|  
 Halloween blu-ray ammeldelse
 
 Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
   
  Zone A-B-C = kodefri (Nordisk udgave) Spilletid: 1 time og 46 minutterLyd: DTS:X
 Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, FinskAspect Ration: 2.39:1
 
 Blu-ray udgivelsesdato: 14. marts 2019
 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment Antal disk: 1 Blu-ray.
 Genre: Gys, Thriller, horror
 Biograf premiere: 18. oktober 2018. Instruktør: David Gordon Green
 Manuskript: Jeff Fradley, Danny McBride, David Gordon Green, John Carpenter, Debra Hill Producere: Malek Akkad, Laura Altmann, Bill Block Fotograf: Michael Simmonds Klip: Timothy Alverson Musik: Cody Carpenter, John Carpenter, Daniel A. Davies  Skuespiller: 
 Jamie Lee Curtis som Laurie StrodeJudy Greer som Karen
 Andi Matichak som Allyson
 James Jude Courtney som The Shape
 Nick Castle som The Shape
 Haluk Bilginer som Dr. Sartain
 Will Patton som Officer Hawkins
   Beskrivelse: I Halloween vender Jamie Lee Curtis tilbage som Laurie Strode, der tager det endelige opgør med Michael Myers, den maskerede morder, som hun undslap en Halloween-aften for 40 år siden. Myers, der har været indespærret på en psykiatrisk afdeling for farlige fanger, undslipper under en flytning til et nyt fængsel og går straks i gang med sine nådesløse myrderier. Laurie Strode har siden mordene for 40 år siden levet i en højsikret hytte, isoleret og uden kontakt til sin datter og dennes familie, men da det går op for hende, at Myers er på fri fod på selveste Halloween aften, bliver hun nødt at gå ind i jagten på monstret Myers for at beskytte sin familie.
     Halloween er selvfølgelig en opfølger til John Carpenters klassiker fra 1978, men langt fra den første, for gennem tiderne har der været adskillige officielle og uofficielle opfølgere til den første Halloween, bl.a. H20 som markerede 20 år jubilæet. Denne udgave af Halloween ignorer dog de mellemliggende film og bygger videre på originalen og det har vist sig at være den rette strategi, for her får vi en klassisk og effektiv gyser, der trods en forudsigelig historie, alligevel føles frisk og moderne og formår at holde en høj spændingskurve lige til det sidste. Jamie Lee Curtis gør det fremragende i hovedrollen, som den handlekraftige og paranoide Laurie Strode, men også de øvrige kendte og mindre kendte skuespillere udfylder rollerne overbevisende. Det er afgjort med til at hæve niveauet på denne gyser, i modsætning til gysergenren generelt, som er præget af overspillede og karikerede karakterer. Manuskriptforfatterens usentimentale tilgang til hvem der må lade livet er også befriende og til tider overraskende.     Halloween er filmet digitalt og billedet fremstår i alle scener skarpt og komplekst med tydelige detaljer og teksturer, især i nærbilleder af ansigter. Farveskalaen er behageligt naturlig med ekstra fokus på rødt blod! som filmen har en del af. Størstedelen af filmen foregår, hvor det er mørkt udenfor og her er sortniveauet tæt og dybt og mørket er med til at definere uhyggen i en del scener, uden at det går ud over orienteringen. Også en scene i mørke kombineret med tåge håndteres uden problemer med billedstøj.   Halloween har et glimrende DTS:X soundtrack med god gang i de dybe og de øvrige surroundkanaler, som er kraftigt medvirkende til at man sidder på kanten af stolen især i den dramatiske finale. De mere underspillede lydeffekter undervejs i filmen gengives også med stor klarhed i lyden og er effektivt medvirkende til at øge uhyggen. John Carpenters ikoniske soundtrack giver en god reference til den originale film, men føles måske en anelse outdated med dens 80’er Synth. Dialogen fremstår overalt klart, tydeligt og centreret i lydbilledet.   • Deleted/Extended Scenes (1080p, 12:42 total runtime) • Back in Haddonfield: Making Halloween (1080p, 6:05)
 • The Sound of Fear (1080p, 3:19)
 • Journey of the Mask (1080p, 2:33)
   Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment
 Anmeldelse skrevet marts 2019.
 Tilbage til Blu-ray anmeldelser |