|  
 Ocean's 8 blu-ray anmeldelse
 
 Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
   
  Zone B Spilletid: 1 time og 50 minutterLyd: Dolby Atmos
 Undertekster: Dansk, Finsk, Norsk, SvenskAspect Ration: 2:39:1
 
 Blu-ray udgivelsesdato: 8. november 2018
 Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment / Warner Antal disk: 1 Blu-ray.
 Genre: Drama, komedie
 Biograf premiere: 21. juni 2018 Instruktør: Gary Ross
 Manuskript: Gary Ross, Olivia Milch Producere: Bl.a. Diana Alvarez, Bruce Berman, Jesse Ehrman Fotograf: Eigil Bryld Klip: Juliette Welfling Musik: Daniel Pemberton  Skuespiller: 
 Sandra Bullock som Debbie OceanCate Blanchett som Lou
 Anne Hathaway som Daphne Kluger
 Helena Bonham Carter som Rose Weil
 Richard Armitage som Claude Becker
 Charlotte Kirk som CaraMidori Francis som April
 Elliott Gould som Reuben
 Mindy Kaling som Amita
 Brian J. Carter som Mr.RandallGemma Forbes som Mrs Randall
   Beskrivelse: Debbie Ocean (Sandra Bullock), søster til den afdøde Danny Ocean prøveløslades fra fængslet og det varer ikke mange sekunder før hun er i gang med at samle et hold af dygtige forbrydere og andre folk med de rigtige forbindelser, til at gennemføre et stort kup, som hun har planlagt ned til mindste detalje, mens hun sad i fængsel. Det vil blive det største juvelkup i nyere tid, for ved den årlige Met-galla, som er en prestigefuld gallafest for Hollywoods største stjerner, har Debbie Ocean nemlig planlagt at stjæle en Cartier diamanthalskæde til 150 millioner dollars. Dette er naturligt nok ikke nogen let opgave når halskæden bæres af festens midtpunkt, Daphne Kluger (Anne Hathaway), som samtidigt er nøje overvåget af Cartiers special vagter, som nidkært vogter de udlånte juveler.
     Jeg må indrømme at jeg aldrig har været den store fan af Ocean’s filmene og det er ikke noget Ocean’s 8 ændrer på. Som altid i Ocean’s serien er filmen flot og elegant på overfladen, med et væld af gode skuespillere og andre kendisser, som her James Corden og Rihanna, i næsten alle roller, men samtidigt er plottet uopfindsomt, handlingen kedelig og ikke særlig sjov. Der bruges al for lang tid på at få introduceret holdet, før handlingen når frem til selve kuppet, og derefter nærmest lige så lang tid på efterfølgende at gennemgå detaljerne i kuppet. For som altid er kuppet udført så overkompliceret, at man som almindelig seer først der fatter, hvad der reelt er foregået og hvorfor. At man denne gang har skiftet teamet ud med hold af kvinder gør heller ikke noget godt for mig. For selvom Sandra Bullock, Cate Blanchett , Anne Hathaway og de andre kvinder alle leverer solide præstationer, så savner jeg charmen fra George Clooney, Brad Pitt, Andy Garcia og de andre kvindebedårere fra de tidligere film. Hvis man er til glamour, galla kjoler og dyrt designertøj, så er der til gengæld fuld valuta for pengene, for ved den store Met-galla er der ikke sparet på noget i forhold til store rober eller flotte lokaliteter.
 Samlet set Ocean’s 8 er en overdådig flot, men letbenet og overfladisk omgang kup film, som nok er glemt lige så hurtigt, som man får lagt filmen i coveret igen, for manuskriptet indeholder hverken humor eller spænding nok til at bære de knap 2 timer filmen varer.
    Ocean’s 8 indeholder forrygende flotte og farvemættede billeder fra det eksklusive galla, men selv de mindre glamourøse lokationer ser faktisk også godt ud på denne udgivelse. Generelt er billedet skarpt med et højt detaljeringsniveau og sortniveauet giver en god dybde i de mørkere scener. Ligesom omgivelserne stråler filmens skuespillerinder om kap i deres lækre designer outfits og er som taget ud af et photoshoppet modeblad. På billedsiden er denne blu-ray udgivelse absolut godkendt.  Ocean’s 8 er leveres med et Dolby Atmos soundtrack, som gør hvad det skal uden at imponere. For da filmen ikke indeholder nogen synderligt dramatiske actionsekvenser, er det småt med lydeffekter, der udnytter formatet til fulde. Hvad lydsporet til gengæld gør godt, er at formidle det glimrende musik lydspor, som er med til at underbygge filmens handling og bygge op til filmens klimaks. Dialogen, som er det bærende element i filmen, fremstår klart alle steder perfekt integreret, højtopløst og centreret i lydbilledet.     • Ocean's 8 Blu-ray, Special Features and Extras 3.0 of 5• Deleted Scenes (1080p; 2.40:1; 1:53)
 • Reimagining the Met Gala (1080p; 2.40:1; 12:47)
 • A Heist in Heels (1080p; 2.40:1; 11:35)
 • Ocean's Team 3.0 (1080p; 2.40:1; 13:20)
 • Introductory Trailers
   Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic 
 Anmeldelse skrevet November 2018.
 Tilbage til Blu-ray anmeldelser |