Stockholm blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Zone B
Spilletid: 1 time og 32 minutter Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk Aspect Ration: 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 21. november 2019
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disk: 1 Blu-ray.
Genre: Drama, komedie
Biograf premiere: Ikke vist i de Danske biografer.
Instruktør: Robert Budreau
Manuskript: Robert Budreau
Producere: bl.a. Scott Aversano, Jason Blum, Lowell Cauffiel
Fotograf: Brendan Steacy
Klip: Richard Comeau
Musik: Steve London
Skuespiller:
Ethan Hawke som Lars Nystrom Noomi Rapace som Bianca Lind Mark Strong som Gunnar Sorensson Christopher Heyerdahl som Chief Mattsson Shanti Roney som Olof Palme
Beskrivelse: Stockholmsyndromet blev et begreb efter gidseldramaet i Norrmalmstorg i 1973. Nu bliver den dramatiske gidseltagning skildret i den sorte dramakomedie ”Stockholm”. Lars’ (Ethan Hawke) plan er at afkræve Kreditbanken en million dollars, få vennen Gunnar ud af fængsel og køre derfra i en flugtbil af samme mærke, som Steve McQueen kørte i i filmen ”Bullitt”. Gidslet Bianca (Noomi Rapace) er gift og mor til to. Hun begynder at fatte sympati for Lars, da hun langsomt opdager, at han har et hjerte af guld.
Ethan Hawke er helt klart en af de bedste ting ved "Stockholm”, en film der er fortæller den sande historie om tilblivelsen af det såkaldte Stockholmsyndrom. I august 1973 træder en bevæbnet og maskeret mand ind i en svensk bank i Stockholm, hvor han tager tre, senere fire, gidsler. I sig selv ligner det et ganske almindeligt røveri, men flere ting viser sig at gå helt anderledes end ventet. Det hele akkompagneret af Bob Dylans toner der på fornem vis sætter begivenhederne lidt i relief.
Det første som overraskede de fleste, på nær gerningsmanden Lars Nystrom, var at han ret tidligt fik politiet til at kontakte den på det tidspunkt berømte svenske røver Gunnar Sorensson. Han vil have ham transporteret til banken, fordi han mente, at dette er noget, de kan udfærdige sammen, da de har siddet i spjældet sammen.
Det næste, der udspiller sig under dette drama, og som er årsagen til, at netop dette røveri er blevet så verdenskendt som det er, er langt mere overraskende. Lars viser sig, efter at have brugt noget tid sammen med sine gidsler, at være en temmelig sympatisk mand, der ikke udviser de tegn på ren ondskab, som folkene udenfor, herunder den svenske statsminister Oluf Palme, tænker ham til at være. Derfor sker der det besynderlige undervejs i det fire dage lange drama, at gidslerne begynder at knytte sig til Lars, de forsvarer ham simpelthen. Og dette psykologiske syndrom, hvor et gidsel tager gidseltageren i forsvar, er efter dramaet på Norrmalmstorg blevet døbt Stockholmsyndromet.
Som både forfatter og instruktør følger Robert Budreau den naturlige Hollywoodvej og ender med at fokus på en romantisk forbindelse mellem ensomme sjæle Lars og kassedamen Bianca. Desværre er Budreau udfordrende på sit krav om filmens grundlæggende sandhed. I virkeligheden var den eneste seksuelle oplevelse mellem bankrøver og gidsel, resultatet af et offers frygt for overfald. Som afslører det største problem af alle, Budreau ser Stockholmsyndromet mindre som en alvorlig reaktion på ekstraordinære ekstreme omstændigheder og mere som et potentielt kickoff for en iøjnefaldende fortælling.
Når det er sagt var jeg dog ret godt underholdt især pga. Ethan Hawkes som altid fremragende skuespil. Selvfølgelig har Budreau taget sig nogle forfattermæssige friheder, men man forstår alligevel godt hvorfor det udvikler sig som det gør og skaber grundlag for det efterfølgende berømte syndrom.
Filmen bliver leveret i et 2.39:1 MPEG-4 AVC transfer med en god dybde og detaljegrad der igennem hele filmen bliver holdt meget stilren. Detaljegraden er for det meste utrolig god og der kan både anes uren hud og dårlige barberinger. I det hele taget en billedside som er meget venlig for øjet og der er gjort rigtig meget ud af at matche farvestilen man ser fra andre film som blev optaget i 70’erne. Det betyder at der er grain i billedet, men det er som sagt tiltænkt og der opleves ikke noget EE eller DNR. Den visuelle stil passer rigtig godt til det drama der udspiller sig på skærmen og det er fedt at stilen som tidligere nævnt passer til den tid som filmen foregår i.
Stockholm kommer med et engelsk DTS-HD Master 5.1. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op til at passe til de overraskende momenter. Dialogen som er et af de vigtigste elementer i filmen går rent igennem. En fornuftig lydside hvor alle kanaler på anlægget får lov at lege, men da filmens primære lyd består af tale, er det en meget underlæggende lydside som giver plads til talen. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden ved et højt lydniveau.
Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment
Anmeldelse skrevet december 2019.
Tilbage til Blu-ray anmeldelser
|