Tremors A Cold Day in Hell blu-ray anmeldelse

 

Tremors A Cold Day in Hell blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen

Genre: Gyser, komedie

Biograf premiere: Ikke vist i de Danske biografer

 

Instruktør: Don Michael Paul
Manuskript: John Whelpley

Producere: bl.a. Mike Elliott, Greg Holstein, Donovan Roberts-Baxter

Fotograf: Hein de Vos

Klip: Cameron Hallenbeck

Musik: Brain Mantia, Frederik Wiedmann

Michael Gross som Burt Gummer
Jamie Kennedy som Travis B. Welker
Tanya van Graan som Dr. Rita Sims
Jamie-Lee Money som Valerie McKee
Kiroshan Naidoo som Hart Hansen

Beskrivelse: 
Burt Gummer og hans søn Travis Welker får nok at gøre med at bekæmpe Graboids og Ass-Blasters, da de tager til Canada for at efterforske kæmpe ormeangreb. Da de ankommer til et forskningscenter i den arktiske tundra, får Burt mistanke om, at Graboids er ved at blive hemmeligt bevæbnet. Inden han når at bevise sin teori, bliver han angrebet og bidt. Han har nu kun 48 timer til at lave en modgift ud af giften, men det kræver, at nogen finder ud af, hvordan man malker en Graboid!

 

 

Tilbage i den varme sommer 1990 så gyserkomedien Ormen (Tremors) dagens lys. På overfladen ikke en film med det mest intelligente og nervepirrende plot, men filmen havde noget helt andet nemlig sjæl. Kombineret med et glimrende cast formåede Ormen at levere glimrende underholdning og er med tiden blevet lidt af en kult klassiker. Og vi kender jo alle Hollywood, hvor der er potentiale for at skabes penge skal koen malkes, hvilket har resulteret i intet mindre end fire efterfølgere og nu den femte som jeg skal til at anmelde. Problemet for efterfølgerne har dog været at de intet af originales sjæl og glimt i øjet har haft, hvilket har resulteret i nogle virkelig elendige film.

Burt Gummer befinder sig endnu engang i den ellers så fredelige by Perfection, da han bliver kontaktet af et forskerhold tæt på Nordpolen som er i vanskeligheder pga. Graboids angreb. Graboids er det videnskabelige navn for ormen og lidt modvilligt påtager Burt sig endnu engang opgaven at tage kampen op, denne gang sammen med sin søn Travis.

Da de to ankommer til forskningsstationen kan de hurtigt bekræfte at det er Graboids og kampen tages nu op. Det hele mystificeres dog af endnu et forskningshold som befinder sig i området og er fra DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency). Et agentur Burt ikke har megen tiltro til og han mener de er i gang med at undersøge hvordan Graboids potentielt kunne bruges som våben. Så mens Burt kommer op og køre over en masse konspirationsteorier, gør han alt for at beskytte forskningsholdet og nedkæmpe den umiddelbare trussel.

Det som har bundet filmene i serien sammen udover selvfølgelig selve ormen er Burt Gummer, spillet trofast af Michael Gross. Hvorfor Michael Gross har indvilget i at gentage rollen så mange gange og været med til at skabe så elendige film skal jeg ikke kunne sige, men et kvalificeret gæt ville nok være penge. Denne sjette film som har fået titlen Tremors: A Cold Day in Hell laver ikke om på denne teori og filmen er virkelig dårlig. Den er desværre ikke så dårlig at den er god, hvilket man engang imellem ser, nej den er bare så dårlig at den rent faktisk er elendig. Jeg kan på ingen måder anbefale denne film, charmen og sjælen er væk, og det er kun hardcore Tremors folk der har siddet igennem de fem forrige, og nydt dem, som jeg tror vil være bare lidt underholdt af denne sjette film.

 

 

Filmen bliver leveret i et 1.78:1 MPEG-4 AVC transfer, som er fornuftigt behandlet på denne blu-ray udgivelse. Farverne er dejlig varme og nærmest forstærket i flere scener især når der skal afrives lemmer. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dybde. Detajlegraden er også god hvor der tydelig ses både skægstubbe og ar, og mange af de gamles ar og bylder på folk fremstår utrolig godt.

 

Denne udgivelse kommer med et DTS-HD Master 5.1 lydspor. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op til skræk og actionmomenterne. En hæderlig lydside hvor alle kanaler på anlægget for lov at lege med uden det dog på nogen måde bliver imponerende.