Lost Boys blu-ray anmeldelse

Lost Boys blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm

 

Antal disk: 1 x blu-ray

Genre: Drama, dokumentar

Biograf premiere: Ikke vist i biografen

Instruktør: Sadri Cetinkaya, Joonas Neuvonen

Manuskript: Sadri Cetinkaya, Joonas Neuvonen,Venla Varha

Producere: Aleksi Bardy, Julia Elomäki, Miia Haavisto, Vesa Laitila, Helen Vinogradov

Fotograf: Sadri Cetinkaya, Joonas Neuvonen, Arttu Nieminen, Arsen Sarkisiants

Klip: Sadri Cetinkaya,Venla Varha

 

Beskrivelse: 
En mands junkie venner forsvinder i cambodia, og vi slæbes med!

 

 

Joonas Neuvonen og Sadri Cetinkaya fortæller historien om Jani, en kriminel stofmisbruger, fra deres tidligere dokumentarfilm “Reindeer spotting”. Som en dokumentarfilm fortæller den også en historie og giver en stemme til folk, der ikke ofte høres i almindelige medier eller film, hvilket giver det et interessant socialt element, der var det der gav mig lyst til at tage en chance med filmen.

Lost Boys forsøger dog at være et sted mellem dokumentar og fiktion, hvilket faktisk forvirrer mig, fordi man hele tiden kæmper med tanken om dette mon er virkeligt? Der bruges håndholdt kamera, der portrættere personerne i et “first person” perspektiv, - men jeg svævede hele tiden i mellem en følelse af virkelighed og fiktion grundet filmens modstridende lidt prætentiøse lydside (vores fortæller lyder nærmest som star wars karakteren “Kylo Ren” med maske på!) kombineret med de rå billeder, der til tider tydeligvis er bearbejdet ekstra dårlige. Formen er altså en “close up” portrættering af 3 unge finlandske narkodømte unge mænd, der efter et fængselsophold tager til Thailand, og senere Cambodia for at tage stoffer og frekventere prostituerede.

Fortælleren beskriver historien om Janni og Artii baggrund og stofmisbrug, kærester, laden og gøren. Han tager tilbage til Finland, hvor han erfarer at Janni efterfølgende er død, og Artii muligvis har fået en psykose. Derfor returnerer han til Phnom Penh i Cambodia for at undersøge omstændighederne ved Janni´s død og finde Artii. Filmen forsøges at blive gjort mere mere subjektiv og struktureret ved at vi har fået tilføjet en denne “3. person fortæller”, der på en fiktiv klingende måde kæmper for at strenge filmens til tider for lange sekvenser sammen. Vi har f eks hele 30 minutters interviews med thailandske prostituerede, der på hardcore gebrokkent engelsk fortæller om hvordan de hustler kunderne (eller rettere, hvordan de mentalt overlever ved at gøre sig varme udenpå, kolde indeni). Meget af billedet er relateret til stofbrug, sex og "asocial adfærd", i korte klip udsættes vi også for grafisk sex.

Lost Boys portrætterer råt for usødet Phnom Penh med en befolkning i dyb fattigdom, hvor generationer stadig forsøger at rejse sig igen efter de Røde Khmerers magtovertagelse af i 70´erne. Nu slår myndighederne hårdt ned på stofmisbrug, sexturisme m.v, men med en korrupt politistyrke, hvor alting stadig kan købes for penge.

 

 

Billedsiden vinder ikke nogen oscars, men den rå form er effektiv og tjener historien godt.

 

Lydsiden er fin og konsistent med klar dialog, men kæmper lidt med sig selv til tider, hvor lyddesignerne tydeligvis har kedet sig lidt for meget. Det bidrager desværre lidt til forvirringen og følelsen af at vi ser fiktion mere end dokumentar.

 

 

 

Tak til SF Studios