Love simon UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Love simon UHD 4K blu-ray anmeldelse

Love simon UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
 
Love simon UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 50 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K  - 2.39:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 15. november 2018
Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray

Genre: Komedie, Drama, Romantik
Biograf premiere: 21. juni 2018

Instruktør: Greg Berlanti
Manuskript: Elizabeth Berger og Isaac Aptaker
Producere: bl.a. Timothy M. Bourne, Marty Bowen, Wyck Godfrey
Fotograf: John Guleserian
Klip: Harry Jierjian
Musik: Rob Simonsen
 
Skuespiller:
Nick Robinson som Simon
Katherine Langford som Leah
Alexandra Shipp som Abby
Logan Miller som Martin
Jorge Lendeborg Jr. som Nick

Beskrivelse: 
Alle fortjener en god kærlighedshistorie. Men for Simon er det lidt mere kompliceret. Ingen ved, at han er homoseksuel, og han ved ikke, hvem det er, han er blevet forelsket i på nettet.
 
Love simon UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Forfatter makkerparret Elizabeth Berger og Isaac Aptaker som primært førhen har skrevet tv serier har med Love, Simon kaster sig ud i spillefilm. Genremæssigt er de i velkendt farvand med et komediedrama tilsat et vagt strejf af romance. Scenariet er et lokalsamfund hvor det at være bøsse ikke rigtig har vundet indpas endnu og filmens præmis er fortielsen samt angsten og det der følger med i forhold til at leve et dobbeltlivet som skabshomo. Fokus er primært på de unge, men der gives selvfølgelig også et indblik i hvad de voksne tænker da de unge mennesker vi følger er stærkt på vej ind i de voksnes rækker.

På det lokale Collage er kun en sprunget ud som bøsse, den pompøse Ethan fornemt spillet af Clark Moores. Som skolens eneste åbent homoseksuelle, er han hærdet efter årelange mobberier. Nogle vil nok mene at han prøver at skille sig lidt for meget ud med sin farvestrålende påklædning og lyse stemme nærmest stereotypt bøsset, men som filmen skrider frem og man lærer ham at kende kommer der en forståelse for hans opførsel. Hans væremåde medvirker dog også til at give et ellers kedeligt Collagemiljø et farvestrålende indspark.

Nok om Ethan, for selv om han spiller en stor birolle i filmen, så er det Simon det handler om. Simon går nemlig med en stor hemmelighed som ingen kender, han er bøsse. Da en post en dag dukker op på den lokale web sladderspalte går det op for Simon at han ikke er den eneste med denne hemmelighed. Han begynder at spekulerer over hvorfor han egentlig ikke er sprunget ud og hvem denne mystiske person mon er.

Og her er et af problemerne for mig, at filmen er alt for amerikansk og prøver lidt for meget på at være stereotyp. Et eksempel er Simons forældre hvor faren selvfølgelig var quarterback i sine unge dage og moren så cheerleaderen som han scorede. Simons mangeårige bedste ven er selvfølgelig en pige som er åbenlyst forelsket i ham og sådan er det hele vejen rundt, lidt for amerikansk til min smag.

Når man kommer udover det stereotype i de forskellige personer og kigger nøgtern på historie er den faktisk udmærket fortalt. Det er en historie man har hørt fortalt før blandt folk der springer ud som homoseksuelle og den gør det på en smagfuld måde. Der er intet overraskende i handlingen, den forkerte får selvfølgelig nys om Simons hemmelighed og det skal derfor blive værre for den kære Simon for det til slut kan blive lykkeligt og godt.

Filmen gør faktisk en del ud af at fortælle om det begær Simon føler men viser det aldrig. Kameraet dvæler ikke ved mandlige kroppe, som en homoseksuel teenager i smug forventes at fæstne sit blik ved, pånær lige i starten af filmen. Jeg tilskriver denne mangel på seksuel visning at de ikke er helt så langt i Amerika som herhjemme hvad angår at visualiserer homoseksualitet.

Når alt det er sagt var jeg positivt overrasket over filmen, den blev på ingen måde tør og kedelig. Den fanger helt sikkert det publikum den er henvendt til og er som nævnt en realistisk film, der illustrerer alle de tanker og dilemmaer der kan være ved at være anderledes, for er man egentlig anderledes når man er homoseksuel. Hvorfor er normalen at være heteroseksuel, hvorfor skal de ikke springe ud af skabet? Et spørgsmål som blive beskrevet på humoristisk vis i filmen. Mængden af humor og drama i filmen virker godt afbalanceret, men jeg kan ikke undgå at tænke på om filmen ikke ville have været en anelse mere kraftfuld hvis den havde en overvægt af drama.
 
Love simon UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
 
Filmen bliver leveret i et 2.39:1 HEVC / H.265 transfer, som er fint behandlet på denne UHD udgivelse. Der er ikke de store fingre at sætte på den visuelle del. Farverne er dejlig varme og bløde som der forventes i denne slags film og den står fint på skærmen. Farverne er meget klare og tydelige, hvor også den sorte også får lov til at have en god dybde og kraft i aftenscenerne. Detaljegraden er også god hvor f.eks. hud, hår og sår fremstår klart og tydeligt, og hvor billedet generelt er præsenteret med en rigtig fin detaljemængde. I det hele taget en billedside som er meget venlig for øjet og som afspejler denne romantiske komedie på fornuftig vis.
 
Filmen kommer med et DTS-HD Master 5.1 lydspor. Taget billedsiden i betragtning så er der blevet gjort ét lige så fint arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde, som selvfølgelig bliver skruet op og ned så det passer til stemningen der folder sig ud på skærmen. Dialogen som er det vigtigste element i filmen går rent igennem. En rigtig flot lydside hvor alle kanaler på anlægget for lov at lege, men da filmens primære lyd består af tale er det en meget underlæggende lydside som giver plads til talen.
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet december 2018. 

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser