Widows UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Widows UHD 4K blu-ray anmeldelse

Widows UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
 
Widows UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 2 timer og 10 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K  - 2.39:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 11. april 2019
Distributør: FOX Paramount Warner Home Entertainment
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray

Genre: Drama/krimi
Biograf premiere: 22. november 2018

Instruktør: Steve McQueen
Manuskript: Gillian Flynn og Steve McQueen
Producere: bl.a. Steve McQueen, Daniel Battsek, Rose Garnett
Fotograf: Sean Bobbitt
Klip: Joe Walker
Musik: Hans Zimmer
 
Skuespiller:
Viola Davis som Veronica Rawlings
Liam Neeson som Harry Rawlings
Michelle Rodriguez som Linda
Elizabeth Debicki som Alice
Colin Farrell som Jack Mulligan
 
Beskrivelse: 
Da fire røvere dræbes under et mislykket røveriforsøg, tager deres enker – der ikke har andet til fælles end gæld fra mændenes kriminalitet – skæbnen i egne hænder for at skabe en fremtid på deres egne betingelser.
 
Widows UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Steve McQueen er kendt for at lave virkelig gode film som Shame og 12 Years a Slave som han sågar vandt en Oscar for. McQueen har denne gang kaster sig over filmatiseringen af en ældre 80’er serie kaldet Widows hvor han også har været med til at skrive manuskriptet. Hvor tv-serien strækkende sig over 3 sæsoner, de første to filmet i perioden 83-85 og den sidste sæson 10 år efter, er filmen kogt ned til ca. 2 timer og 10 minutter. Så filmen skal ses som værende baseret på Lynda La Plante originale oplæg om de selvforsøgende kvinder, der også lå til grunden for tv-serien.

Widows starter hæsblæsende med et kup og efterfølgende biljagt i Chicagos gader hvor fire mænd virker til at være sluppet godt afsted med to millioner dollars. Det hele ender dog knap så idyllisk da vi kort efter oplever en kæmpe eksplosion hvor de førnævnte mænd bliver sprunget i luften. Tilbage står de sørgende enker der blev forsøget af deres mænds kriminalitet og som nu står uden et økonomisk levegrundlag. Det er selvfølgelig ærgerligt for disse kvinder, men hvis man er sammen med en kriminel burde man vide at det kan gå galt. Det helt store problem viser sig dog også at mændene valgte at stjæle pengene fra den forkerte, Jamal fortæller kvinderne at de bare har og betale pengene tilbage som gik tabt i branden hvis de ønsker at fortsætte livet i de levendes rige.

Det virker som et håbløst foretagende, men kvindernes fordel er, at ingen regner med, at de har styrken og viljen til at gøre det samme som deres mænd. Og det er præcis hvad kvinderne beslutter sig for at gøre, begå et kup der både kan betale Jamal tilbage, men også give dem et økonomisk skub fremad.
Derfra bygger Widows langsomt op til sit uundvigelige klimaks. Filmen prøver at holde en konstant spændingskurve, men for undertegnet virker det ikke helt. Et af elementerne der til tider kan være bremsende for filmens handling, men som dog også er nødvendig er diverse flashback scener hvor vi skal få et indblik i kvindernes liv mens mændene levede og dermed give os en forståelse for hvorfor de reagerer som de gør. Dette element formåede flere gange at bremse filmens tempo og gjorde at jeg mistede interessen, det var bare endnu en scene der skulle gøre at jeg skulle have medfølelse for kvinden i fokus som ikke altid fortjente min medfølelse.

Hvor seriens hovedpersoner var hvide kvinder er samlingen af kvinder denne gang mere varieret, dog med et flertal af afroamerikanske kvinder og gør, at man kan nikke genkendende til McQueens tidligere skildringer af samfundsmæssige uligheder og uretfærdigheder. Udover køn er korruption, race og klasse også centrale tematikker, når filmen gradvist afslører et net af løgne, som styrer det igangværende politiske situation i filmen.

Filmen ender derfor for mig som tidligere nævnt som en lidt for langtrukken affære der ikke formår at holde min interesse. Der er bestemt gode tendenser i filmen og den spejler sig godt i de amerikanske samfundsdebatter som er i gang, hvilket gør den yderst relevant, men som film ender den for mig med at falde lidt til jorden.
 
Widows UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Filmen bliver leveret i et 2.39:1 2160p/H.265 HEVC transfer med en rigtig god dybde og detaljegrad der igennem hele filmen bliver holdt meget stilren. Detaljegraden i filmen er for det meste utrolig god og der kan både anes uren hud og sår samt skrammer virker troværdige. Billedet er forholdsvist mørkt i store dele af filmen, men detaljerne kan stadig ses og det virker utrolig godt for filmen og bidrager til stemningen at der primært er blevet brugt mørke farver. Når det er sagt er farverne holdt i den naturlige stil og er sjældent fremhævede. Der er kun et enkelt problem med den visuelle side af udgivelsen og det er at der i en enkelt scene optræder skygger, som ikke skal være der, på et ansigt som er i fokus. Denne fejl er også at finde på blu-ray udgivelsen og jeg forstår virkelig ikke hvordan den kan være sluppet igennem kvalitetskontrollen.
 
Widows kommer med et Dolby Atmos lydspor. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint arbejde med lydsiden og endda bedre da den er fejlfri. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op til at passe til de overraskende momenter. Dialogen som er vigtig i en film som denne går rent igennem. Der er enkelte action sekvenser i filmen, de bliver leveret med en fin mængde detaljer så det føles ægte. En rigtig hæderlig lydside hvor alle kanaler på anlægget for lov at lege med uden at blive forvrænget hvis der bliver skruet godt op. Og skrue endelig op for Hans Zimmers soundtrack er som sædvanlig fremragende.
 
 

Tak til FOX Paramount Warner Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet april 2019. 

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser