Mother! blu-ray anmeldelse

 
Mother! blu-ray anmeldelse

Mother! blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Jan Vilhelmsen
 
Mother! blu-ray anmeldelse
 
Zone A-B-C = kodefri (Dansk udgave)
Spilletid: 2 timer og 1 minut
Lyd: Dolby Atmos
Undertekster: Dansk, Svensk, Norsk, Finsk
Aspect Ration: 2.39:1

Blu-ray udgivelsesdato: 1. februar 2017
Distributør: Twentieth Century Fox Home Entertainment
Antal disk: 1 Blu-ray.

Genre: Gys, Thriller
Biograf premiere: 14. september 2017.

Instruktør: Darren Aronofsky
Manuskript: Darren Aronofsky
Producere: Darren Aronofsky, Scott Franklin, Dylan Golden
Fotograf: Matthew Libatique
Klip: Andrew Weisblum
 
Skuespiller:
Jennifer Lawrence som Mother
Javier Bardem som Him
Ed Harris som Man
Michelle Pfeiffer som Woman
Brian Gleeson som Younger Brother
Domhnall Gleeson som Oldest Son

Beskrivelse: 
Mother, spillet af Jennifer Lawrence og Him, spillet af Javier Bardem lever sammen i et hus, som mother er i gang med en løbende og gennemgribende renovering af efter en brand. Imens forsøger Him at komme over en skriveblokering og fortsætte sin karriere som forfatter. Det hele er idyl indtil en fremmed mand banker på og Him lukker ham ind og snart er de to opslugt af samtale om Him’s forfatterskab. Inden længe flytter manden, spillet af Ed harris, ind, og derefter hans kone samt alle deres særheder og problemer. Mother er lidt stødt over at Him ikke spørger hende om det er OK at de fremmede flytter ind, men forsøger at affinde sig med situationen. Inden længe eskalerer det hele dog til en absurd situation, hvor mother bliver som en gæst i sit eget hjem og desperat forsøger hun at forhindre at hendes perfekte hjem og verden falder fra hinanden.
 
Mother! blu-ray anmeldelse
 
Darren Aronofsky's mother! har skabt meget omtale før og ved premieren af både god, men især den dårlige slags. Mother! er da også en meget speciel film, som det er svært at kategorisere eller sætte i bås. Den er ikke en rigtig gyser, selv om der er gyserelementer. Det er nærmere et mareridtsagtigt skuespil med overnaturlige elementer lånt fra David Cronenberg, hvor man bl.a. ser huset som en levende organisme. Selvom jeg ikke synes Mother! er nogen fantastisk film, så holder den alligevel interessen fanget ved levende at beskrive mother’s subjektive oplevelse af hvordan situationen eskalerer og bliver mere og mere vanvittig og absurd. Man kan sagtens sætte sig ind i hendes situation og hvordan hun vil beskytte den lille rede, som hun har opbygget, men samtidigt virker hendes altopofrelse og manglende sigen fra overfor Him også latterlig. Det virker også absurd, hvordan hun bare accepterer at huset pludseligt er levende. De gode skuespilskræfter, der medvirker, gør det udmærket i de meget skabelonskårne roller, men udover mother selv beskrives de for overfladisk til, at man kan forstå deres bevæggrunde i filmen.
 
Mother! blu-ray anmeldelse

Farvepaletten i Mother! er holdt i den afdæmpede douche farveskala, ligesom de håndpudsede vægge som mother nænsomt udstyrer huset med. Detalje niveauet er højt, mens sortniveauet i de mørke scener fungerer upåklageligt.

Mother er udstyret med et Dolby Atmos soundtrack, som generelt fungerer udmærket, med stor dynamik og dyb bas når det er nødvendigt. Det specielle er dog, at det som resten af filmen opleves fra mother’s synsvinkel, dvs. hvis en samtale f.eks. forgår på den anden side af et vindue eller en dør, opleves den dæmpet. Dialogen fremstår i dog i de fleste scener klart, tydeligt og centreret i lydbilledet. Der er ingen filmmusik i Mother!, og selv den ikke egentligt savnes, så kunne et godt gyser soundtrack måske været med til at gøre Mother! en tand mere uhyggelig.
 

Tak til Twentieth Century Fox Home Entertainment / PR Nordic 

Anmeldelse skrevet marts 2018. 

Tilbage til Blu-ray anmeldelser