BlacKkKlansman blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Zone: B Nordisk udgave)
Spilletid: 2 timer og 15 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.39:1
Blu-ray udgivelsesdato: 31. januar 2019 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray
Genre: Krimi, Drama
Biograf premiere: 20. september 2018
Instruktør: Spike Lee Manuskript: bl.a. Spike Lee, Kevin Willmott, David Rabinowitz
Producere: bl.a. Jeanette Volturno, Win Rosenfeld, Matthew A. Cherry
Fotograf: Chayse Irvin
Klip: Barry Alexander Brown
Musik: Terence Blanchard
Skuespiller:
John David Washington som Ron Stallworth Adam Driver som Flip Zimmerman Robert John Burke som Chief Bridges Alec Baldwin som Dr. Kennebrew Beauregard Isiah Whitlock Jr. som Mr. Turrentine
Beskrivelse: Fra Spike Lee kommer her en utrolig og virkelig historie. I 1970erne bliver Ron Stallworth (John David Washington) den første afroamerikanske detektiv i Colorado Springs Police Department. Fast besluttet på at gøre en forskel sætter han sig for at infiltrere og afsløre Ku Klux Klan. Han inddrager en erfaren kollega, Flip Zimmerman (Adam Driver), i den hemmelige efterforskning. Sammen forsøger de at knække den ekstreme organisation, der går efter at opnå bred appel. BlacKkKlansman er en rå, autentisk skildring af raceforhold i 1970ernes USA, der ikke er mindre relevant i nutidens urolige verden.
Spike Lee er en særdeles produktiv herre og er især kendt for sin kamp mod racisme og ligestilling mellem sorte og hvide i Amerika. Det kan også ses i hans film hvor især Malcolm X selvfølgelig bære meget præg af denne kamp og også hans nyeste film BlacKkKlansman som denne anmeldelse går på, er stærkt præget af denne kamp og er ligesom Malcolm X en filmatisering af en virkelig begivenhed. Det der dog heldigvis er kendetegnet ved Spike Lees film, er at selv om emnet kan være gravalvorligt er der altid tilsat en vis mængde humor så det ikke bliver alt for tungt at arbejde med.
I begyndelsen af 1970'erne bliver Ron Stallworth ansat som den første sorte officer i Colorado Springs Police Department. Han bliver sat til at arbejde i depotrummet der opbevarer bevismaterialer og bliver dagligt udsat for racistiske jokes og andre nedværdigende tiltag fra hans kolleger. Efter at have anmodet om overførsel til undercover-arbejde får han pga. sin hudfarve til opgave at infiltrere et lokalt rally, hvor den nationale borgerrettighedschef, Kwame Ture, giver en tale.
Fordi hans første opgave som undercover betjent går så godt bliver han hurtigt placeret i efterretningsafdelingen, de daglige racistiske jokes fortsætter dog ufortrødent, men nu kun udført af enkelte individer. Efter at have læst om en lokal opdeling af Ku Klux Klan i avisen, ringer Stallworth til den lokale præsident for Colorado Springs-kapitel. Walter Breachway og poserer som hvid racist og taler yderst markant om sin mening om sorte. Breachway er betaget af hvad han hører og vil gerne mødes, derfor rekrutterer Stallworth sin jødiske kollega, Flip Zimmerman, til at fungere som ham for at møde Klan-medlemmerne.
Herfra tager tingene hurtigt fart og før de får set sig om er Stallworth og Zimmerman en del af inderkredsen i det lokale KKK forsamling. Undercover arbejdet går rigtig godt og stille og roligt få de bygget tillid og bliver indviet i et forestående angreb mod det sorte samfund. Ydermere er Stallworth telefonisk blevet rigtig gode venner med landspræsidenten for KKK som mener han virkelig kan tilføje organisationen ny saft og kraft og er lige det den nye bølge af KKK-folk står og har brug for.
Mere vil jeg ikke afsløre her, men hvis jeg ikke vidste denne historie var sand ville jeg ikke i min vildeste fantasi tro på den. Det er svært at sige om man skal grine eller græde over at dette kan lade sig gøre og selv om nogle vil mene at det bekræfter at KKK-folk bare er en flok dumme bonderøve er der desværre yderst intelligente kræfter bag organisationen. Historien er dog så godt genfortalt filmisk at Spike Lee og holdet bag filmen netop har modtaget en oscar for bedste manuskript baseret på et virkeligt forlag.
Historien er dog også virkelig interessant og medrivende samt ligeledes skuespillet. Alle de medvirkende spiller virkelig godt især Adam Driver (Flip Zimmerman) som de fleste nok mest kender fra hans rolle som Kylo Ren. Han overrasker virkelig og viser et stort talent for skuespillet som jeg til tider mangler i hans Kylo Ren rolle. Den eneste som skuffer mig, er faktisk John David Washington som spiller Ron Stallworth. Det er som om han totalt overspiller rollen og det virker til tider for påtaget, jeg tør ikke sige om den virkelig Stallworth var sådan, men han bliver mere og mere irriterende som filmen skrider frem.
Når alt det er sagt kunne jeg virkelig godt lide filmen. Det er som tidligere nævnt en typisk Spike Lee film med alt hvad det indebærer og så holder er historien bare så vanvittig at man bør se den. Det eneste lille kritikpunkt jeg har er at filmen bliver en anelse lang med 2 timer og 15 minutter. Den går lidt død i visse dele og kunne godt være skåret ned til lige under 2 timer for at have holdt et vist tempo.
Filmen bliver leveret i et 2.39:1 MPEG-4 AVC transfer med en god dybde og detaljegrad der igennem hele filmen bliver holdt meget stilren. Detaljegraden i filmen er for det meste utrolig god og der kan både anes uren hud og sår samt skrammer virker troværdige. Billedet er forholdsvist mørkt i store dele af filmen, men detaljerne kan stadig ses og det virker utrolig godt for filmen og bidrager til stemningen at der primært er blevet brugt mørke farver tilsat gryn så det ser ældre ud. Når det er sagt er farverne holdt i den naturlige stil og er sjældent fremhævede. Kameraet er også holdt i en rolig stil og man slipper i denne film for de meget populære rystende billeder.
BlacKkKlansman kommer med et Dolby Atmos lydspor. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op til at passe til de overraskende momenter. Dialogen som er vigtig i en film som denne går rent igennem. Der er enkelte action sekvenser i filmen, de bliver leveret med en fin mængde detaljer så det føles ægte, her kommer der gang i subwooferen. En rigtig flot lydside hvor alle kanaler på anlægget for lov at lege med uden at blive forvrænget hvis der bliver skruet godt op.
Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.
Anmeldelse skrevet februar 2019.
Tilbage til Blu-ray anmeldelser
|