The Endless Blu-ray anmeldelse
Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen
Zone: B Nordisk udgave)
Spilletid: 1 time og 47 minutter
Lyd: DTS HD Master Audio 5.1
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk Aspect Ration: MPEG-4 AVC 2.35:1 High Definition 1080/24p
Blu-ray udgivelsesdato: 28. juni 2018 Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disc: 1 = blu-ray
Genre: Gyser, Science-Fiction
Biograf premiere: Kun vist på CPH:PIX 29. september 2017
Instruktør: Justin Benson, Aaron Moorhead Manuskript: Justin Benson
Producere: bl.a. Justin Benson, Aaron Moorhead, David Lawson Jr.
Fotograf: Aaron Moorhead
Klip: Justin Benson, Aaron Moorhead, Michael Felker
Musik: Jimmy Lavalle
Skuespiller:
Justin Benson som Justin Smith Aaron Moorhead som Aaron Smith Callie Hernandez som Anna Tate Ellington som Hal Lew Temple som Tim
Beskrivelse: Efter ti år i den almindelige verden, vælger brødrene Justin og Aaron at rejse tilbage til den dommedagssekt, de voksede op i. Da de kommer tilbage til Arcadia, viser det sig, at den sekt, de engang flygtede fra, måske alligevel ikke var så langt ude i forhold til deres forudsigelser.
Navnene Justin Benson og Aaron Moorhead siger nok ikke de fleste det helt store. De to venner har dog sig dog stille og roligt ind på filmscenen med deres niche film, hvor det ikke er millionerne der skaber filmen men derimod manuskriptet. De både skriver manuskriptet, instruerer og medvirker selv i filmene hvilket selvfølgelig har sine fordele og ulemper. Deres nyeste film The Endless bevæger sig igen ud i det okkulte og overnaturlige, et område de har beskæftiget sig med før, og de formåede at skabe nogle fantastiske special effekts med meget få penge.
Brødrene Justin og Aaron (ja, filmskabere bruger deres rigtige navne) lever i fattigdom og tjener til dagen og vejen ved at lave småjobs her og der. Der er gået 10 år siden de forlod en tilsyneladende dødskult, men desværre har deres liv siden, ikke været en dans på roser. En dag dukker et mystisk videobånd op med en besked fra Anna, en kvinde fra kulten. Mindet om de følelser af sikkerhed de følte i lejren, de venskaber de gjorde, og især den gode mad gør at Aaron foreslår, at de besøger kulten så de kan få afsluttet det kapitel af deres liv og så Aaron, som kun har positive minder om stedet, kan opleve den mystisk, som hans mere skeptiske storebror Justin oplevede og gjorde at de tog flugten til at begynde med.
Rejsen tilbage til lejren puster nyt liv I den ulmende konflikt mellem brødrene og da de ankommer til kultens lejr synes meget lidt at have ændret sig, og ingen synes at været blevet ældre selv om der er gået 10 år. De bliver budt velkommen som en savnet familie og få lov til at blive så længe de har lyst til. Det virker alt sammen hyggeligt og tilforladeligt, men som Justin og Aaron begynder at deltage i flere og flere af kultens aktiviteter bliver det tydeligt at der er mere til kulten en bare en uskyldig hippieagtig tilgang til livet.
Åbningssekvensen indledes dog også med et citat fra legendariske fantasy/horror forfatter H.P. Lovecraft, "Den ældste og stærkeste form for frygt, er frygten for det ukendte" hvilket giver mening som filmen skrider frem. Filmen foregår nemlig i det Lovecraft skabte Cthulhu univers hvor menneskeheden er komplet irrelevante set i lyset af de kosmiske rædsler, der tilsyneladende eksisterer i universet. Lovecraft henviser hyppigt til "The Great Old Ones", gamle kraftfulde guder fra rummet, der engang regerede Jorden, men sidenhen er faldet i dødlignende søvn. De befinder sig i havets dyb og deres tilberede arbejder på at vække dem så de igen kan regere.
The Endless er en film om tid, liv og konsekvenser, kombineret med religiøse samt overnaturlige temaer og elementer. Filmen er ikke den typiske i-dit-ansigt gyser film, hvor blodet sprøjter lystigt, men kører derimod på de psykologiske elementer, hvor figurerne er mennesker, du kan genkende fra dit eget liv. Justin og Aaron har ikke med The Endless bevæget sig væk fra nichegenren, men det behøver de nu heller ikke for filmen virker på dens egne præmisser og der skal nok være masse af fans til film som denne derude.
Folk der finder The Endless interessant, bør kigge på makkerparrets tidligere film Resolution som foregår i sammen univers, da man møder nogle af de samme personer som i The Endless. Jeg vil ikke kalde Resolution en egentlig prequal, men den er bestemt interessant og det skulle ikke undre mig hvis de to laver endnu en film i dette univers. The Endless er bestemt ikke for alle, men er man til de lidt mere skæve psykologiske film hvor man gerne må sidde tilbage med nogle spørgsmål når rulleteksterne begynder at rulle over skærmen bør man bestemt give filmen en chance.
Filmen bliver leveret i et 2.35:1 MPEG-4 AVC transfer med en god dybde og detaljegrad der igennem hele filmen bliver holdt meget stilren og autentisk. Detaljegraden i filmen er for det meste god og der kan både anes uren hud, forandrende skægvækst samt en masse detaljer i tøjet. I det hele taget en billedside som er meget venlig for øjet hvor farvepaletten er holdt med en overdimensionering som er med til at give filmen den rette stemning. Filmen er utrolig mørk da mange scener foregår om aftenen eller områder der er svagt belyst men alligevel får man som tidligere nævnt de fleste detaljer med. Jeg er egentlig imponeret over hvor godt filmen ser ud taget det lave budget i betragtning.
The Endless kommer med et DTS-HD Master 5.1 lydspor. På denne udgivelse bliver der gjort brug af alle de højttalere som skulle være sat til ens system, også uden at det kommer til at fremstå ensformigt som det ellers kan forekomme i film hvor lyden skal påvirke stemningen, som er tilfældet i genrefilm som denne. Alle kanalerne bliver brugt både for og bag og subwooferen brummer fra sit skjul. Der er selvsagt en del gyser elementer i denne film, men alligevel formår udgivelsen at gøre plads til både tale og baggrundsmusik også uden den ene går ud over den anden. Jeg hørte ikke nogen forvrængninger eller overstyringer af lyden selv ved en høj lydstyrke som gyserfilm jo skal høres på. Det er en udmærket lydside som fint supplerer billedet.
Tak til Universal Sony Pictures Home Entertainment.
Anmeldelse skrevet juli 2018.
Tilbage til Blu-ray anmeldelser
|