl mv. og deraf relaterede dødsfald. De tre historier og dermed perspektiver på emnet fungerer godt hver for sig og er flettet fint sammen. Dog virker det ikke troværdigt at Claire Reimann forvandler sig fra sørgende mor, stjernearkitekt, samt tidligere misbruger til en efterforsker, der er dygtigere end politiet og tilmed besiddende utrolig gode skydefærdigheder. Generelt kan man komme med den indvending, at karaktererne ikke får nok tid til at udfolde sig og dermed til dels ender som stereotyper, men på den anden side synes jeg, at den forholdsvis korte spilletid og en effektiv klipning, er med til at holde spændingsniveauet oppe hele filmen igennem. Den centrale historie, som er undercoveraktionen mod narkobagmændene er spændende fortalt og med godt eksekverede actionscener, mens universitetsprofessorens interessekonflikter og kamp mod systemet også er overbevisende fortalt.

De tre bærende roller spilles af solide karakterskuespillere som Gary Oldman, Armie Hammer og Evangeline Lilly, mens Greg Kinnear, Michelle Rodriguez og Luke Evans ses i større biroller. Fælles er, at de alle spiller godt og overbevisende.
 
 Crisis blu-ray anmeldelse

Udendørsscenerne i Crisis er filmet i henholdsvis Detroit and Montreal og billedet står skarpt og detaljeret med en overvejende blå-hvid-sort farveskala, til dels begrundet i Montreals sneklædte bymiljøer. Ansigtsdetaljer og teksturer fremstår tydeligt og trods de indendørs scener på f.eks. baren er meget mørke, formår man alligevel at kunne se hvad der foregår og samtidigt er der er en god dybde i billedet. Ingen komprimeringsfejl blev spottet, så alt en absolut godkendt udgivelse fra Universal.
 
 
Crisis kommer med et pulserende DTS-HD Master Audio 5.1 soundtrack, hvor musikken benyttes effektivt til at bygge spændingsniveauet i handlingen op, men soundtracket indeholder også gode og præcise panoreringer af lyde fra bl.a. politihelikoptere, biljagter og skuddueller eller atmosfæreskabende lyde fra billardspil på baren, hvor lyden kommer godt rundt i samtlige 5.1 højttalere. Dialogen fremstår i alle scener tydeligt og velplaceret i lydbilledet.
 
• A Glimse into Crisis (1080p)
 

Anmeldelse skrevet maj 2021.

Tak til SF Studios / Universal

Tilbage til blu-ray anmeldelser