Justice League UHD 4K blu-ray anmeldelse

 
Justice League UHD 4K blu-ray anmeldelse

Justice League UHD 4K blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Michael Sørensen
 
Justice League UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
(DK udgave)
Spilletid: 1 time og 59 minutter
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 4K  - 1.85:1

UHD Blu-ray udgivelsesdato: 22. marts 2018
Distributør: Universal Sony Pictures Home Entertainment
Antal disk: 2  = UHD 4K blu-ray +  Blu-ray

Genre: Action, Adventure, Fantasy
Biograf premiere: 16. november 2017

Instruktør: Zack Snyder
Manuskript: Bob Kane, Don Cameron & Josh Whedon
Producere: bl.a. Ben Affleck, Madison Ainley, Jon Berg
Fotograf: Fabian Wagner
Klip: David Brenner, Richard Pearson & Martin Walsh
Musik: Danny Elfman
 
Skuespiller:
Ben Affleck som Batman / Bruce Wayne
Henry Cavill som Superman / Clark Kent
Amy Adams som Lois Lane
Gal Gadot som Wonder Woman / Diana Prince
Ezra Miller som The Flash / Barry Allen
Jason Momoa som Aquaman / Arthur Curry
Ray Fisher som Cyborg / Victor Stone
Jeremy Irons som Alfred

Beskrivelse: 
I den nye superheltefilm Justice League får Batman hjælp fra sin nyfundne ven Diana Prince, bedre kendt som Wonder Woman, for at bekæmpe en ny fjende der truer verden. Sammen opbygger de et team af superhelte - et superhelte team man ikke har set mage til før. På trods af dette unikke hold af helte med Batman, Wonder Woman, Aquaman, Cyborg og The Flash, kan det allerede være for sent at redde planeten fra et stort angreb...
 
Justice League UHD 4K blu-ray anmeldelse
 
Superhelte har længe været det nye sort. Marvel har efterhånden sat sig på tronen, tæskede sig igennem deres største helte og er efterhånden også tæt på, at have sat selv de mindste af deres ikoner ind i det efterhånden omfattende univers. Med DC Comics forholder det sig helt anderledes. Vi har fået en stak Batman film af svingende kvalitet, der alle har været en forskellige dele af flagermusens tegneserieunivers. Siden halvfjerdserne har Superman også fået en stak film, men ligesom med Batman har intet rigtigt bundet tingene sammen – med undtagelse af de sidste par film. Så havde vi en rodet, dårligt instrueret og umulig introduktion af Green Lantern, der helst skal gå i glemmebogen hurtigst muligt.

DC Comics lancerede i 2016 Superman vs Batman, der virkelig delte vandede blandt fans, som enten elskede den (herunder undertegnet) eller hadede den (hovedparten af alle jeg har snakket med). Den blev fulgt op af den underholdende Wonder Woman, der bestemt var underholdende, om end rodet og dårligt fortalt. Med disse sporadiske forsøg på en introduktion af et univers, lancerer DC Comics så Justice League, der i realiteten skulle være en pendant til det umådelige populære Avengers univers. Lad mig sige med det samme, at uanset hvad man ellers måtte mene om Avengers filmene, så er de med distance mere sammensatte, velbalancerede og underholdende.

Justice League er en rodebunke af et manus, der tydeligvis har været redigeret en hel del gange uden at man har taget to skridt tilbage og kigget på helheden. Det virker som om, at man i sidste øjeblik har implementeret lidt humor, som DCs univers i den grad mangler, men det bærer tydeligt præg af at være forceret. Kemien mellem de forskellige helte er tåkrummende dårlig og der mangler et tydeligt plot gennem historien, der binder heltene sammen, således at vi lærer dem bedre at kende, forstår deres indbyrdes ageren og vigtigst af alt – at man gider bruge tid på dem.

Hvis man synes at Superman vs Batman manglede en hel del, så bliver man virkelig fælt skuffet med Justice League. Udover at man mangler en skurk, som virkelig kan være en modsætning til skaren af superhelte, manglede man åbenbart også tid til effekterne, der mildest talt ligner et halvdårligt computerspil det meste af tiden. Det svarer slet ikke overens med hvad vi er blevet vant til anno 2018. Som med så mange andre film, hvor mange helte skal dele tid på skærmen, bliver filmen også en underlig omgang rod, når vi samtidig skal introduceres til helte, der endnu ikke er blevet set i DC Comics filmiske univers. Som ivrig læser af tegneserierne havde jeg intet problem med heltene, men læser man ikke historierne, kan det virker lidt fjollet at introducere Cyborg, Aquaman og The Flash i en og samme film.

Justice League er en tålelig oplevelse, hvis man ikke havde forventninger til filmen overhovedet, men Marvel har sprøjtet superheltefilm af forskellig kvalitet ud de senere år, så det måtte være svært at finde en håndfuld fans, der ikke havde høje forventninger til denne film. De bliver overhovedet ikke indfriet – og hvis man ikke for styr på sine film, tror jeg roligt, at man kan springe de fremtidige film over, for det er simpelthen for store rodebunker, man får produceret i DC Universe.
 
Justice League UHD 4K blu-ray anmeldelse

UHD udgaven af Justice League er en ganske flot oplevelse. En skarp kontrast, gode farver og et generelt flot billede er gennemgående i hele filmen. Selv i de mørke scener er der en fantastisk kontrast, der gør billedet til en ren fornøjelse. Filmen er skudt i digital 2K og opskaleringen er tæt på perfekt. Der er dog enkelte problemet hist og her, men generelt set er det tekniske niveau på optagelsen langt højere end på filmens effekter.
 
Dolby Atmos sporet er stramt, eksplosivt og rigtig godt gennem det meste af filmen. Enkelte effekter udebliver en smule, men det er åbenbart et bevidst valg, da samme effekter heller ikke trænger igennem på DTS HD MA lydsporet. Danny Elfmans musik er en fornøjelse, der muligvis er det allerbedste ved hele filmen. Det svingende niveau på effekterne trækker dog en karakter ned på en film, hvor lyden er tæt på at være helt perfekt.
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic

Anmeldelse skrevet april 2018. 

Tilbage til UHD Blu-ray anmeldelser