Backdraft 2 blu-ray anmeldelse

 
Backdraft 2 blu-ray anmeldelse

Backdraft 2 blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
 
Backdraft 2 blu-ray anmeldelse
 
Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 42 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5,1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.00:1

Blu-ray udgivelsesdato: 25. juli 2019
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disk: 1 Blu-ray.

Genre: Action
Biograf premiere: ikke vist i de Danske biografer

Instruktør: Gonzalo López-Gallego
Manuskript: Gregory Widen
Producere: bl.a. Ron Howard, Brian Grazer, Giles Daoust
Fotograf: José David Montero
Klip: Gonzalo López-Gallego
Musik: Randy Edelman
 
Skuespiller:
Joe Anderson som Sean McCaffrey
William Baldwin som Brian McCaffrey
Donald Sutherland som Ronald Bartel
Alisha Bailey som Maggie Rening
Alastair Mackenzie som Captain White
 
Beskrivelse: 
Brandinspektøren Sean McCaffrey, søn af afdøde Steven ”Bull” McCaffrey, arbejder nu på samme brandstation i Chicago sammen med sin onkel Brian (William Baldwin). Da Sean får til opgave at efterforske en dødbringende brand, opdager han og partneren Maggie hurtigt, at sagen er usædvanlig. De føres ud på en farlig sti af brandstiftelser, mord og international terrorisme. Sean må benytte sin intuition og hente hjælp hos den berygtede, fængslede brandstifter Ronald Bartel (Donald Sutherland) i kampen for at finde ud af, hvem der står bag branden og forhindre dem i at fuldføre deres planer.
 
Backdraft 2 blu-ray anmeldelse
 
For næsten 30 år siden kunne vi se Kurt Russell i rollen som Stephen McCaffrey bekæmpe brande i Chicago med den vanvittige brandstifter Ronald Bartel spillet af Donald Sutherland i kulisserne. William Baldwin spillede lillebroren Brian McCaffrey der aldrig rigtig kunne finde sig til rette i livet og altid stod i skyggen af sin afdøde far og storebror. Filmen der gik under navnet Flammehav på dansk (Backdraft på engelsk) var en decideret hæder til brandmænd verden over, med virkelig effektive og realistiske effekter og er bestemt på min liste over rigtig gode film. I filmen så vi også skuespillere som Robert De Niro, Rebecca De Mornay, Scott Glenn og musikken var komponeret af Hans Zimmer, før han blev et kæmpe navn i filmindustrien. At en efterfølger ville komme, var ikke så usandsynligt, at det ville tage hele 28 år, var mere overraskende, og at den desværre ikke når originalen til sokkeholderne er forbandet trist!

I fortsættelsen følger vi Stephen McCaffreys søn Sean McCaffrey (Joe Anderson) der ligesom sin onkel Brian har gjort karrierer som efterforsker inden for brandstifter-branchen i Chicago. Hans i forvejen høje temperament får lige et nøk opad, da en ny pyroman kommer på banen og som får til vane at slå mennesker ihjel i kølvandet på brandene. Alt imens skal han kæmpe mod sine chefer, en ny makker, en fræk geolog, en hjemløs hund, en snerpet agent, østeuropæiske kriminelle, som forsøger at købe et missilsystem. Så Sean har nok at se til og i det hele taget tager den en ting hele tiden den anden og til sidst ender det hele selvfølgelig i det helt store klimaks som vi også så det i den første film.

Som man kan forvente, er kvaliteten i en direkte-til-video-film noget lavere end i den første film, men hvis man skal være helt fair så var standarden også utrolig høj i Backdraft der havde Ron Howard bag roret. Backdraft 2 er instrueret af Gonzalo Lopez-Gallego, som nok er bedst kendt for Apollo 18 fra 2011. Filmen er skrevet af Gregory Widen, som også skrev den første. Komponisten Randy Edelman er ingen Hans Zimmer, men han genbruger visse lyde fra den første film, og det er et meget klogt valg. Man kan dog undre sig lidt over, at hvis man beslutter sig for at lave en fortsættelse til en film som Backdraft, en film om brandmænd, der bekæmper ild, så burde man se mere end blot et par scener, hvor der rent faktisk er ild til stede.

Backdraft 2 fejler generelt på to punkter, som den første film havde succes med: det følelsesmæssige og det spektakulære. Fokus er desværre væk fra brandmandelementet, som var det der bar den første, og flyttet til militærteknologi, terrorister og FBI-efterforskning hvormed man kan sætte spørgsmålstegn ved hvorfor dette skulle pakkes ned i en fortsættelse i stedet for en selvstændig film. Filmen kan sagtens ses. Men det er en film, som kræver et større budget og et stærkere manuskript. Af den grund føles meget af filmen undervældende.
 
Backdraft 2 blu-ray anmeldelse
 
Filmen bliver leveret i et 2.00:1 MPEG-4 AVC transfer, som er rigtig fornuftigt behandlet på denne blu-ray udgivelse. Der er ikke en finger at sætte på den visuelle del. Farverne er dejlig varme og nærmest forstærket i flere scener, især når der skal afrives lemmer og vises lig. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dybde. Detajlegraden er også god hvor der tydeligt ses både skægstubbe og ar, og mange af de gamles ar og sår fremstår utrolig godt.
 
Denne udgivelse kommer med et DTS-HD Master 5.1 lydspor. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort et lige så fint arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op til action momenterne. Filmen er fyldt med action sekvenser hvor lydmixet gør det godt og der er virkelig noget knald bag de eksplosive brande. En hæderlig lydside hvor alle kanaler på anlægget for lov at lege med selv om det er tydeligt at det ikke er en stor produktion.
 
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment

Anmeldelse skrevet september 2019. 

Tilbage til Blu-ray anmeldelser