Leatherface blu-ray anmeldelse

 

Leatherface blu-ray anmeldelse

Anmeldelse skrevet af Rasmus Jensen

Genre: Gyser

Biograf premiere: Ikke vist i de Danske biografer

 

Instruktør: Alexandre Bustillo, Julien Maury
Manuskript: Seth M. Sherwood

Producere: bl.a. Tobe Hooper, Avi Lerner, Robert Kuhn

Fotograf: Antoine Sanier

Klip: Sébastien de Sainte Croix, Josh Ethier

Musik: John Frizzell

Stephen Dorff som Hal Hartman
Lili Taylor som Verna
Sam Strike Jackson
Vanessa Grasse som Lizzy
Christopher Adamson som Dr. Lang

Beskrivelse: 
Texas længe før begivenhederne i Motorsavsmassakren finder sted - bliver den berygtede Sawyer-families yngste barn dømt til anbringelse på en galeanstalt, efter at sheriffens datter er blevet dræbt under mistænkelige omstændigheder. Ti år senere tager den nu halvvoksne Sawyer en ung sygeplejerske som gidsel og flygter sammen med tre andre fanger. Med den hævntørstige sherif og resten af politiet i hælene kaster Sawyer sig ud i et voldsorgie af et roadtrip, der former ham til det uhyre, vi i dag kender som Leatherface.

 

 

Det der de seneste år har afspejlet hvad der er kommet ud af Hollywood, er ikke just nytænkende materiale. Tværtimod er branchen blevet klandret for igen og igen at kigge imod gammelt materiale og enten lave et reboot eller en fortsættelse. Tobe Hooper som især er kendt for Motorsavsmassakren er hoppet i denne suppedas med begge ben og har valgt at producer Leatherface som har fået undertitlen The Origin Story. Der er selvfølgelig tale om en film der sætter fokus på hvordan den lille dreng Jed Sawyer voksede op og blev til den berygtede Leatherface.

Hver gang der sker noget mystisk eller kriminelt i det lille lokalsamfund må politiet ud til den lokale hillbilly Sawyer-familie, styret med hård hånd af mor Verna og anholde en af knægtene. Der er dog sjældent de helt store beviser og den mistænkte bliver sluppet løst kort efter. Men da sheriffens datter en dag bliver fundet dræbt, tager sheriffen Hal affære og tvangsfjerner Sawyer børnene og får resten arresteret. Verna lover hævn, men kan intet gøre her og nu og hun må se sit mindste barn Jed blive kørt væk i en politibil.

Adskillige år senere ankommer Verna sammen med sin advokat til et psykiatrisk hospital, hvor hun i stærke vendinger overfor overlægen gør det klart at hun ønsker at tale med Jed og at hun har rettens ord for, at det må hun. Overlægen har dog set dette komme og har et modsvar parat, der gør at Verna bliver nødt til at få en ny dommerkendelse, alle beboere på hospitalet har nemlig fået nye navne, for komme fri fra deres fortid, og for at finde ud af hvem af dem der er Jed skal lægen gå igennem arkiverne og det kræver en dommerkendelse.

Verna bliver selvfølgelig rasende, men med en undskyldning om at hun skal på toilettet for hun skaffet sig adgang til patienterne og før vi får set os om er helvedet løs. Verna får skabt ravage og det ender med at patienterne slipper fri uden Verna dog finder Jed. Patienterne er dog alle nogen som ikke just bør færdes i samfundet og sheriffen Hal kommer nu på en stor opgave med at få samlet patienterne ind og sørge for at Jed og Verna ikke finder sammen.

Opbygningen af konflikten mellem Verna og Hal er det der fylder store dele af filmen samt selvfølgelig at vi langt hen af vejen ikke ved hvem af de undslupne patienter som er Jed. Der er mange problemer i filmen, men et af de afgørende problemer er at politiet nærmest bliver portrætteret som de onde alt imens Verna ”bare” prøver at få sin søn tilbage. Jeg synes det er en underlig tilgang til materialet da vi jo alle ved hvordan historien ender og man sagtens kan sætte sig i politiets sted og forstår hvorfor især Hal handler som han gør.

Der er den forventede mængde splat og blod i denne film, der er ikke rigtig noget gys at komme efter for det hele går på at de voldelige scener skal pensles så meget ud af nogle potentielt skal væmmes, så det er rent gore. Stephen Dorff som Hal og Lili Taylor og som Verna gør det godt overfor hinanden, men ellers er der ikke rigtig noget positivt at sige om Leatherface, det er en film vi sagtens kunne have undværet.

 

 

Filmen bliver leveret i et 2.39:1 MPEG-4 AVC transfer, som er rigtig fornuftigt behandlet på denne blu-ray udgivelse. Der er ikke en finger at sætte på den visuelle del. Farverne er dejlig varme og nærmest forstærket i flere scener især når der skal afrives lemmer. I det hele taget er alle farverne meget klare og tydelige hvor den sorte også får lov til at have en god dybde. Detajlegraden er også god hvor der tydelig ses både skægstubbe og ar, og mange af de gamles ar og bylder på folk fremstår utrolig godt. Det hele bliver leveret med et mildt lag grain, så den visuelle stil kommer til at minde om originalen hvilket fungerer ret godt.

 

Denne udgivelse kommer med et DTS-HD Master 5.1 lydspor. Taget billedesiden i betragtning så er der blevet gjort et lige så fint arbejde med lydsiden. Baggrundsstøj og stemningsmusik bliver leveret i en passende højde som selvfølgelig bliver skuet op til skrækmomenterne. Der er også enkelte action sekvenser hvor lydmixet gør det godt og der er virkelig noget knald bag pistolerne, lidt for overdrevet måske, men tilpas i forhold til sekvensen. En rigtig hæderlig lydside hvor alle kanaler på anlægget for lov at lege med og der er tilmed enkelte nik med hatten til lyde fra originalen.