Official Secrets blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Zone B (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 52 minutter Lyd: DTS-HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 18. maj 2020
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disk: 1 x blu-ray
Genre: drama/thriller
Biograf premiere: Ikke vist i de Danske biografer
Instruktør: Gavin Hood
Manuskript: Gavin Hood, Gregory Bernstein, Sara Bernstein
Producere: bl.a. Ged Doherty, Elizabeth Fowler, Matt Jackson
Fotograf: Florian Hoffmeister
Klip: Megan Gill
Musik: Paul Hepker, Mark Kilian
Skuespillere: Keira Knightley som Katharine Gun Ralph Fiennes som Ben Emmerson Matt Smith som Martin Bright Matthew Goode som Peter Beaumont Rhys Ifans som Ed Vulliamy
Beskrivelse: Official Secrets fortæller den gribende historie om Katharine Gun (Keira Knightley), en britisk efterretningsspecialist, hvis job består i rutinemæssigt at håndtere fortrolige oplysninger. En dag i 2003, i tiden op til Irakkrigen, modtager Gun et memo fra NSA med en chokerende instruks: USA beder om Storbritanniens hjælp til at indsamle kompromitterende oplysninger om medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, så man kan afpresse dem til at stemme for invasionen af Irak. Det sætter en eksplosiv række af begivenheder i gang, som vil antænde en international konflikt, afsløre en enorm politisk konspiration og bringe Gun og hendes familie i fare.
Official Secrets fortæller den sandfærdige historie om en britisk whistleblower, der lækkede information til pressen om en illegal NSA-spionoperation, der var designet til at presse FNs Sikkerhedsråd til at sanktionere invasionen i Irak i 2003. Instruktøren Gavin Hood har givet os film som X-Men Origins: Wolverine, Ender's Game og Eye in the Sky, men vil i den brede befolkning næppe være et genkendeligt navn. Det samme kan dog ikke siges om de stjerner som pryder coveret og som er sat til for at bære filmen. Især Keira Knightley og Ralph Fiennes, men også Matt Smith er navne som burde være genkendelige og bør bevidne at skuespillet skulle være i orden.
Den britiske efterretningsofficer Katharine Gun forsøgte at stoppe en krig. I 2003, få måneder før invasionen af Irak, modtog Gun en e-mail, der var blevet sendt til hendes division i Britain’s Government Communications Headquarters (GCHQ). E-mailen som er fra Frank Koza, senere identificeret som stabschef for the Regional Targets Division hos National Security Agency i USA. Agenturet var ved at iværksætte en efterretnings offensiv, for at skaffe oplysninger, der kunne give amerikanske politikere ”fordelagtige” forhandlingsmidler så FN ville se tingene med amerikanske øjne.
Nærmere bestemt bad NSA sine britiske kolleger i GCHQ om oplysninger om FN's delegerede, hvis stemmer i Sikkerhedsrådet var afgørende i den resolution, der gav tilladelse til krigen. Oprørt over NSA's forespørgsel, en forespørgsel som er godkendt af Guns overordnede, gjorde at hun printede den ud og gav den til en ven med journalistiske kontakter. I marts 2003 blev NSAs e-mail offentliggjort på forsiden af The Observer og et par dage senere tilstod Gun overfor sin chef, at hun var lækagen. Denne lækage pustede til det i allerede igangværende bål som var sat i gang af de mange protester mod den forestående krig som befolkningen i Storbritannien ikke just var begejstret for. Gun blev arresteret og tilbragte en nat i politiets varetægt, men blev ikke sigtet i henhold til den officielle Secrets Act indtil november samme år. Sagen kom for retten i februar 2004, hvor hendes sag blev støttet af bevægelsen Liberty og dennes advokaten Ben Emmerson.
Som tidligere nævnt gør det fremragende cast det som forventet og dermed rigtig godt og filmen er bestemt et kig værd. Den eneste hage er at filmen forsøger at holde en fanget i næsten 2 timer og det bliver desværre en lidt lang fornøjelse, da det helt store drama udebliver. Bevares der er skam drama i filmen, men det helt store klimaks kommer aldrig rigtigt, selv om filmen slutning bestemt er fornøjelig. Det skal dog ikke afholde mig fra at give filmen et positivt nik med på vejen om ikke andet så for at nyde Ralph Fiennes.
Official Secrets leveret i et 2.39:1 MPEG-4 AVC transfer, som er rigtig fint behandlet på denne blu-ray udgivelse. Farverne er naturlige, ikke for markante og i det hele taget er farveniveauet brugt i filmen på et diskret niveau. Alle farverne meget klare og tydelige, hvor den sorte også får lov til at have en god dybde. Detaljegraden er god og der kan ses skægstubbe, rynker, ar og tydelige urenheder i folks hud. Der er ikke så meget at komme efter på den visuelle del af filmen, den er holdt naturlig og minimalistisk og det virker rigtig godt for filmens visuelle udtryk.
Filmen kommer med et DTS-HD 5.1 Master lydspor. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op til at passe til de overraskende momenter. Dialogen som er vigtig i en film som denne går rent igennem. En hæderlig lydside hvor alle kanaler på anlægget for lov at lege med uden at blive forvrænget hvis der bliver skruet godt op.
Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment
Anmeldelse skrevet juni 2020.
Tilbage til Blu-ray anmeldelser
|