Like a Boss blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Morten Stjernholm
Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) Spilletid: 1 time & 23 minutter Lyd: Dolby TrueHD 7.1, Dolby Digital på flere sprog, beskrivende audio i DD 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk, Engelsk, m.fl
Aspect Ration: 2.40:1
Blu-ray udgivelsesdato: 7. september 2020
Distributør: The Walt Disney Company Nordic.. Antal disk: 1 = Blu-ray
Genre: komedie Biografpremiere: Ikke vist i de Danske biografer
Instruktør: Miguel Arteta Manuskript: Sam Pitman,Adam Cole-Kelly,Danielle Sanchez-Witzel Producer: B.la. Marc Evans, Tiffany Haddish, Peter Principato
Klip: Jay Deuby
Fotograf: Jas Shelton Musik: Christophe Beck
Skuespiller:
Tiffany Haddish som Mia Carter Rose Byrne som Mel Paige Salma Hayek som Claire Luna Karan Soni som Josh Tinker Jacob Latimore som Harry
Beskrivelse:
En komedie der minder os om at Herfra kan det kun blive bedre!
Hvad fanden laver jeg? Jeg ved godt at verden er gået af lave, men alligevel tog jeg mig selv i at tænke at lidt 2020 “planløs komedie underholdning” ikke kunne gå helt galt, og slet ikke når komedien handler om 2 iværksættere og har Salma Hayek på rollelisten…
Komedier er også blevet ramt af #Metoo/snowflake/kønsnomerings/ligestillings/politisk korrektheds/bølgen… så meget at det eneste man nu må lave grin med er mænd, fisse og akavet / umoden opførsel..
Kan du mærke det? Det efterlader absolut ingen substans der kan gøre filmen værd at se, og producerer heller ikke humor der holder. Vi ender med to kvindelige iværksættere, hvis påståede “dybe” bedsteveninde forhold portrætteres totalt hult og overfladisk, hvilket igen ikke skaber grobund for god komedie. Tilbage er råben, skrigen og falden på halen, der får “like a boss” til at føles plat substansløs. Der er ingen elegance, glimt i øjet eller skæve pauser. Tempoet er højt, men der leveres stort set ingen mindeværdige øjeblikke. Salma Hayek er dog forfriskende at opleve i en rolle som en den karikerede “forretnings-bitch” Claire Luna der ejer et kosmetikfirma der køber halvdelen af hovedkaraktererne Mia & Mel`s kosmetikfirma. . Det gør hun godt, og udfylder rollen som “tegneserie skurk” fint. Mia & Mel spilles af Tiffany Haddish og Rose Byrne (begge født 1979) de virker fejlcastet til rollerne som “unge iværksættere” der lever et liv uden kærester eller børn. Med andre ord har vi at gøre med et par 41 årige “piger” der opfører sig som de var 17 og har et følelsesmæssigt niveau som en 13 årig der lige har fået menstruation for første gang… Det bliver bare kikset, og deres problemer ligeså.
Blandt de få, oplivende momenter finder vi Mia & Mels konkurrenter “Ron & Greg” der ligeledes sælger kosmetik via deres firma “Get some”!. De bryder lidt med det monotome og leverer nogle let oplivende humoriske øjeblikke med et tilstrækkeligt niveau af mod på politisk u-korrekthed.
Samlet, var det en hård film at komme igennem, trods kun 83 minutters spilletid! THANK YOU, LORD!! :-)
Hollywood, I skal simpelthen få hovedet ud af jeres politiske korrekthed og få modet til at fejle tilbage. Skriv for at få shitstormene til at blæse, - og drop ligegyldighederne. Genial humor findes nemlig ude på kanten, i intelligens og substans - og når man tør at gøre grin med sandheden.
Like a boss skulle være skudt i 8K Panavision men er finished i en 2K immediate. Det er en gennem-digital og “clean” præsentation, men med en forbløffende mangel på “pop”. Den har været vist skudt ud på 70mm hvilket næsten er helt ufatteligt for denne type film. Der er ingen åbenlyse problemer med Bluray diskens AVC encode, men det er mellemvaren billedmæssigt.
Filmens lydspor leveres på Bluray i et meget veldisponeret og teknisk vellydende Dolby TrueHD 7.1 spor (ja, igen atmos). Jeg savner naturligvis lidt mere dynamic range, men dialog står knivskarpt garneret med flad musik og et soundbar mix der ikke kommer til at skræmme nogen. Lydsiden er med andre ord sat sammen, præcist som filmens manuskript: Kedeligt og ufarligt.
Disken har et beskrivende soundtrack (der faktisk på mange måder er sjovere end selve filmen), samt to stykker ekstramateriale, hvor den ene er en “rygklapper” hvor alle roser alle for at være fantastiske og utrolige, samt en skæv lille sag med “Ron & Greg” fra “Get some!” der spiller “in character”. Der er også to slettede scener (det kan man så tænke lidt over i en film på 83 minutter….)
Set/hørt på: Billede: LG 65” OLED TV Lyd: M&K S-300 (LCR) S-300T (LS/RS) MP300 (SBL/SBR), IW150 (4xHEIGHT). 2xX12 subwoofere (LFE) Lyngdorf SDA-2400, NAD M27, Lyngdorf MP60 surround processor.
Afspiller: Oppo UHD 205, lydspor: DolyTrueHD 7.1
Anmeldelse skrevet oktober 2020.
|