Crawl blu-ray anmeldelse

 
Crawl blu-ray anmeldelse

Crawl blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
 
Crawl blu-ray anmeldelse
 
Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 27 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 9. januar 2020
Distributør: FOX Paramount Warner Home Entertainment
Antal disk: 1 x blu-ray

Genre: Thriller, gys
Biograf premiere: 22. august 2019

Instruktør: Alexandre Aja
Manuskript: Michael Rasmussen, Shawn Rasmussen
Producere: B.la. Alexandre Aja, Justin Bursch, Craig J. Flores
Fotograf: Maxime Alexandre
Klip: Elliot Greenberg
Musik: Max Aruj, Steffen Thum
 
Skuespillere:
Kaya Scodelario som Haley
Barry Pepper som Dave
Morfydd Clark som Beth
Ross Anderson som Wayne
Jose Palma som Pete
George Somner som Marv
 
Beskrivelse: 
I gyseren Crawl må konkurrencesvømmeren Haley under en kategori 5 orkan i anmarch tage ind i orkanens øje for at finde sin far, som hun ikke kan komme i kontakt med. Hun finder ham hårdt såret og bevidstløs i kælderen i familiens gamle hus i Floridas sumpområder. Under et forsøg på at redde ham ud af kælderen overraskes hun af en kæmpestor alligator, som spærrer udgangen og angriber dem begge. Hun får faderen i sikkerhed, men befinder sig stadigvæk i kælderen og nu starter en desperat kamp mod alligatoren og for at komme ud af den mørke og klaustrofobiske kælder inden orkanen får vandstanden til at stige så meget, at de begge drukner.
 
Crawl blu-ray anmeldelse
 
Crawl er en intens overlevelses gyser i rovdyrs genren, i stil med Dødens gab eller Araknofobi, men nu med alligatorer og en lurende orkan, som hovedfjenden. Det er en film der tager sig selv rimeligt alvorligt i modsætning til overdrevne genrefilm, som Sharknado eller Piranha 3D, og i det store hele er det lykkedes instruktør Alexandre Aja, at lave en nervepirrende og forholdsvis troværdig film, med masser af blodige gys, der får dig til at hoppe i sofaen og heppe på vores helte. Filmen indeholder selvfølgelig nogle kameler man må sluge undervejs, som f.eks. faderens overlevelsesevne trods de traumatiserende skader han pådrager sig eller de unaturligt umættelige alligatorer mens Haleys konkurrencesvømmer forhistorie føles en anelse påklistret, men alt i alt er Crawl absolut en seværdig gyser og de knap halvanden time filmen varer flyver afsted.

Hovedrollen som Haley spilles af Kaya Scodelario (kendt fra Maze Runner serien) og i rollen som hendes fraskilte far og tidligere svømmetræner, ser vi Barry Pepper. De spiller begge deres roller troværdigt og overbevisende, og filmen giver også plads til at det kuldsejlede forhold mellem far og datter kommer en tur gennem følelsesvridemaskinen, før de kan finde hinanden igen. De øvrige skuespillere i birollerne gør det også udmærket, selvom de ikke får meget spilletid før de angribes af en glubsk alligator.
 
Crawl blu-ray anmeldelse
 
Billedsiden på Crawl's 1080p transfer står knivskarp og detaljeret på denne flotte blu-ray udgivelse fra Paramount. Farveskalaen er overvejende holdt i grålige toner grundet uvejret, mens gengivelsen af hudfarve og blod virker naturlig. Sortniveauet i de mørke scener i kælderen er imponerende dybt og perfekt gengivet med et minimum af billedstøj eller synlig komprimering. De CGI frembragte alligatorer er gengivet naturtro og perfekt integrerede i billedet.
 
Crawl kommer med et 7.1 DTS-HD MA lydspor, som er yderst effektfuldt og præcist både i filmens mange actionscener, men især også ved en naturtro gengivelse af orkanens brølen udenfor. Indenfor er larmen fra orkanen unaturlig lav i betragtning af, at vi befinder os i et gammelt træhus i orkanens øje, men til gengæld giver det plads til, at vi kan forsøge at lytte os frem til, hvor bæstet befinder sig i kælderen og de atmosfære givende baggrundslyde bidrager effektivt til uhyggen. Musikken bruges sporadisk, men effektivt til at underbygge den uhyggelige stemning og mens dialogen i fleste scener fremstår klart og tydeligt, er der enkelte scener, hvor orkanens rasen naturligt nok gør det svært at høre hvad der bliver sagt.
 
• Intro to Alternate Opening (1080p, 0:25)
• Alternate Opening (1080p, 4:49)
• Deleted and Extended Scenes (1080p, 6:03)
• Beneath Crawl (1080p, 28:05)
• Category 5 Gators: The VFX of Crawl (1080p, 11:37)
• Alligator Attacks (1080p, 1:32)
 
 
Tak til FOX Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic 


Anmeldelse skrevet januar 2020. 

Tilbage til Blu-ray anmeldelser