Breaking In blu-ray anmeldelse

 
Breaking In blu-ray anmeldelse
 
Breaking In blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

Breaking In blu-ray anmeldelse
 
Zone: A-B-C kodefri
Spilletid: 1 time og 28 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1 
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2:35:1

Blu-ray udgivelsesdato: 4.oktober 2018
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray

Genre: Thriller
Biograf premiere: Er ikke blevet vist i biografen
 
Instruktør: James Mcteigue
Manuskript: Ryan Engle
Producere: Bl.a Valerie Bleth Sharp,Shayla Cowan,Sheila Hanahan
Fotograf: Toby Oliver
Klip: Josepth Jett Sally
Musik: Johnny Klimek

Skuespiller:
Gabrielle Union som Shaun Russell
Billy Burke som Eddie
Richard Cabral som Duncan
Ajiona Alexus som Jasmine Russell
 
Beskrivelse: 
Gabrielle Union spiller Shaun Russel, der er en mor, som er stålsat på at rede hendes to børn, der bliver holdt fangede i et hus, som er designet til at være sikkert imod indbrud. Ingen fælder, ingen tricks og ingen mænd kan stoppe en mor med en mission, som hun er 100% forberedt på at klare. Nemlig at bryde ind.
 
Breaking In blu-ray anmeldelse
 
Hvad får man, hvis man parrer Taken med Panic Room? Det spørgsmål kan man passende stille, før man sætter sig til at se Breaking In, for lad os nu være helt ærlige. home invasion film er efterhånden en type film, der fuldkommen er blottet for originale idéer. Det var derfor et meget lavt forventningsniveau, at anmelderen satte sig i sofaen med.

Jeg har, som udgangspunkt, intet imod, at man koger suppe på ben, der har været velsmagende og interessante, men når suppen bliver tyndere end vand på baggrund af en i forvejen dårlig menu, så bliver jeg træt. Rigtig træt endda. Det er nemlig allerede hvad det hele smager af fra filmens åbningsscene, hvor præmissen for Breaking In hurtigt bliver sat.

Vil man skabe en thriller, der kan få folk ud på kanten af sædet, kræver det spændende scener, der er skruet godt sammen. Her har Breaking In et kæmpe problem, da filmen ind imellem tager sig selv lidt for højtideligt – og ikke ligefrem overdænger sit publikum med spændende scener. Det er lidt ærgerligt, for hvis man vil skabe en skør film med et skørt plot, så kræver det som minimum at man er villig til at lave tilpas mange skøre scener, der bakker ens idé op. Her sætter instruktør James McTeigue sig mellem to sæder, for her bliver spænding for ofte vekslet til dramatiske scener helt blottet for andet end dramaet, der ender med at være dumt og ødelæggende for filmen.

Der er dog en del gode ting ved Breaking In. Gabrielle Union spiller blændende og man bør ikke have svært ved at fatte sympati for hende i rollen, som moderen, der har fået kidnappet sine børn. Man kan også sagtens leve med, at der går rent action woman i tingene, som man oftest ser i denne type film, hvor normale mennesker pludselig bliver til usårlige superhelte. Samtidig er de alt for få spændende scener i Breaking In rent faktisk spændende, selv om man ikke må tænke for længe over noget af det.

Det virker også som om, at man har haft for travlt med at lave en film med en skurk, der både er ondskabsfuld, ustabil og morderisk – men som i kampens hede helt glemmer, at han rent faktisk er kidnapper og derfor bør have de bedste kort på hånden i kampen mod den desperate mor, der prøver at få sine børn retur. Det virker ærlig talt dumt, at man ikke bruger børnene som pression mere, men måske vi igen er tilbage til at denne type film til laveste fællesnævner helst ikke må fornærme, chokere og gøre folk utrygge, hvilket ellers burde være formularen for en god thriller.

Breaking In er endnu en film i en uendelig lang række af home invasion thrillers, som hverken kan, tør eller vil være anderledes. Mangler man en film til en søndag eftermiddag, er filmen, historien eller plottet nok til at ødelægge resten af søndagen, men skal man se en thriller, bør der være bedre og mere originale alternativer.
 
Breaking In blu-ray anmeldelse
 
Breaking In er en rigtig fin bluray rent visuelt. De mange mørke scener er tydelige og der er god dybde, klarhed og naturlige farver i de få oplyste scener. Sortniveauet er alfa-omega for denne type film – og her er heller ikke noget at klage over. En generelt ret flot bluray, som er langt over standard for denne type film ellers.
 
Lyden på Breaking In er serveret i et fint lossless 5.1 DTS-HD MA lydspor, der hverken imponerer eller skuffer. Her er et klinisk lydbillede uden særlig mange effekter, der leverer præcis hvad der foregår i filmen uden nogen overraskelser. Dialogen er klar og tydelig og dybden på filmens få actionscener fejler bestemt ikke noget.
 
Alternative Opening
One Bad Mother
A Filmmakers Eye
A Lesson In Kicking Ass
A Hero Evolved
Deleted/Extended Scenes
 

Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.

Anmeldelse skrevet november 2018.

Tilbage til Blu-ray anmeldelser