Isle of Dogs blu-ray anmeldelse

Isle of Dogs blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen

 

Antal disk: 1 Blu-ray.

Genre: Animation, Komedie

Biograf premiere: 31. maj 2018.

Instruktør: Wes Anderson

Manuskript: Wes Anderson, Roman Coppola

Producere: B.la. Ben Adler,Wes Anderson,Eli Bush,Molly Cooper

Fotograf: Tristan Oliver

Klip: Ralph Foster

Musik: Alexandre Desplat

 

Bryan Cranston som Chief
Koyu Rankin som Atari
Edward Norton som Rex
Bob Balaban som King
Jeff Goldblum som Duke
Bill Murray som Boss

 

Beskrivelse: 
Et udbrud af hundeinfluenza har spredt sig gennem buen Megasaki i Japan og borgmesteren Kobayashi har krævet at alle hundene skal sendes til Trash Island.

På øen er der en ung dreng ved navn Atari, der har bestemt sig for at finde hans hund Spots, og får her hjælp fra fem andre hunde. Rejsen bliver dog ikke lige så nem, som de havde regnet med...

 

 

Jeg er helt vild med Wes Andersons film. I min optik er han den eneste moderne instruktør, der forstår at være nyskabende og nytænkende i stort set alt hvad han har instrueret. Jeg havde det dog en smule svært med den animerede Fantastic Mr. Fox, så det var med en ængstelig mine, at jeg satte mig ned med Isle of Dogs.

Isle of Dogs, er ligesom Mr Fox en dukkeanimation, der fungerer efter stop-motion princippet. Det er et meget begrænsende animationsprincip, der kræver en ufattelig god historie for at fungere optimalt. Heldigvis er Wes Anderson mester i gode historier, men allerede fra filmens første scene er der problemer med fortællingen. Hvis man skal fange sit publikum, må man som udgangspunkt være sprogligt på linje – og her skaber det stilistiske valg med, at alle personer taler med egen sprog (uden egentlig oversættelse) et problem. De første scener med japanere er kun sporadisk oversat, hvilket irriterer mere end det bidrager. Senere i filmen giver det mere mening, men hvis man skal over isen med et sådan projekt, kræver det at isen kan bære – og her er Wes Anderson simpelthen for på tynd is.

Historien i Isle of Dogs er overraskende simpel og selv om man, ligesom i alle andre Wes Anderson film, sagtens kan fortolke sig halvt ihjel, mangler historien et par lag for at rigtig fungere. Hundene i filmen er alle morsomme på hver deres måde, men er samtidig også voldsom overkarikerede, hvilket bliver så meget mere tydeligt, når historien ikke helt hænger sammen.

Filmen tager udgangspunkt i Japan og selv stop-motion teknikken er også et tip med hatten til den type film, som japanerne har en lang historie for at lave. Desværre medfører det også, at alle mennesker i filmen er voldsomt opskruet i stemmerne, som hurtigt kan være irriterende.

Når vi er ved stemmerne, er det jo ikke en rigtig Wes Anderson film uden en million kendte skuespillere. Denne film er ingen undtagelse, og især hundene er enormt veltilpasset til deres stemmer. Det er både morsomt og interessant og fungerer rigtig godt gennem hele filmen.

Isle of Dogs var for mig en kæmpe skuffelse. Udover at filmen ikke rigtig fungerede for mig som fortælling, føltes den også tyve minutter for lang. Det betød mange gentagelser af vittigheder og scener, som man sagtens kunne have skåret fra og undværet. Samtidig manglede filmen en hel del filmmagi, som man ellers kan forvente af en animeret film.

Jeg kan sagtens forestille mig, at en animationsfilm for voksne må dele vandene en hel del. Elskede man Fantastic Mr Fox vil man højst sandsynligt nyde Isle of Dogs betydeligt mere end jeg gjorde. Er man derimod ikke til denne type film tvivler jeg på, at det er Isle of Dogs, der kan vende ens forestillinger om animationsfilm til voksne. Jeg ender med at lade humoren og stemmerne trække karakteren, men sidder skuffet tilbage og historien og endnu et spildt Wes Anderson projekt..

 

Den visuelle stil med stop-motion og de hundredvis af dukker og modeller er smukt filmet, selv om man naturligvis skal huske på, at det er millioner af enkelte fotografier, der udgør de knap hundrede minutters film. Efterbehandlingen af billederne er et interessant valg af brune og grå toner, der giver filmen den helt rigtige tone, som filmens historie er bygget på. Billedet er skarpt og her er ingen problemer overhovedet.

Wes Andersons film er fuld af små spøjse detaljer, der oftest indgår i lydbilledet. Selv om det hele foregår i det små, får man maksimalt udnytte af DTS HD MA 5.1 lydsporet, hvor finurlige lyde komplimentere billedsiden. Dialogen er tydelig om end skinger, men igen er det desværre et bevidst valg, der ender som en smagssag mere end noget andet. De små stykker musik i filmen er smukt mikset og fungerer rigtig godt i transportscener i filmen.