Deadpool 2 UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Deadpool 2 UHD 4K blu-ray anmeldelse

Deadpool 2 UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen
 
Deadpool 2 UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: orginal udgave:1 time og 59 minutter
Super Duper CUT 2 timer 14 minutter
Lyd: DTolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K  - 2.39:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 1. oktober 2018
Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment / Warner
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray

Genre: Komedie, Action
Biograf premiere: 16.maj 2018

Instruktør: David Leitch
Manuskript: Rhett Reese, Paul Wernick, Ryan Reynolds
Producere: bl.a.Simon Kinberg,Stan Lee,Jonathon Komack Martin
Fotograf: Jonathan Sela
Klip: Craig Alpert
Musik: Tyler Bates
 
Skuespiller:
Ryan Reynolds som Wade Wilson / Deadpool / Stemme til Juggernaut
Josh Brolin som Cable
Morena Baccarin som Vanessa
Julian Dennison som Firefist
Zazie Beetz som Domino
T.J. Miller som Weasel
Leslie Uggams som Blind Al
Karan Soni som Dopinder

Beskrivelse: 
Efter at have overlevet et næsten fatalt bøffel-angreb, kæmper en vansiret kantinekok (Wade Wilson) for at blive byens hotteste bartender, mens han skal lære at leve med sin manglende smagssans.

I sin søgen efter at genfinde livslysten og en flux capacitor, må Wade kæmpe mod ninjaer, Yakuza-mafiaen og en flok seksuelt aggressive køtere, mens han rejser verden rundt for at opdage vigtigheden af familie, venskab og smag. Han finder sin eventyrlyst, samtidigt med at han gør sig fortjent til det eftertragtede kaffekrus med skriften ”Verdens bedste elsker”
 
Deadpool 2 UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Jeg er træt af Marvels univers. Rigtig træt endda. Historierne er for banale, for gennemskuelige og frygtelig kedelige. De mangler originalitet, er for glade og farverige og har absolut ingen kvalitet i forhold til de originale forlæg. Derfor var jeg så ufattelig glad, da den første Deadpool film blev en realitet. Jeg grinede, græd og grinede igen, så den nye opfølger har været meget ventet på den sure anmelders matrikel.

Større, bedre, hurtigere og stærkere. Sådan kan den anden film i serien om den dødsdømte Deadpool, der bare ikke vil dø beskrives med ganske få ord. Det er nemlig præcis hvad man får fra den første scene, der hurtigt indikerer at franchisen er røget på steroider – og nu kun er endnu mere sjov, skør og komplet vanvittig.

Der falder vittigheder, hurtige puns og sindssygt sjove referencer i en lind strøm – og man skal være hurtig på opfattelsen, hvis man ikke skal gå glip af noget. Især tilføjelsen af Cable, der er en enorm stor del af Deadpools tegneserieunivers er helt genial. Den tørre, hårde og alt for rå muskelmand er en perfekt modsætning til den noget mere løse protagonist, der ikke tager meget i livet særlig alvorligt.

Der er også tid til alvor i Deadpool 2, men det er gudskelov spredt i ganske begrænsede mængder over de lidt lange to timer, som er et kvarter længere end denne type komedie kan bære. Skuespillet er et langt stykke hen ad vejen båret af en enorm god kemi mellem de forskellige skuespillere. Man er på intet tidspunkt i tvivl om, at det har været lige så sjovt at indspille Deadpool 2, som det er at være publikum til forestillingen.

Jeg skal ikke kunne sige om Deadpool universet nogensinde vil komme tæt på tegneserierne, for der er meget langt igen – og for en sjælden gangs skyld er det en god ting. Det er nemlig befriende useriøst, når filmudgaven af Deadpool samler sit hold af superhelte, der ret beset hverken er super eller helte. Det er også dejligt, at filmen i sig selv heller ikke tager sit eget ophav alvorligt. Der bliver joket og gjort grin med alting, hvilket er så atypisk for Marvel universet, at man næsten ikke kan tro det.

Elskede man den første Deadpool film er der ingen grund til at undgå opfølgeren, for den er vitterligt bedre end sin forgænger. Der er en bedre historie, bedre fjender og et langt sjovere plot. Om noget af det skal tages særlig seriøst, tvivler jeg ærligt på, men det gør ingenting, for hovedparten af scenerne har virkelig komisk kvalitet.

Jeg morede mig i hvert fald kosteligt gennem det meste af filmen og det gør Deadpool 2 til den bedste komedie, som jeg har set meget længe. Så er man træt af Marvels univers, kan jeg kun anbefale et skud Deadpool 2. Det er bare så meget bedre….og sjovere!
 
Deadpool 2 UHD 4K blu-ray anmeldelse

Er super lækkert billede akkompagnerer dette lille komiske mesterværk. Alting er blødt og lækkert i farverne med skarpe kontraster, der giver et flot dynamisk billede. Detaljegraden imponerer i enkelte scener, der sagtens kunne være reference for 4K HDR. Sortniveauet er også fremragende på en film, hvor man heller intet kan udsætte på et smukt billede.
 
For at give banko på fuld plade, mangler jeg kun at rose Deadpool 2’s lydspor. Det er imidlertid en let sag, for Dolby Atmos lyden på denne 4K UHD er intet mindre end fremragende. Der er ufattelig mange fine detaljer, som mange nok vil gå glip af første gang, så derfor bør man se filmen endnu engang for lyden alene. Effekterne er allestedsnærværende og i de mest dynamiske scener er man omringet af en bisværm af lyd, der er helt utrolig detaljerigt. Dialogen er samtidig skarp, tydelig og kan sagtens bære en overordentlig kraftig volumen uden at blive skinger.
 
  • Gag Reel
  • Alternative Takes
  • Deleted Scenes
  • The Most Important X-Force Member
  • Directing Deadpool 2
  • Audio Commentary
  • Deadpools Fun Sack
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic

Anmeldelse skrevet oktober 2018. 

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser